Korrekt brug af værktøjet
Denne slibemaskine er designet til slibning af alle typer materialer dvs. metal, træ, sten, plastik osv.
med brug af slibematerialer, der er beregnet hertil. Slibemaskinen må ikke benyttes til andre formål
end de specificerede uden at rette forespørgsel til producenten eller den af producentens autoriserede
leverandør. Der må ikke benyttes underlagspuder, der har en arbejdshastighed på under 10.000 rpm
fri hastighed. Benyt kun MIRKA underlagspude 150 mm (6") varekode: 8292605011 eller 125 mm
130g (5") varekode: 8292502511, som er designet til optimal ydeevne med forseglet bremse. Monter
aldrig en underlagspude uden afstandsskive. Andre underlagspuder kan nedsætte ydeevnen og vil
øge vibrationerne. Køleluftaftrækket på huset skal altid være rent og frit for blokeringer for at sikre
luftcirkulationen. Al vedligeholdelse og reparationsarbejde, der kræver, at motorhuset skal åbnes, må
kun udføres af et autoriserede servicecenter.
Arbejdspladser
Værktøjet er beregnet til at blive benyttet som håndværktøj. Det anbefales altid, at værktøjet kun
benyttes, når man står på et stabilt gulv. Det kan benyttes i alle positioner, men brugeren skal befinde sig
i en sikker position med fast fodfæste og et fast greb om værktøjet, inden det benyttes, da slibemaskinen
kan give en vridningsreaktion. Se afsnittet "Brugsanvisning".
Sådan kommer du i gang
Under udpakning tjekkes, at værktøjet er komplet og uden transportskader. Er værktøjet beskadiget, må
det ikke benyttes.
Tjek inden ibrugtagning, at puden er korrekt monteret og fastgjort. Forbind strømkablet til slibemaskinen.
Forbind strømkablet til et jordet strømudtag (220-240 VAC, 50 Hz).
For at få det fulde udbytte af dette værktøj anbefales det at bruge det sammen med Mirkas støvsuger
912/915 (eller andre egnede støvudsugningsanlæg) og Mirkas netslibeprodukter. Kombinationen af
Mirkas slibemaskiner, netslibeprodukter og støvsuger er fundamentet i Mirkas støvfrie slibeløsninger.
Strømledningen fra slibemaskinen er i denne opstilling forbundet til netforsyningen forrest i støvsugeren.
Ved at forbinde slibemaskinens strømledning til udtaget i støvsugeren er det muligt at benytte støvsugerens
automatiske startfunktion.
43