1.- PRÆSENTATION OG GENERELLE OPLYS-
NINGER
1.1 GENERELLE OPLYSNINGER
Nøglemaskinen CAPRI-SMART er udviklet i overensstemmelse med EU's gældende
sikkerhedsregler.
Sikkerhedshensynet til medarbejderne, der skal håndtere denne maskine, kræver et
veltilrettelagt program for arbejdssikkerhed, gennemførelse af et vedligeholdelsespro-
gram samt overholdelse af sikkerhedsanbefalingerne og sikkerhedsreglerne i denne
brugsanvisning.
Selvom maskinen ikke er vanskelig at installere, anbefales det at læse denne brugsan-
visning, inden apparatet installeres, justeres eller håndteres.
Maskinen er klar til brug fra fabrikkens side og kræver kun kalibrering til de redskaber,
som skal anvendes.
1.2 TRANSPORT OG FORPAKNING
Maskinen leveres beskyttet af emballageskum i en kraftig papkasse af følgende di-
mensioner:
Bredde = 520 mm; længde = 650 mm; højde = 575 mm
Maskinens vægt inklusiv forpakning = 30 kg.
Når maskinen er pakket ud, bør den efterses nøje for eventuelle skader, der måtte være
opstået under transporten.
Såfremt der findes skader, skal transportfirmaet straks underrettes, og maskinen må
ikke tages i brug, før en repræsentant fra transportfirmaet har tilset den.
Hvis maskinen flyttes, skal den løftes ved at gribe om maskinens fod og ikke andre
steder.
1.3 IDENTIFIKATIONSMÆRKE
Nøglemaskinen CAPRI-SMART har et
identifikationsmærke, som angiver serie- eller
registreringsnummer, fabrikantens navn og
adresse, CE-mærke samt fremstillingsår.
2. - MASKINENS EGENSKABER
CAPRI-SMART er en meget robust og præcis maskine, der kendetegnes ved en kæbe
med adskillige spændemuligheder uden behov for indlæg eller adaptere.
2.1 NØGLEFAMILIE
Nøglemaskinen CAPRI-SMART kan bl.a. kopiere følgende nøgletyper:
MED STANDARDKÆBE
- Punktnøgler
- Regata-nøgler
- JIS-4.P-nøgler
- FO-6.P-nøgler
MED RØRKÆBE (VALGFRIT TILBEHØR)
- Rørnøgler
- FIC-2- og FIC-3-nøgler
- WIN-1D-, WIN-2D-, WIN-3D- og WIN-4D-nøgler
2.2 TILBEHØR
Maskinen leveres med brugs- og vedligeholdelsestilbehør. Samtlige dele kan eventuelt
opbevares i maskinens redskabsbakke.
- 2 sikringer
- 1 umbraconøglesæt (5, 3 og 2,5)
- 1 kortarmet umbraconøgle (1,5)
- 2 plader til stop ved skæring fra nøglespids
- 2 akser til justering af griberne
- Fræsere: F-1.
- Følere: P-1.
2.3 REDSKABSBAKKE
Maskinen er forsynet med en redskabsbakke, som sidder øverst på maskinen. Bakken
kan trækkes ud og sættes direkte på bordet, så man får mere plads på den øverste del
af maskinen til at lægge nøgler, tilbehør osv.
2.4 STRØMKREDS
Følgende er hovedelementerne i strømkredsen og de elektroniske dele:
1. Stikkontakt
2. Forbindelsesplade
3. Strømafbryder med 2 positioner
4. Transformer
5. Motor
6. Display-tastatur
7.Kontrolkort
8. Fræser
9. Føler
10. Kæbe
11. LED-dioder til belysning
Se figur 2.
2.5 TEKNISKE DATA
Motor: Enkeltfaset 200 W, 230 V - 50 Hz (Valgfrit: enkeltfaset 200 W, 110 V - 60 Hz)
Fræser: HSS (Valgfrit: hårdt metal)
Fræserhastighed: 6000 o/m
Kæber: Tosidet kæbe
Vandring: I tre dimensioner med præcisionsstyreruller
Effektiv bevægelse: x-aksen = 71 mm; y-aksen = 62 mm; z-aksen = 40 mm
Belysning: LED-dioder
Dimensioner: Bredde = 430 mm; dybde = 385 mm; højde = 485 mm
Vægt: 25 kg
2.6 MASKINENS HOVEDELEMENTER
1.- Display-tastatur
2.- Kæbeslæde, x- og y-aksen
3.- Slædehåndtag, x- og y-aksen
4.- Blokeringsklods til x-aksens kæbeslæde
5.- Knap til aktivering af slædens affjedring,
x-aksen
6.- Kæbe
7.- Kæbeklods
8.- Hoved, z-aksen
9.- Hovedets aktiverings- og blokeringshånd-
tag, z-aksen
10.- Følerens affjedringsknap
Se figur 3.
2.7 KOMPONENTER OG FUNKTIONSDELE
2.7.1 UDSKIFTNING AF FRÆSER OG FØLER (19)
For at løsne fræseren skal man aktivere nøglen til blokering af fræseren samtidig med, at
redskabsholderen drejes rundt manuelt.
Når den brugte fræser er fjernet, indsættes en ny ved at fastspænde denne i redskabsholde-
ren. Sørg for, at fræseren sidder helt i bund i redskabsholderen.
Føleren udskiftes på samme måde som fræseren. Det eneste, man skal være opmærksom på,
er, at rotationen af føleren altid er blokeret indvendigt.
2.7.2 BLOKERING AF SLÆDEN FOR ENDEN AF Y-AKSEN
For at forhindre at slæden forskyder sig ad y-aksen, mens maskinen fastspænder nøglerne i
kæben, er slæden forsynet med en midlertidig blokering i y-aksens retning.
Blokeringen aktiveres ved at flytte slæden så langt som muligt i retning af duplikatoren.
For at hæve blokeringen trækkes slæden fremad med en smule kraft.
2.7.3 KÆBEN (6)
Nøglemaskinen CAPRI-SMART's tekniske egenskaber overgår markedets normale nøglemas-
kiner. Slibning på kæben kræver ikke udskiftning af kæben. Det er nu muligt blot at udskifte
kæbens gribere ved hjælp af et helt nyt og enkelt justeringssystem.
2.7.4 FØLERENS AFFJEDRING (11)
Føleren kan justeres på to forskellige måder, afhængigt af det arbejde, der skal udføres.
- Føler med affjedring. En føler med affjedring bruges kun til skæring af punktnøgler.
- Blokeret føler. En blokeret føler bruges til kopiering med fremskudt slæde. Generelt til ko-
piering af regata-nøgler.
For at aktivere eller afbryde affjedringsfunktionen skal man først dreje følerens affjedringsk-
nap 180º (en halv omgang).
Når følerens affjedringsfunktion aktiveres, anbringes følerens spids lidt under dens justerings-
position i forhold til fræseren. Med føleren i denne position kan man forsigtigt indsætte den
i hullet på originalnøglens hoved, inden fræseren begynder at skære i nøgleemnet. På den
måde undgår man, at slæden vibrerer eller forrykker sig.
2.7.5 SLÆDENS AFFJEDRING OG BLOKERING PÅ X-AKSEN (5 OG 4)
Det anbefales at anvende slædens affjedringssystem på x.aksen ved sidefræsning af regata-
nøgler.
Det anbefales at blokere slæden på x-aksen til fræsning eller udførelse af punkter på lige linje.
2.7.6 STRØMAFBRYDEREN OG MOTORAFBRYDEREN (15 OG 16)
Nøglemaskinen CAPRI-SMART er forsynet med to afbrydere. En hovedafbryder (15) på bagsi-
den af maskinen, og en motorafbryder på siden af maskinen.
OBS! SELVOM MASKINEN ER TÆNDT, VIL DEN IKKE GÅ I GANG, FØR HOVEDET
SÆNKES NOGLE CENTIMETER. FØRST NÅR HOVEDET ER SÆNKET, VIL MOTOREN
SÆTTE I GANG.
11.- Redskabsholdere
12.- Fræser
13.- Føler
14.- Knap til indstilling af følerens
højde
15.- Hovedafbryder
16.- Motorafbryder
17.- LED til belysning
18.- Spånskærm
19.- Nøgle til blokering af fræseren