Oversigt over sprøjtepistol
3M™ Accuspray™ Spray Gun er designet fra bunden med henblik på at sikre effektiv og økonomisk
påføring af maling, lim, lak og overfladebehandlingsmidler. Denne sprøjtepistol har et stort sprøjtemønster
med meget lav oversprøjtning. Det bløde, tætte justerbare mønster med komplet forstøvning resulterer i
en højkvalitetsfinish og absolut kontrol. Hver sprøjtepistol i ultraletvægtsdesign er fremstillet med fokus
på let håndtering, pålidelighed og holdbarhed samt minimale vedligeholdelsesomkostninger. Kombiner
din 3M™ Accuspray™ Spray Gun med 3M™ PPS™ Paint Preparation System, og spar yderligere tid og
omkostninger til opløsningsmidler.
3M™ Accuspray™ Spray Gun er udelukkende beregnet til professionel brug. Der kan forekomme farer
ved misbrug af udstyret. Enhver misbrug af udstyret eller dets tilbehør såsom for højt tryk, modifikation af
dele, brug af inkompatible kemikalier og væsker eller brug af slidte eller beskadigede dele kan forårsage
alvorlige personskader, brand, eksplosion eller tingsskader.
Læs og følg alle sikkerhedserklæringer og anvisninger.
Indhold - Udpakning
Tag komponenterne ud af kassen. Undersøg dem for skjulte skader og/eller manglende dele. Hvis du
opdager skader og/eller manglende dele, skal du omgående kontakte din distributør.
Din 3M™ Accuspray™ Spray Gun Kit indeholder:
• 4 forstøverhoveder
• Sprøjtepistolens hoveddel
• Ventil til regulering af luftstrøm
• Vejledning til sprøjtepistolen
3M™ Accuspray™ Spray Gun
3M™ Accuspray™ Spray Gun har en sort hoveddel i
kompositmateriale*, et luftforbrug på 10 cfm (285 l/min),
1/4" (1/4" BSP) luftindtag og et maksimalt indgangstryk på
20 psi (1,4 bar), når aftrækkeren er trykket helt ind.** Denne
sprøjtepistol er beregnet til brug med trykluftsystemer og
PPS™ Type H/0 Pressure Cup.
* Kompatibilitetsoplysninger om produktmaterialet kan udleveres
på anmodning.
** Et maksimalt indgangstryk med et reduktionsforhold på 2:1
giver et tryk på omkring 10 psi (0,69 bar) ved luftdyseholderen
og 15 psi ved trykstudsen BEMÆRK: Hvis et tryk på 15 psi ved
luftdyseholderen overstiges, kan det få trykaflastningsventilen
i bunden af PPS™ Type H/O Pressure Cup til at åbne for at
lette lufttrykket.
91