Halyard MIC Serie Manual Del Usuario página 9

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 7
MIC* gastrisk-jejunalernæringssonde - kirurgisk anlæggelse
D
Brugsanvisning
Rx Only: Receptpligtig: Amerikansk lovgivning begrænser denne anordning til salg
af eller på ordinering af en læge.
Til engangsbrug, udelukkende til brug til en enkelt patient. Må ikke
resteriliseres.
MIC* gastrisk ernæringssondesæt omfatter et dobbeltløbet silikonekateter (fig.
1), der er beregnet til kirurgisk anlæggelse. Sættet omfatter tillige en abdominal
trokar (fig. 2-b), en sheath (fig. 2-a) og en opslidset transpyloruskanyle (fig.
2-c). Denne sonde er klinisk indiceret, når der er behov for samtidig ventrikelsug
og jejunalernæring.
Advarsel
Denne medicinske anordning må ikke genanvendes, rengøres til
genbrug eller resteriliseres. Genanvendelse, rengøring til genbrug eller
resterilisering kan 1) forringe de kendte karakteristika vedrørende
biokompatibilitet ved anordningen, 2) kompromittere anordningens
funktion, 3) medføre at anordningen ikke virker som tilsigtet eller
4) forårsage risiko for kontaminering og medføre overførsel af
smittefarlige sygdomme, der resulterer i skade på patienten, sygdom
eller dødsfald.
Forsigtig
Denne medicinske anordning indeholder DEHP (diethylhexylphthalat), der i EU
nu er klassificeret som et stof, der på grundlag af forsøg med dyr formodes at
være giftigt for det menneskelig forplantningssystem. Der er ingen konklusiv
videnskabelig evidens for, at eksponering for DEHP, indeholdt i medicinske
anordninger, har skadelige virkninger på mennesker. Der blev foretaget en
risikovurdering af denne anordning; risikovurderingen tog DEHP-eksponering af
alle angivne patientpopulationer, inkl. de patientpopulationer, for hvem risikoen
potentielt er større, i betragtning, og konklusionen er, at anordningen er sikker,
når den anvendes som anvist.
Illustrationsforklaring (fig. 1)
a. Jejunalport
b. Ventrikelport
c. SECUR-LOK* ekstern holdering
d. Intern retentionsballon
e. Ballonport
Klargøring
• Ballonen (fig. 1-d) fyldes med sterilt vand med en luersprøjte i ballonporten
(fig. 1-e). Ballonen skal være tæt og rund. Hvis silikoneballonen klæber til
sonden, fyldes den muligvis asymmetrisk. Hvis dette forekommer, rulles
og bøjes den fyldte ballon mellem fingrene, så den bliver rund. Afprøv, om
ballonen er tæt ved at klemme den forsigtigt.
• Kontrollér SECUR-LOK* ringen (fig. 1-c). Ringen skal kunne glide på sonden
med moderat modstand. Se hele sondelængden efter for uregelmæssigheder.
• Både ventrikelport (fig. 1-b) og jejunalport (fig. 1-a) gennemskylles til
konstatering af, at der er fri passage i sonden.
Kirurgisk anlæggelsesprocedure
Forsigtig: Den skarpe trokar skal kasseres på korrekt vis.
1. Pylorus og arteria epigastrica superior identificeres ved laparotomia mediana
i BUGVÆGGEN.
2. Gastrostomistedet skal være 10-15 cm fra pylorus for at sikre, at
ventrikelportene sidder i ventriklen. Hvis gastrostomien er for tæt på pylorus,
vil ventrikelsuget komme til at ligge i duodenum. Gastrostomistedet skal
også være mindst 3 cm fra ribbenskurvaturen, så retentionsballonen ikke
skraber på og tager skade ved bevægelse.
3. Anlæg to koncentriske tobaksposesuturer omkring stedet. Lad nålene blive
siddende på suturerne.
4. Vælg et udgangssted på peritoneum parietale anterior ud for gastrostomien.
Undgå arteria epigastrica superior, dræn og andre stomaer.
5. Før trokaren ind i den blå plastsheath.
6. Anlæg et stiksår med trokaren/sheathen fra PERITONEUM PARIETALE
ANTERIOR til den udvendige side af abdomen (fig. 3).
7. Fjern og kassér trokaren, idet den blå plastsheath efterlades på plads. Udvis
forsigtighed ved håndtering af den meget skarpe trokarspids.
8. Før MIC* sonden i den blå sheath IND MOD ventriklen. indfør sonden UDEFRA
og IND i bughulen.
9. Fjern sheathen.
Stamm-gastrostomi
1. Paries anterior ventriculi løftes teltformet op med to Babcock-tænger.
2. Ventrikelvæggen åbnes med diatermi eller skalpel. Og enterotomien dilateres
med en arterieklemme.
Transpylorisk jejunalkanylering
1. Smør lumen på den (hvide polyethylen) opslidsede kanyle med et godt lag
smøremiddel. Skyd kanylen ind i ventriklen (fig. 4).
2. Kanylér pylorus og den proksimale del af duodenum. Form i givet fald
kanylen forsigtigt, så den passer til patientens anatomi. Før kanylen frem lige
forbi pylorusmusklen. Hvis kanylen støder mod duodenalvæggen, blokeres
MIC* sonden (fig. 5).
3. Smør den distale ende af MIC* sonden med et godt lag smøremiddel. Før
sonden langsomt frem gennem kanylen. Hvis sonden ikke glider frit, kan den
vikle sig sammen. Og så må sonden trækkes ud, og proceduren gentages.
4. Hold kanylen på plads, og før MIC* sonden frem, indtil ventrikelballonen er
inde i ventriklen. Palpér sonden gennem duodenum. Kontrollér positionen,
når anlæggelsen forekommer tilfredsstillende. Spidsen bør ligge 10-20 cm
forbi Treitz' ligament (fig. 6).
5. Hold den distale ende af sonden fast med fingrene i jejunum, og træk kanylen
ud af ventriklen.
6. Fyld ventrikelballonen med 7-10 ml sterilt vand med sprøjten. Fyld aldrig
over 20 ml i ballonen. Brug aldrig luft. Der må aldrig injiceres
kontrastmiddel i ballonen.
7. Bind tobaksposesuturerne forsvarligt omkring sonden.
8. Træk i sonden, så ventriklen bringes i kontakt med peritoneum parietale (fig.
7).
9. Fastgør ventriklen til peritoneum med de tidligere anlagte tobaksposesuturer.
Brug evt. en eller to ekstra suturer til at sikre en lækagefri lukning. Pas på
ikke at punktere ballonen.
10. Anbring SECUR-LOK* ringen, så der er 1-2 mm afstand mellem hud og ring.
11. Bind en sutur omkring ringens "talje". Sy ringen fast til huden. Dette punkt
er valgfrit. Suturer kan forhindre utilsigtet sondefjernelse eller misplacering,
efterhånden som kanalen modnes. Suturer kan dog også øge risiko for
infektion og udvikling af en fistel.
12. Tungstensstriben på sondens distale tredjedel er røntgenfast. Den kan
observeres på røntgenbilleder til kontrol af, at den distale sonde er 10-20 cm
forbi Treitz' ligament. Brug af kontrastmiddel i ballonen anbefales ikke.
13. Til forebyggelse af potentielle komplikationer i forbindelse med anlæggelsen
(f.eks. irritation eller perforering af tarm) skal man sørge for, at sonden
hverken slynger sig i mave eller tyndtarm. Konstatér med røntgen, at sonden
er korrekt anlagt.
Diameter
Længde
9

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido