Descargar Imprimir esta página

Hilti Nuron TE 50-22 Manual De Instrucciones página 104

Ocultar thumbs Ver también para Nuron TE 50-22:

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 60
▶ Anvend elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse anvisninger. Tag
hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af maskinen til
formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.
▶ Sørg for, at greb og gribeflader er tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte greb og gribeflader gør
betjeningen usikker, og det kan være svært at styre elværktøjet i uforudsete situationer.
Anvendelse og pleje af batteridrevet elværktøj
▶ Oplad kun batterier i ladere, der er anbefalet af fabrikanten. Der er risiko for brand, hvis en lader, der
er beregnet til et bestemt batteri, anvendes til opladning af en anden batteritype.
▶ Brug kun de batterier, der er beregnet til elværktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for
personskader og er forbundet med brandfare.
▶ Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer
eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem
batterikontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
▶ Hvis batteriet anvendes forkert, kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå at komme i kontakt
med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer
i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.
▶ Brug aldrig et beskadiget eller ændret batteri. Beskadigede eller ændrede batterier kan virke utilsigtet
og medføre brand, eksplosion eller risiko for tilskadekomst.
▶ Batterier må ikke udsættes for åben ild eller høje temperaturer. Ild eller temperaturer over 130 °C
(265 °F) kan medføre eksplosion.
▶ Følg alle anvisninger vedrørende opladning, og oplad aldrig batteriet eller det batteridrevne
værktøj uden for det temperaturområde, der er anført i betjeningsvejledningen. Forkert opladning
eller opladning uden for det tilladte temperaturområde kan ødelægge batteriet og øge risikoen for brand.
Service
▶ Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes originale
reservedele. Dermed sikres størst mulig elværktøjssikkerhed.
▶ Forsøg aldrig at reparere beskadigede batterier. Al vedligeholdelse af batterier skal foretages af
producenten eller af autoriserede forhandlere.
2.2
Sikkerhedsanvisninger til hamre
Sikkerhedsanvisninger for alle opgaver
▶ Brug høreværn. Støjpåvirkningen kan medføre høretab.
▶ Brug de ekstrahåndgreb, som følger med maskinen. Hvis du mister kontrollen, kan det medføre
personskader.
▶ Hold maskinen på de isolerede grebsflader, når du udfører opgaver, hvor indsatsværktøjet kan
ramme skjulte strømledninger. Ved kontakt med en spændingsførende ledning kan også metalliske
værktøjsdele sættes under spænding, hvilket kan medføre elektrisk stød.
Sikkerhedsanvisninger ved anvendelse af lange bor
▶ Begynd altid borearbejdet med lavt omdrejningstal, og mens boret har kontakt med emnet. Ved
højere omdrejningstal kan boret let blive bøjet, hvis det kan rotere frit uden kontakt med emnet, og
medføre personskader.
▶ Udøv ikke et for højt tryk på boret og kun i borets længderetning. Bor kan blive bøjet og ende med
at brække eller medføre tab af kontrollen og resultere i personskader.
2.3
Yderligere sikkerhedsanvisninger
▶ Anvend kun produktet og tilbehør i teknisk fejlfri stand.
▶ Foretag aldrig manipulationer eller ændringer på produkt eller tilbehør.
▶ Fare for personskader på grund af værktøj og/eller tilbehør, som falder på jorden. Kontrollér før arbejdets
begyndelse, at batteriet og det monterede tilbehør er sikkert fastgjort.
▶ Hold altid ventilationsåbningerne fri. Fare for forbrændinger på grund af tildækkede ventilationsåbninger!
▶ Ved gennembrydningsarbejde skal du huske at sikre området på den modsatte side. Nedbrydningsdele
kan falde ud og/eller ned og volde skade på andre personer.
▶ Hold altid fast i produktet med begge hænder på de dertil beregnede håndtag. Sørg for, at håndgrebene
er tørre og rene.
▶ Sørg for, at du står stabilt, når du bruger produktet. Sørg for, at du har en afbalanceret og kontrolleret
arbejdsstilling, inden du begynder arbejdet.
▶ Undgå berøring af roterende dele - fare for personskader!
98
Dansk
2373841
*2373841*

Publicidad

loading