Beta 1942A Manual De Uso E Instrucciones página 40

Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 23
KORREKT BRUG AF PNEUMATISK STIKSAV
Benyt fastgørelsesanordninger eller skruestikker for at fastgøre og understøtte arbejdsemnet. Fasthold ikke arbejdsemnet med
hånden eller fastlåst med kroppen under forarbejdningen, idet det herved ikke er muligt at arbejde sikkert.
Overbelast ikke stiksaven. Udfør kun arbejdet med det trykluftsværktøj, som er udtrykkeligt beregnet til det pågældende arbejde.
Kontrollér altid, at maskinen er intakt. Benyt ikke en stiksav, hvor grebet for start/afbrydelse og det respektive sikkerhedsgreb er
defekt. Trykluftsværktøj, som ikke kan standses eller startes, er farligt og skal repareres.
Afbryd altid luftforsyningen inden justering af maskinen, inden udskiftning af tilbehør og når maskinen ikke er i brug. Denne
forebyggende foranstaltning hindrer utilsigtet start af stiksaven.
Opbevar stiksaven utilgængeligt for børn, når den ikke er i brug. Trykluftsværktøjet må ikke benyttes af personer, som ikke har læst
denne manual.
Undersøg stiksaven nøje. Kontrollér, at savens bevægelige dele fungerer korrekt, at de ikke sætter sig fast, og at der ikke er
ødelagte eller beskadigede dele, som kan øve negativ indflydelse på funktionen. Få de beskadigede dele repareret inden brug af
trykluftsværktøjet.
Sørg for, at skæreværktøjet altid er skarpt og rengjort. Korrekt vedligeholdt og slebet skæreværktøj sætter sig ikke så ofte fast og
er nemmere at styre.
Stiksaven må ikke ændres. Ændringerne kan reducere sikkerhedsniveauet og øge risiciene for operatøren.
Stiksaven må kun repareres af specialuddannet personale og udelukkende ved brug af originale reservedele.
SIKKERHEDSFORSKRIFTER VEDRØRENDE PNEUMATISKE STIKSAVE
Kontrollér, at typeskiltet er læseligt. Bestil eventuelt et ekstra skilt hos producenten.
Hvis arbejdsemnet eller skæreværktøjet går i stykker, kan dele slynges ud med høj fart.
Operatøren og vedligeholdelsespersonalet skal være i stand til fysisk at løfte og styre trykluftsværktøjet.
Det er vigtigt hele tiden at være forberedt på stiksavens uventede bevægelser (eksempelvis efter savningen, når arbejdsemnet ikke
længere yder modstand). Hold altid godt fast i trykluftsværktøjet, og placér kroppen og armene i en position, som gør det muligt at
kompensere for disse bevægelser. Disse foranstaltninger kan forebygge kvæstelser.
Den pneumatiske stiksav kan sætte sig fast i følgende tilfælde:
• Den pneumatiske stiksav overbelastes.
• Savklingen sætter sig fast i arbejdsemnet.
Sørg for, at hænderne aldrig kommer i nærheden af savklingen. Risiko for kvæstelser!
Sluk værktøjet i tilfælde af afbrydelse af luftforsyningen eller reduktion af driftstrykket. Kontrollér driftstrykket, og genstart, når
driftstrykket er optimalt.
Ved brug af stiksaven kan det forekomme, at operatøren i forbindelse med udførelse af arbejdet oplever gener i hænder, arme,
skuldre og nakke. Stå i en ergonomisk korrekt position, undgå uhensigtsmæssige stillinger, og skift stilling ofte for at undgå gener
og træthed.
Advarsel: Ved langvarig brug af stiksaven kan dele af værktøjet eller skæreværktøjet blive varmt. Benyt beskyttelseshandsker
Farer som følge af støv og røg: Afhængigt af det forarbejdede materiale kan røg, der opstår i forbindelse med brug af stiksaven,
være sundhedsskadeligt. Det er nødvendigt at foretage en passende vurdering af arbejdshygiejnen for at fastlægge den nøjagtige
beskyttelsesgrad og -type for de specifikke personlige værnemidler, der skal benyttes til luftvejene.
Der opstår støj i forbindelse med brug af stiksaven på arbejdsemnet. Støjen kan være sundhedsskadelig for det udsatte personale.
Det er nødvendigt at foretage en passende vurdering af støjen for at fastlægge de specifikke personlige værnemidler, der skal
benyttes til beskyttelse af hørelsen (høreværn).
Hvis den udførte vurdering viser, at den daglige eksponering for vibrationer, som skyldes brug af stiksaven, overskrider den
grænseværdi, der er fastsat i den nationale lovgivning, er det nødvendigt at benytte særlige vibrationsdæmpende handsker.
Afbryd straks arbejdet med stiksaven, hvis det konstateres, at huden bliver følelsesløs eller hvid, eller der er tegn på kriblende
fornemmelse eller smerte. Oplys arbejdsgiveren herom, og søg læge.
Sørg for, at klingen ikke hopper på arbejdsemnet. Dette kan medføre en markant forøgelse af vibrationerne.
Fasthold samme plan efter indledning af savningen.
Hold fast i stiksaven (dog ikke for stramt), idet der tages højde for håndens nødvendige reaktionskraft.
Transportér aldrig stiksaven ved at holde den i slangen.

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido