Fejlfinding i forbindelse med netværksprinter
Hvis ikke printeren kan få forbindelse til netværket...
• Få hjælp fra centeret for trådløs udskrivning: HP's center for trådløs udskrivning
(www.hp.com/go/wirelessprinting) er en referencevejledning til at konfigurere dit hjemmenetværk og
HP-printere til trådløs udskrivning. På dette websted er der oplysninger, som kan hjælpe dig med at
konfigurere dit trådløse netværk, indstille eller omkonfigurere printeren og løse problemer med alle ender
og forbindelser
(bl.a. ved hjælp af Windows-netværksdiagnosticeringsværktøjet).
• Kontroller, at printerens trådløse funktion er slået til. På printerens kontrolpanel skal du trykke på Trådløs,
og hvis der står Trådløs fra, skal du trykke på Tænd.
• Kontroller, at printeren er tilsluttet netværket. Det gør du på følgende måde:
1. Tryk på Trådløs-knappen på printerens kontrolpanel.
2. Tryk på Indstillinger, og brug pil-ned til at rulle gennem punkterne, og tryk på punktet Udskriv test
af trådløst netværk.
3. Rapporten Test af trådløst netværk udskrives automatisk.
- Hvis noget gik galt, vil det stå øverst i testen.
- I afsnittet med diagnosticeringsresultater kan du se, hvilke test der blev kørt, og om printeren har
gennemført testen uden problemer.
- Du finder det netværksnavn (SSID), som printeren er indstillet til, i afsnittet Nuværende konfiguration.
Bemærk: Computeren er måske tilsluttet et VPN (Virtual Private Network). Deaktiver VPN midlertidigt,
inden du fortsætter installationen. Hvis computeren er tilsluttet et VPN, svarer det til at være tilsluttet et
andet netværk, og du skal således afbryde forbindelsen til VPN'et for at få adgang til printeren via
hjemmenetværket.
• Sikkerhedssoftware kan give problemer. Sikkerhedssoftware, der er installeret på computeren, skal
beskytte den mod trusler, der kommer udefra. En sikkerhedssoftwarepakke kan indeholde forskellige typer
software som anti-virus, anti-spyware, firewall-programmer og programmer til beskyttelse af børn. Firewalls
kan blokere for kommunikationen mellem enheder tilsluttet hjemmenetværket og give problemer, når der
benyttes enheder som netværksprintere og -scannere.
Der kan opstå følgende problemer:
- Printeren bliver ikke fundet via netværket, når printersoftwaren installeres.
- Du kan pludselig ikke udskrive til printeren, selvom du kunne dagen før.
- Printeren viser, at den er OFFLINE i mappen Printere og faxenheder.
- Softwaren viser, at printerstatus er "ikke tilsluttet", selvom printeren er tilsluttet netværket.
- Hvis du har en All-in-One, fungerer nogle funktioner, f.eks. udskrivning, mens andre, f.eks. scanning,
ikke fungerer.
Du kan ofte løse problemet ved at deaktivere firewallen og se om problemet forsvinder.
Her er nogle grundlæggende retningslinjer for brug af sikkerhedssoftware:
- Hvis firewallen har en indstilling kaldet zone, der er tillid til, skal du bruge denne, når computeren
er tilsluttet hjemmenetværket.
- Hold din firewall opdateret. Mange leverandører af sikkerhedssoftware udsender opdateringer, der
løser kendte problemer.
- Hvis firewallen har en indstilling, der gør, at der ikke vises advarselsmeddelelser, skal du deaktivere
den. Når du installerer HP-softwaren og bruger HP-printeren, kan der vises advarselsmeddelelser
fra firewall-softwaren. Tillad al HP-software, der måtte give anledning til en advarsel.
Advarselsmeddelelsen kan give mulighed for at tillade, godkende eller fjerne blokering. Hvis
meddelelsen giver mulighed for at vælge husk denne handling, eller opret en regel for dette valg,
skal du gøre det. På den måde lærer firewallen, hvad den kan stole på i dit hjemmenetværk.
Hvis du stadig ikke kan slutte printeren til netværket, kan du gå til www.hp.com/go/wirelessprinting,
og klikke på Firewall Help, hvor der er flere løsningsforslag.
59