Service
Hvis du har spørgsmål vedrørende apparatet eller har brug for hjælp, bedes du
ringe på 800-535-4492 (kun USA) eller +1 214-937-2718. Der er ingen dele,
som brugeren skal servicere. Underret Orthofix om eventuelle servicebehov.
Kliniske oplysninger
Pulseret elektromagnetisk felt (PEMF) osteogenesestimulering er en sikker, ikke-
kirurgisk, receptpligtig behandling til helbredelse af frakturer med manglende
heling og fremme af spinal fusion. Elektriske strømme har været brugt til at
hele knogler siden midten af 1800-tallet. Det var imidlertid ikke før 1950'erne,
at forskere gjorde en vigtig opdagelse. Når menneskeknogler bøjer eller
brækker, genererer det et elektrisk felt. Dette svage elektriske felt aktiverer
kroppens egen reparationsmekanisme, som igen stimulerer knogleheling.
Orthofix PEMF-osteogenesestimulatorer genererer et ensartet, pulserende svagt
elektromagnetisk felt, der ligner det elektriske felt, som kroppen genererer.
Anvendelsen af PEMF direkte på frakturstedet bidrager til at aktivere og
fremme kroppens naturlige helingsproces for at forbedre knoglefusion. Tak
for at inkludere Orthofix i din helingsproces. For yderligere oplysninger om
osteogenesestimulation henvises til vores hjemmeside på
www.BoneGrowthTherapy.com.
Klinisk succes af PhysioStim-apparatet
PhysioStim-apparatet er påvist at være sikkert og effektivt i kliniske forsøg. I et
prospektivt, kontrolleret klinisk multicenterforsøg for frakturer med manglende
heling påvistes en samlet succesrate på 80 % blandt 126 patienter (135
frakturer med manglende heling), der gennemsnitligt fik 3 eller flere timer
daglig behandling. Den gennemsnitlige varighed af manglende heling ved
disse vanskelige frakturer var 2,6 år med gennemsnitligt to tidligere kirurgiske
procedurer pr. fraktur. Succeshyppigheden af PhysioStim-apparatbehandlingen
til reparation med manglende heling udviste ingen statistisk signifikant
ændring under langsigtet (fire års) opfølgning.
14