Würth MIG 180-5S Traducción Del Manual De Instrucciones De Servicio Original página 115

svejse stående, knælende eller liggende direkte
på det jordforbundne arbejdsemne.
6.1 Håndtering af svejsebrænderen
Med svejsebrænderens vandring menes
svejsebrænderens bevægelse langs fugen, og den
består af to elementer: Retning og hastighed.
For at få en solid svejsestreng skal man bevæge
svejsebrænderen jævnt i den rette hastighed langs
svejsesømmen. Hvis svejsebrænderen bevæges for
hurtigt eller ujævnt, udføres samlingen ikke korrekt,
eller der dannes en ujævn streng med klumper.
Bevægelsesretning er den retning, som
svejsebrænderen bevæges langs svejsesømmen
i forhold til svejsematerialet.
Svejsebrænderen SKUBBES enten ind
i svejsematerialet (se fig. G (a) på side 9) eller
TRÆKKES væk fra svejsematerialet (se fig. G (b)
på side 9). For de fleste svejseopgaver trækkes
svejsebrænderen langs svejsesømmen, fordi
svejsematerialet på denne måde er mere synligt.
Bevægelseshastighed er den hastighed,
hvormed svejsebrænderen skubbes eller trækkes
langs svejsesømmen. For en fast varmeindstilling
gælder det, at jo højere bevægelseshastighed,
des lavere indsmeltning og smallere den endelige
svejsestreng. På samme måde gælder det, at jo lavere
bevægelseshastighed, des dybere indsmeltning og
højere og bredere den endelige svejsestreng.
6.2 Typer af svejsestrenge
Efterhånden som du bliver mere fortrolig med den
nye svejsemaskine og bedre til at svejse nogle enkle
svejsestrenge, kan du begynde dig i at øve dig
i nogle andre typer svejsestrenge.
Den LANGSGÅENDE SVEJSESTRENG dannes, når
svejsebrænderen bevæger sig i en lige linje, samtidig
med at tråden og dysen er centreret over fugen.
(se fig. H (a) på side 9)
Den FLETTEDE SVEJSESTRENG anvendes, når der
skal svejses metal over et større område, hvilket ikke
ville være muligt med et langsgående svejsestrenge
(uden anvendelse af pendulbevægelse). Den
udføres ved at bevæge elektroden fra side til side
med en smule forsinkelse for hver svingning, mens
man bevæger elektroden i langsgående retning.
Det er den bedste måde til at forbedre svejsningens
gennemtrængning.
(se fig. H (b) på side 9)
6.3 Svejseposition
Den flade position er den nemmeste og mest
anvendte svejseposition. Det er bedst, hvis du kan svejse
i flad position, idet det så er nemmere at få gode
resultater.
(se fig. I (a) på side 9)
Vandret position udføres på nogenlunde samme
måde som den flade svejsning, bortset fra at vinkel
B (se "HÅNDTERING AF SVEJSEBRÆNDEREN")
er sådan, at tråden, som er mere rettet mod metallet
over svejsesømmen, skal hjælpe med at forhindre
svejsematerialet i at løbe ned, samtidig med at det
er muligt at bevæge elektroden tilstrækkeligt
langsomt. Et godt udgangspunkt for vinkel B er cirka
30 grader NEDAD i forhold til den lodrette vinkel
på arbejdsemnet.
Lodret position er nemmere for mange, eftersom
svejsebrænderen trækkes ovenfra og nedefter. Det kan
være vanskeligt at forhindre svejsematerialet i at løbe
ned. Det kan være nemmere at styre svejsematerialet,
hvis svejsebrænderen skubbes nedefra og op, og dette
muliggør også en lavere bevægelseshastighed,
så der opnås en dybere indsmeltning. Ved lodret
svejsning, holdes vinkel B (se "HÅNDTERING AF
SVEJSEBRÆNDEREN") normalt på nul, men vinkel
A ligger normalt på 45 til 60 grader, hvilket gør det
nemmere at styre svejsematerialet.
(se fig. I (b) på side 9)
Over hovedet er den vanskeligste
svejseposition. Vinkel A (se "HÅNDTERING AF
SVEJSEBRÆNDEREN") skal holdes på 60 grader. Ved
at bevare denne vinkel mindskes risikoen for, at der
falder smeltet metal ind i dysen. Vinkel B skal holdes på
nul grader, så tråden sigter direkte mod svejsesømmen.
Hvis du oplever, at svejsematerialet drypper meget,
skal du vælge en lavere varmeindstilling. Normalt
fungerer den flettede svejsestreng desuden bedre end
den langsgående svejsestreng.
(se fig. I (c) på side 9)
6.4 Svejsning i flere omgange
Stumpsøm. Når man stumpsvejser i tykkere materialer,
skal man klargøre kanten af det materiale, som skal
svejses sammen, ved at slibe en affasning på det ene eller
begge stykker af det materiale, der skal svejses sammen.
Når dette er gjort, skabes er der dannet en "V"-formet fals
mellem de to stykker metal, som skal svejses sammen. I de
fleste tilfælde skal der svejses flere gange, eller der skal
lægges svejsemateriale i sammenføjningen flere gange
for at lukke den "V"-formede fals.
Når der lægges mere end én dråbe i den samme
svejsesøm, opnås en svejsesøm, der laves i flere omgange.
Fig. J på side 9 viser rækkefølgen af ilægning
af svejsemateriale i en enkelt "V"-stumpsøm ved
fremstilling af en svejsesøm, der laves i flere omgange.
115