14 |
ABS ComfortVest
PS-COMFORT-WEST
DK
Denne vejledning bør oversættes (eventuelt af forhandleren) til
sproget i det land, hvori udstyret benyttes.
For din egen sikkerheds skyld bør du nøje overholde instrukserne
vedrørende brug, eftersyn, vedligeholdelse og opbevaring.
ABS Safety kan ikke gøres ansvarlig for uheld, der måtte indtræffe som direkte
eller indirekte følge af anden brug end den, der er foreskrevet i denne vejledning;
sørg derfor for ikke at overbelaste udstyret!
BRUGSANVISNING OG FORHOLDSREGLER
En faldsele er et personligt værnemiddel, som kun må tildeles én enkelt bruger
(det må ikke benyttes af flere personer samtidig). Selen gør det muligt altid at
være helt synlig om dagen såvel som om natten i lys fra forlygter (denne beklæd-
ningsgenstand indeholder ingen stoffer, der er kendt for eller mistænkt for at
fremkalde allergier hos overfølsomme personer).
En faldsele skal justeres efter operatørens størrelse. Stropperne skal justeres en
gang for alle på en måde, så sædestroppen er placeret rigtigt, og at rygpladen er
anbragt lige mellem skulderbladene. En faldsele skal spændes tæt til kroppen, dog
ikke for stramt. Brugeren kan kunne bevæge sig frit. Overhold følgende etaper:
(side 4).
På en faldsele kan fæstepunkter, som er vist med et A, acceptere et faldsikrings-
system, og fæstepunkterne vist med et A/2 skal forbindes med hinanden for
derefter at blive tilsluttet til et faldsikringssystem. Som regel anbefales det at
anvende fæstepunktet på ryggen, når det er muligt, for det er den bedste kon-
figuration til at kroppen kan absorbere trykpåvirkningerne. Fæstepunkter, som
ikke er markeret med A eller A/2, må ikke benyttes til at fastspænde et faldsi-
kringssystem. En faldsele skal sættes til et faldsikringssystem med kroge eller
karabinhager (EN362).
Det skal kontrolleres med jævne mellemrum, at mærkningerne er læselige.
Faldselens fæstepunkt skal befinde sig over brugeren (minimumsstyrke: 10 kN).
Kontrollér, at arbejdet udføres på en måde, så penduleffekt, risiko og faldlængde
begrænses. Inden hver afbenyttelse skal der af sikkerhedsmæssige årsager sørges
for, at der ikke er forhindringer til stede, som i tilfælde af fald kan hindre faldsi-
kringssystemet i at fungere (frit rum under brugerens fødder). Frihøjden under
brugerens fødder skal være på mindst: Se faldsikringens brugermanual.
Inden og under brug, anbefales det at træffe de nødvendige forholdsregler for at
kunne udføre et eventuelt redningsindgreb i fuld sikkerhed.
En faldsele må kun benyttes af uddannede, kompetente personer ved godt hel-
bred, eller under overvågning af en uddannet og kompetent person. Advarsel! Visse
helbredsmæssige forhold kan bringe brugerens sikkerhed i fare. Hersker der den
mindste tvivl om brugerens sundhedstilstand, skal der kontaktes en læge.
Inden hver afbenyttelse, skal faldselens tilstand undersøges: Kig den godt efter for
at sikre, at stropperne er i god tilstand (ingen begyndende snit, brandmærker eller
usædvanlig krympning), at syningernes tilstand er i orden (ingen synlig skade), at
metaldelene er intakte (ingen deformering eller rust), og at kroge og karabinhager
fungerer korrekt. Hvis noget er deformeret, eller der er tvivlsspørgsmål, må fald-
selen ikke benyttes igen.
Det er forbudt at fjerne, tilføje eller udskifte en hvilken som helst bestanddel på
faldselen.
TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Stropmateriale: polyester og/eller polyamid. Spæn-
der: Behandlet stål, rustfrit stål og/eller aluminium.
FORENELIG BRUG:
Faldselen bør indgå i et faldstopsystem som defineret i beskrivelsen (EN363). En
faldsikringssele (EN361) er den eneste anordning til fastholdelse af kroppen, som
det er tilladt at benytte. Det kan være farligt at benytte et selvopfundet faldsik-
ringssystem, hvor hver enkelt sikkerhedsfunktion kan indvirke på en anden sik-
kerhedsfunktion. Derfor bør du altid henholde dig til brugsanvisningerne for hver
bestanddel af systemet, før det tages i brug.
PRÆSTATION:
I overensstemmelse med kravene i EU-direktiv 89/686CEE, især hvad angår er-
gonomi, uskadelighed, komfort, ventilation og fleksibilitet; og med EU-kravene
EN340 og EN471, især hvad angår luminescens og retrorefleksion (klasse 2.2).
EFTERSYN:
Produktets vejledende levealder er 10 år (ved overholdelse af det årlige eftersyn af
en kompetent person, der er godkendt af ABS Safety), men denne kan øges eller
formindskes alt efter brugen og/eller resultatet af de årlige eftersyn.
Faldselen bør altid efterses i tilfælde af tvivl og fald, og mindst hver tolvte måned,
af fabrikanten eller en sagkyndig person befuldmægtiget af denne, for at kontrol-
lere dens tilstand, og dermed brugerens sikkerhed.
Beskrivelsen bør udfyldes efter hvert årligt eftersyn af produktet.
VEDLIGEHOLDELSE OG OPBEVARING:
(Forskrifterne skal overholdes strengt)
Vask i hånden (maks. 10 cyklusser), må ikke vaskes i maskine, vask ved maks. 30
°C. Tåler ikke klor. Stryg ikke. Dampbehandling er ikke tilladt. Må ikke renses, og
man må ikke fjerne pletter med opløsningsmidler. Må ikke tørres i tørretumbler
med roterende tromle, lad lufttørre væk fra alle varmekilder. Må ikke lægges i blød.
Brug ikke rengøringsmidler med høj lkalinitet på basis af opløsningsmidler eller
mikroemulsion eller blegemidler.
Hæng faldselen op i et ventileret lokale for at lade den tørre af sig selv på afstand
af direkte ild eller varmekilde; det samme gælder for elementer, som er blevet fug-
tige under brugen. Metaldelene skal aftørres med en klud opvredet i vaselineolie.
Under transport skal faldselen holdes på afstand af skarpe genstande, og opbe-
vares i sin emballage. Faldselen bør opbevares i et tempereret, tørt og ventileret
lokale i sin emballage, uden at være udsat for solens stråler, varme eller kemiske
produkter.