Børns sikkerhed
Emballage (f.eks. plastikindpakning eller polystyrenstykker) kan være farligt legetøj for børn. Der er risiko
for kvælning! Opbevar emballagen utilgængeligt for børn!
Ved bortskaffelse af det køleskab, der ikke skal bruges mere: Træk stikket ud, og klip netledningen af,
ødelæg eller afmonter alle låsemekanismer. Sørg for, at børn ikke kan lukke sig selv inde i køleskabet
under leg (der er risiko for kvælning) eller på anden måde komme til skade. Børn kan ikke selv vurdere,
hvilken fare der er forbundet med husholdningsapparater. Derfor er det meget vigtigt at holde børn under
opsyn i sådanne situationer!
Daglig betjening
Beholdere med brændbare gasser eller væsker kan lække ved lave temperaturer. Det medfører
eksplosionsfare! Opbevar ikke beholdere med brændbare stoffer, f.eks. sprayflasker, i køleskabet.
Anvend ikke nogen elektriske apparater i køleskabet (f.eks. elektriske ismaskiner, håndmixere osv.).
Før du rengør køleskabet, skal du altid slukke det og trække stikket ud eller slå strømmen fra ved
hovedafbryderen.
Driftsforstyrrelser
Hvis der opstår en driftsforstyrrelse, skal du først se afsnittet "Fejlfinding" for at få hjælp. Hvis oplysningerne
dér ikke hjælper dig, skal du kontakte leverandøren for at få hjælp. Du må under ingen omstændigheder
forsøge at reparere køleskabet selv, da reparationer udført af ikke-kvalificerede personer kan medføre
skader eller alvorlige driftsforstyrrelser.
95