Opdel Trafikken; Adgangskontrol Til Dit Netværk - Linksys EA2750 Guia Del Usuario

Tabla de contenido

Publicidad

Opgradering af trådløse klienter
Hvis du har netværksadaptere, der kun understøtter ældre trådløse netværksstandarder, f.eks.
802.11b, bør du overveje at opgradere dem med Wireless-N (802.11n) netværksadaptere. Enheder
med Wireless-B (802.11b) kan gøre hele det trådløse netværk langsomt. Du opnår den bedste
funktion af alle dine trådløse enheder, hvis de understøtter Wireless-N. Du kan vælge Wireless-N Only
(Kun Wireless-N) som Network Mode (Netværkstilstand) nedenfor.
Bemærk – Hvis du vælger Wireless-N Only (Kun Wireless-N), skal du eventuelt ændre dine
netværksindstillinger midlertidigt til Mixed (Kombineret) for at give adgang til gæster uden Wireless-
N netværksfunktion.

Opdel trafikken

Den bedste metode til at forbedre din trådløse multimediefunktion er ved at opdele den trådløse
trafik mellem routerens bånd (radiofrekvensområder). Routeren understøtter 2,4 GHz båndet og 5
GHz båndet, og den håndterer de to bånd som to separate trådløse netværk til at styre trafikken.
Den mest almindelige metode til at opdele trådløs trafik er ved at anvende 2,4 GHz båndet til
internettrafik, som f.eks. brug af browser, e-mail og download, og 5 GHz båndet til at streame
multimedier.
Selvom der kan være trafiktrængsel på 2,4 GHz båndet på grund af naboer, er dette bånd velegnet til
grundlæggende internettrafik, der ikke er tidsfølsom, som f.eks. e-mail. Selvom du er tilsluttet dit
eget trådløse netværk, deler du samtidig radiofrekvensområde med andre netværk i nærheden. Der
er langt mindre trafik på 5 GHz båndet end på 2,4 GHz båndet, og derfor er det ideelt til at streame
multimedier. På 5 GHz båndet er der flere tilgængelige kanaler, og derfor er der større mulighed for at
få din egen, uforstyrrede kanal til dit trådløse netværk.
Dual-band routeren er standardindstillet til at anvende det samme netværksnavn både på 2,4 GHz
båndet og 5 GHz båndet. Den nemmeste metode til at opdele trafikken på er ved at omdøbe et af dine
trådløse netværk. Med et særskilt, beskrivende navn er det nemt at oprette forbindelse til det rigtige
netværk.
Adgangskontrol til dit netværk
Ved installationen aktiveres som standard sikkerhed med branchestandarden WPA2 (Wi-Fi Protected
Access 2).
Selvom du vælger ikke at anvende de indbyggede sikkerhedsfunktioner på routeren, kan du stadig
styre adgangen til dit trådløse netværk ved hjælp af MAC-filtrering. Alle netværksopkoblede enheder
har en entydig 12-cifret MAC-adresse (Media Access Control). Ved hjælp af MAC-filtrering kan du
tillade udelukkende kendte MAC-adresser (og dermed kendte enheder) i dit netværk. Du kan også
udelade bestemte MAC-adresser, så de ikke kan få adgang til dit netværk.
36

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido