Praktisk håndtering
Placering
Sling kan benyttes som hjælperens forlængede arm/arme og
placeres, hvor effekten er størst.
Anvendelse
Højere op i seng:
Sling placeres under bækkenpartiet, så nonslippen vender
op mod brugeren og nylonet ned mod underlaget. Hjælperne
placerer sig på hver sin side af sengen i skridtstående stilling
og trækker nu langsomt via vægtoverføring brugeren højere op
(Illustration 1).
For at nedsætte friktionen under skulderbladene anbefales det
at benytte MultiGlide eller MultiGlide Glove.
Tilbage i stol:
Sling placeres under brugerens lår, så nonslippen vender op
mod brugeren og nylonstykket ned mod sædet.
Er det en lav kørestol, stiller hjælperen sig bag stolen, tager fat i
Sling i gribeløkkerne med strakte arme og fremprovokerer nu en
"skinkegang" ved varsomt samtidig at vippe og trække brugeren
tilbage.
Er det en høj stol, står to hjælpere på hver sin side af kørestolen,
og Sling krydses bag brugerens ryg. Igen fremprovokeres
en "skinkegang" – hjælperne skiftes til at vippe og trække
brugeren tilbage.
I tilfælde af at brugeren ikke selv kan holde balancen i den
fremadlænende stilling, anbefales det at bruge en ekstra
hjælper.
Forflytning mellem to siddeflader:
Sling kan også anvendes til at forflytte en bruger i lavt siddende
stilling. Sling placeres under brugerens bækken. Hjælperen
griber fat i Sling tæt ved kroppen, og brugeren løftes til stående
stilling via vægtoverføring.
Alternativt kan hjælperen trække brugeren op fra f.eks. en seng
til en kørestol veed hjælp af en glidebræt, hvis det er nødvendigt
(illustration 2 og 3).
Ben op i/ud af seng:
Sling placeres omkring brugerens ankler. Hjælperen kan nu løfte
brugerens ben op i sengen. Alternativt kan funktionshåndtagene
hægtes fast i løfteåget. Når liften hæves, løftes brugerens ben
tilsvarende, og de kan derefter nemt skubbes over i sengen.
20