Descargar Imprimir esta página

Kongskilde RVS 75-II Manual Del Operador página 2

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

DK
Denne brugsanvisning er beregnet for Kongskilde
separator model RVS 75-II.
Forord:
Denne brugsanvisning er udarbejdet i henhold til EU-
direktivet 2006/42/EC (Maskindirektivet).
Mærkning:
Se vedlagte overensstemmelseserklæring.
Beskrivelse:
Produktet er en multiseparator konstrueret til separation
af bæreluft og papir, karton, eller plast.
Separatoren er drevet af og direkte koblet til en
elgearmotor. Rotoren i separatoren er lejret i hver
ende af rotorens aksel. Gearmotoren er påmonteret
rotor akselen, og momentet fra gearet overføres til
separatorens hus.
Rotoren er forsynet med udskiftelige gummiplader.
Typisk anvendelsesområde:
Separation af papir-, karton- og plastmateriale.
Temperaturen af materiale og bæreluft må ikke
overstige 70° C, og separatoren må ikke udsættes for
ætsende materialer eller gasser.
Sikkerhed:
Sørg for at alle afskærmninger er i orden og korrekt
monteret under drift.
Afbryd altid strømmen til separatoren før reparation
og vedligeholdelse. Sikkerhedsafbryderen skal
afbrydes og låses, så separatoren ikke kan startes
ved en fejltagelse.
Stik aldrig hånden ind i separatorens tilgang eller
afgang, mens separatoren kører.
Alle el-installationer skal udføres i henhold til
gældende lovgivning på stedet, hvor separatoren
skal installeres.
Sørg for at der er sikre adgangsveje, som kan
bruges ved reparation og vedligeholdelse af
separatoren.
Holde orden på arbejdspladsen så der ikke er risiko
for faldulykker.
Sørg for tilstrækkelig lysforhold til sikker betjening af
separatoren.
2
Rørene (og andre komponenter), som monteres
direkte på separatorens tilgang og afgang, skal altid
fastgøres med kobling, som spændes med bolt, så
det ikke er muligt at afmontere rørene uden brug af
værktøj. Anvend altid de specielle sikringskoblinger
som leveres sammen med separatoren. Der må
ikke anvendes lynkoblinger på separatorens tilgang
og afgang. Separatorens tilgang og afgang er
derfor udformet, så det ikke er muligt at montere
lynkoblinger.
Hvis det ikke på anden måde er sikret, at det ikke er
muligt at komme i berøring med separatorens rotor
under drift, skal rørene have en længde på mindst
800 mm, og en diameter på max. 200 mm, så det
ikke er muligt at komme i berøring med rotoren, når
rørene er monteret. Hvis det ikke er muligt at undgå
samlinger på rørledningen inden for en afstand af
800 mm fra separatoren, skal der altid anvendes
koblinger, som spændes med bolt til samlingerne.
Disse samlinger må ikke kunne adskilles uden
brug af værktøj, der må derfor ikke anvendes
lynkoblinger.
Ved samlinger på rørledningen inden for en afstand
af 800 mm fra separatoren skal der monteres et
piktogram, som viser, at der ikke må anvendes
lynkoblinger. Der leveres 2 stk. piktogrammer
sammen med separatoren. Hvis der er brug for flere
piktogrammer, kan de rekvireres fra Kongskilde
(oplys venligst bestillingsnummer 122 001 083). Se
også afsnittet "Installation".
Separatoren må kun anvendes i et rørsystem, dvs.
med en rørledning monteret både på tilgang og
afgang.
Hvis det er nødvendigt at fjerne materiale, som
har stoppet rotationen af separatorens rotor, skal
sikkerhedsafbryderen altid afbrydes og låses,
så utilsigtet start af separatoren forhindres. Hvis
blokeringen fjernes, mens der er strøm til motoren,
vil separatoren starte, når blokeringen fjernes. Det
giver stor risiko for alvorlige personskader!
Rørene, som monteres direkte på separatorens
tilgang - og afgang, skal altid fastgøres med de
specielle sikringskoblinger som leveres sammen
med separatoren (se også afsnittet "Installation").
Sikringskobling

Publicidad

loading