SOFTWARELICENSAFTALE FOR
SLUTBRUGERE
Når du bruger denne Panasonic-mobiltelefon, inklusive integrerede softwarefunktioner eller -
programmer ("integreret software"), accepterer du de betingelser og vilkår, der er indeholdt i
denne slutbrugersoftwarelicensaftale ("EULA").
1. SLUTBRUGERRETTIGHEDER: Du tildeles begrænsede slutbrugerrettigheder til at
anvende den integrerede software udelukkende som en del af og sammen med denne
Panasonic-mobiltelefon. Du indvilliger i at anvende den integrerede software i
overensstemmelse med alle gældende love, herunder love vedrørende copyright og andre
immaterielle rettigheder. Alle andre former for brug er forbudt.
2. BEGRÆNSNING AF SLUTBRUGERRETTIGHEDER:
(a) Du må ikke gengive, kopiere eller overføre den integrerede software til en anden enhed
(b) Du må ikke frembringe afledt arbejde af enhver type baseret på den integrerede software
(medmindre og udelukkende hvis det udtrykkeligt tillades som en del af en programfunktion)
(c) Du må ikke udføre reverse engineering eller reverse kompilering, adskille eller på anden
måde forsøge at finde kildekoden til den integrerede software.
(d) Du må ikke overdrage denne Panasonic-mobiltelefon til andre end en slutbruger, der
accepterer de forpligtelser, der er nævnt i denne EULA
(e) Du må ikke fjerne ejendomsoplysninger såsom copyright, varemærker og lignende fra den
integrerede software.
3. IMMATERIELLE RETTIGHEDER: Den integrerede software er beskyttet af copyright-,
varemærke-, patent- og/eller andre immaterielle rettigheder og tilhører Panasonic Mobile
Communications Co., Ltd ("PMC") og/eller er under licens fra PMC's licensgivere.
4. OPSIGELSE: Din ret til at anvende den integrerede software kan opsiges ved
misligholdelse af en eller flere af betingelserne i denne EULA.
5. BEGRÆNSNING OG ANSVARSFRASKRIVELSE: PMC, DETS SØSTERSELSKABER
ELLER LICENSGIVERE KAN, I DET OMFANG LOVEN TILLADER DET, IKKE UNDER
NOGEN OMSTÆNDIGHEDER HOLDES ANSVARLIGE FOR TILFÆLDIG, INDIREKTE,
SÆRLIG ELLER FØLGESKADE ELLER ANDRE SKADER OPSTÅET SOM FØLGE AF TAB
AF BRUG, DATA ELLER FORTJENESTE, DER MÅTTE VÆRE OPSTÅET I FORBINDELSE
MED BRUG AF DEN INTEGREREDE SOFTWARE ELLER SOFTWARENS YDEEVNE.
PMC, DETS SØSTERSELSKABER OG LICENSGIVERE FRASKRIVER SIG, UNDTAGEN
SOM UDTRYKKELIGT ANGIVET PÅ DET RELEVANTE GARANTIKORT, ALLE
GARANTIER, UDTRYKKELIGE OG STILTIENDE, HERUNDER UDEN BEGRÆNSNING DE
STILTIENDE GARANTIER FOR SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT
FORMÅL. DE RETSMIDLER, DER YDES TIL SLUTBRUGEREN PÅ DET RELEVANTE
GARANTIKORT, ER EKSKLUSIVE.
6. YDERLIGERE BETINGELSER FOR TREDJEPARTER: Den integrerede software kan
indeholde software fra tredjeparter, der er underlagt separate licensvilkår og -betingelser for
tredjeparter, som er nævnt i brugervejledningen eller i den relevante produktdokumentation
og/eller vist på LCD-skærmen på denne Panasonic-mobiltelefon. Du accepterer og indvilliger
i, at sådan tredjepartssoftware er underlagt de relevante licensvilkår for tredjeparter, og at
sådanne vilkår udelukkende eksisterer mellem dig og den relevante licensgiver.
7. EKSPORTBESTEMMELSER/BEGRÆNSEDE RETTIGHEDER: Den integrerede software
er underlagt amerikansk eksportkontrollovgivning, herunder U.S. Export Administration Act,
og kan være underlagt eksport- eller importbestemmelser i andre lande. Du accepterer at
overholde alle sådanne bestemmelser. Du bekræfter, at du ikke eksporterer eller
videreeksporterer den integrerede software, direkte eller indirekte, til lande, der er underlagt
amerikanske eksportbegrænsninger. Den amerikanske regerings brug, duplikering eller
afsløring er underlagt begrænsninger som anført i paragrafferne om rettigheder vedrørende
tekniske data og computersoftware i DFARS 252.227-7013(c)(1)(ii) og FAR 52.227-19(c)(2)
9