▶ Læg aldrig elværktøjet fra dig, før indsatsværktøjet er standset helt. Det roterende indsatsværktøj
kan komme i kontakt med overfladen på fralægningsstedet, hvilket kan medføre, at du mister kontrollen
over elværktøjet.
▶ Lad ikke elværktøjet køre, mens du bærer det fra et sted til et andet. Dit tøj kan ved en tilfældig
kontakt med det roterende indsatsværktøj blive grebet, hvorved indsatsværktøjet kan bore sig ind i din
krop.
▶ Rengør regelmæssigt elværktøjets ventilationsåbninger. Motorblæseren trækker støv ind i huset, og
en stor ophobning af metalstøv kan indebære elektriske risici.
▶ Anvend ikke elværktøjet i nærheden af brændbare materialer. Gnister kan antænde disse materialer.
▶ Anvend ikke indsatsværktøjer, der kræver flydende kølemidler. Anvendelse af vand eller andre
flydende kølemidler kan medføre elektrisk stød.
Tilbageslag og tilhørende sikkerhedsanvisninger
Tilbageslag er en pludselig reaktion som følge af et fastsiddende eller blokeret roterende indsatsværktøj,
f.eks. slibeskive, slibetallerken, trådbørste etc. Fastklemning eller blokering medfører et omgående stop af det
roterende værktøj. Derved accelereres et ukontrolleret elværktøj modsat indsatsværktøjets rotationsretning
ved blokeringsstedet.
Når eksempelvis en slibeskive sætter sig fast i et emne eller blokeres, kan den kant af slibeskiven, som
arbejder sig ned i emnet, blive hængende og derved brække slibeskiven eller forårsage et tilbageslag.
Slibeskiven bevæger sig derefter hen imod brugeren eller væk fra denne, alt efter skivens rotationsretning
ved blokeringsstedet. Slibeskiven kan også brække i den forbindelse.
Et tilbageslag er resultatet af ukorrekt eller fejlagtig brug af elværktøjet. Det kan forhindres ved at træffe
passende forholdsregler som beskrevet i det følgende.
▶ Hold elværktøjet godt fast med begge hænder, og indtag en position med krop og arme, hvor du
kan absorbere eventuelle tilbageslag. Anvend altid det ekstra håndtag, hvis et sådant findes, for
at have den størst mulige kontrol over tilbageslag eller reaktionsmomenter ved opstart. Brugeren
kan ved at træffe egnede forholdsregler absorbere tilbageslag og reaktionsmomenter.
▶ Anbring aldrig dine hænder i nærheden af roterende indsatsværktøjer. Indsatsværktøjet kan i tilfælde
af et tilbageslag bevæge sige hen over din hånd.
▶ Undgå at anbringe din krop i det område, hvor elværktøjet bevæges ved tilbageslag. Tilbageslaget
bevæger elværktøjet i den modsatte retning af slibeskivens bevægelse ved blokeringsstedet.
▶ Vær særlig forsigtig ved hjørner, skarpe kanter osv. Undgå, at indsatsværktøj slår tilbage fra
emnet og sætter sig fast. Det roterende indsatsværktøj har en tendens til at sætte sig fast ved hjørner,
skarpe kanter eller hvis det preller af. Dette medfører, at du mister kontrollen eller oplever tilbageslag.
▶ Anvend ikke kæde eller fortandet savklinge eller segmenteret diamantskive med mere end 10 mm
brede slidser. Sådanne indsatsværktøjer forårsager ofte tilbageslag eller er ofte skyld i, at brugeren
mister kontrollen over elværktøjet.
Særlige sikkerhedsanvisninger for slibning og skæring:
▶ Anvend altid de slibeskiver, der er godkendt til elværktøjet, og den beskyttelsesafskærmning, der
er beregnet til den pågældende slibeskive. Slibeskiver, som ikke er beregnet til elværktøjet, kan ikke
afskærmes tilstrækkeligt og er ikke sikre.
▶ Forkrøppede slibeskiver skal monteres, så deres slibeflade ikke rager ud over kanten af beskyttel-
sesafskærmningen. En forkert monteret slibeskive, som rager ud over kanten af beskyttelsesafskærm-
ningen, kan ikke afskærmes på tilstrækkelig vis.
▶ Beskyttelsesafskærmningen skal være monteret på elværktøjet på sikker vis og af hensyn til en
optimal sikkerhed være indstillet på en sådan måde, at brugeren har mindst mulig adgang til
slibeskiven. Beskyttelsesafskærmningen er med til at beskytte brugeren mod brudstykker, tilfældig
kontakt med slibeskiven samt gnister, som kan antænde brugerens tøj.
▶ Slibeskiver må kun anvendes til de godkendte formål. For eksempel: Slib aldrig med den flade side
på en skæreskive. Skæreskiver er beregnet til at fjerne materiale med kanten af skiven. Hvis en skive
påvirkes på siden, kan det medføre, at den brækker.
▶ Anvend altid intakte spændeflanger i korrekt størrelse og form til den valgte slibeskive. Egnede
flanger støtter slibeskiven og nedsætter dermed risikoen for at brække slibeskiven. Flanger til skæreskiver
kan adskille sig fra flanger til andre slibeskiver.
▶ Anvend aldrig slidte slibeskiver fra større elværktøjer. Slibeskiver til større elværktøjer er ikke
dimensioneret til de højere omdrejningstal, der kendetegner mindre elværktøjer, og kan brække som
følge deraf.
▶ Anvend altid den beskyttelsesafskærmning, der er beregnet til det pågældende anvendelsesformål,
hvis du anvender multislibeskiver. Hvis der anvendes en forkert beskyttelsesafskærmning, ydes der
kun utilstrækkelig beskyttelse, hvilket kan medføre alvorlige personskader.
*2359096*
2359096
Dansk
109