INDEN APPARATET TAGES I BRUG
Når du bruger apparatet for første gang, vil det muligvis
lugte en smule brændt, og du vil kunne se en smule røg.
Det er helt almindeligt, og det forsvinder hurtigt.
Aftør stegepladerne med en smule køkkenrulle eller en
blød, fugtig klud.
Tør maskinen af udvendigt med en blød, fugtig klud.
Låget kan rengøres med en blød, tør klud.
SÅDAN BRUGES TOASTJERNET
1. Rul altid ledningen helt ud af maskinen, inden
den bruges. Sæt strømstikket i en stikkontakt.
Strømindikatoren og klar-indikatoren tændes.
2. Når dit toastjern er varmet tilstrækkeligt op, slukkes
den grønne lampe. Denne lampe tændes og slukkes
under stegningen.
3. Pensl stegepladerne let med solsikkeolie, eller smør
YDERSIDERNE af brødet med smør eller en anden
slags fedtstof til madlavning. Brug ikke fedtstof med
lavt fedtindhold eller højt vandindhold.
4. Læg den nederste skive brød på den nederste
plade med smørret nedad. Pres brødet en smule
med bagsiden af en ske, og kom 1-2 skefulde af
det tilberedte fyld på brødet. Undgå at overfylde
sandwichen, da fyldet ellers vil løbe ud. Læg den
øverste skive brød ovenpå med smørret opad, luk
forsigtig låget og hægt det fast. Vær forsigtig –
toastmaskinen er meget varm!
5. Stegetiden er ca. 4-5 minutter. Den nøjagtige stegetid
kan variere efter smag og behag. Det afhænger også
af, hvilken type brød og fyld, der bruges.
6. Når sandwichen er stegt færdig, skal du åbne låget.
Fjern den med en spartel af plastic eller træ. Brug
aldrig metaltænger eller knive, da de kan beskadige
non-stick-belægningen.
7. Når sandwichen er stegt færdig, skal du spise
forsigtigt, da fyldet kan være meget varmt – det
gælder især frugt og tomater.
SÅDAN FJERNES/MONTERES PLADERNE
Træk stikket til apparatet ud, og lad det køle helt ned,
inden du fjerner pladerne eller sætter dem i igen.
Fjernelse
1. Du fjerner den øverste plade ved at skubbe de
to hager udad og vippe pladen nedad og ud af
toastjernet (fig. A).
2. Du fjerner den nederste plade ved at skubbe de to
hager udad og løfte pladen ud af toastjernet (fig. B).
Montering
1. Du sætter den øverste plade i ved at skubbe de to
tapper på pladen ned i de to riller i nærheden af
hængslet. Vip pladen opad, indtil begge tapper klikker
på plads (fig C).
2. Du sætter den nederste plade i ved at skubbe de
to tapper på pladen ned i de to riller i nærheden af
hængslet. Vip pladen nedad, indtil begge tapper
klikker på plads (fig. D).
PLEJE OG RENGØRING
• Sluk for apparatet, og træk strømstikket ud af
stikkontakten.
• Lad apparatet køle en smule ned. Det er lettere at
rengøre, mens det stadig er en smule varmt.
• Aftør stegepladerne med en blød klud. Hvis der
stadig sidder madrester fast, skal du lade apparatet
varme op i 1-2 minutter og gnubbe resterne med en
smule olie eller smeltet smør. Lad apparatet stå i fem
minutter, og tør efter med en fugtig klud.
• Pladerne kan tåle at komme i opvaskemaskinen.
• Tør maskinen af udvendigt med en fugtig klud. Polér
efter med en blød, tør klud.
Du undgår at beskadige non-stick-belægningen på
stegepladen ved at undlade at bruge skrappe eller
slibende rengøringsmidler.
DK
23