Descargar Imprimir esta página

Cosy Life Style Sumatra Manual página 13

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 42
Sikkerhedsanvisning
Tak!
Tak fordi du valgte en terrassevarmer fra Dancover. Vi håber, du vil få glæde af produktet. For at få mest
muligt ud af dit nye produkt, så anbefaler vi, at du læser disse Sikkerhedsanvisninger omhyggeligt, før du
tænder for terrassevarmeren første gang. Vær især opmærksom på risikoen for skader! Vi anbefaler
desuden at du opbevarer denne vejledning et sikkert sted, så du altid kan finde den, hvis der er brug for
det.
Attention!
Din nye terrassevarmer må kun tilsluttes til en stikkontakt med 230V/50Hz med jord. At tilslutte den til en
forkert kontakt er både farligt og vil få garantien til at bortfalde!
Brug kun terrassevarmeren til det, som den er lavet til – at opvarme en terrasse eller tilsvarende område.
Brug den aldrig til at tørre tøj på eller andre materialer – og DU MÅ ALDRIG TILDÆKKE DIN
TERRASSEVARMER!
Terrassevarmeren må ikke bruges professionelt og skal ikke bruges til opvarmning af bygninger, drivhuse,
skure eller tilsvarende. Varmekilden eller varmelampen er skrøbelig, så du skal generelt behandle
terrassevarmeren forsigtigt. Undgå at slå til terrassevarmeren, tab den ikke og så videre.
Du skal altid installere og tilslutte terrassevarmeren efter vejledningen i denne manual eller den tilsvarende
på shoppen.
Pas på – terrassevarmeren er varm!
Visse dele på dette produkt kan blive meget varme og give brandsår ved berøring. Vær helt generelt
påpasselig og vær ekstra opmærksom, hvis der er børn og sårbare personer til stede. Sørg for aldrig at lade
hud komme i kontakt med varme overflader og stik aldrig fingre, blyanter eller andet ind gennem gitteret
på terrassevarmeren, da varmekilden (og især den yderste del) kan blive meget varm, når den er i brug.
Rør aldrig ved apparatet, før det er kølet helt ned! Hold venligst øje med terrassevarmeren generelt og sørg
for at børn under 3 år slet ikke kommer i nærheden af den. Større børn må kun betjene apparatet, når de er
sammen med en voksen.
Dette apparat er ikke udstyret med en termostat til regulering af rumtemperaturen. Brug ikke dette
varmeapparat i rum, hvor der befinder sig dyr eller mennesker, som ikke selv er i stand til at forlade
rummet, medmindre de er under konstant opsyn.
Vær opmærksom på brandfare
Installer eller benyt aldrig terrassevarmeren i nærheden af brændbare materialer som gardiner, møbler
eller tilsvarende. Apparatet bør ikke placeres for tæt på en kontakt og må ikke benyttes i fugtige rum som
f.eks. et badeværelse, ved siden af en pool eller tilsvarende.
Lad aldrig ledningen løbe under nogen form for tæppe eller hen over gangarealer. Stil heller ikke nogen
form for møbler oven på ledningen. Vær opmærksom på skarpe kanter, varme emner og andre ting, der
kan beskadige ledningen. Sørg altid for at rulle ledningen op, når den har været i brug.
Brug aldrig terrassevarmeren udendørs, når det regner eller er meget fugtigt.
12

Publicidad

loading