Descargar Imprimir esta página

Philips HD 4335 Manual Del Usuario página 45

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 27
Opskrifter.
Disse enkle opskrifter er udformet som
introduktion til Wok-madlavning. Ved at følge
opskrifterne bliver De fortrolig med selve Wok-
gryden og med nogle ingredienser og
madlavningsmetoder, som måske er nye for
Dem.
Wok-gryden er et utroligt alsidigt køkkenredskab.
Man kan tilberede lækre, nærende måltider på få
minutter, hvorved der spares både tid og
elektricitet.
Når Wok-gryden bruges på traditionel kinesisk
manér, tilbereder man én fødevare ad gangen,
hvorefter den skubbes op ad Wok-grydens side til
en køligere placering, hvor den får lov at blive,
medens den næste fødevare tilberedes.
Forberedelserne er af væsentlig betydning. Alle
ingredienser skal være klar, inden man
påbegynder madlavningen. Man skærer
ingredienserne i terninger, skiver eller strimler og
blander tingene på forhånd. Udskæring foretages
i ensartede stykker for at gøre tilberedningen
jævn og få et appetitvækkende slutresultat.
MADOLIEN, der bruges, skal være let og klar.
Jordnøddeolie er ideelt til formålet.
INGEFÆR er en brun rod, som fås frisk i mange
supermarkeder. Den kan holde sig (rullet ind i en
papirserviet) i køleskabet i adskillige uger.
TOFU er en blød, hvid kage, bagt af sojabønner.
Den fås i supermarkeder og orientalske
krydderiforretninger og kan holde sig i flere dage i
køleskabet, når den opbevares i vand. Vandet
skal dog skiftes dagligt.
SOYA SAUCE fås mange steder, både i lys og
mørk udgave. Den har næsten ubegrænset
holdbarhed.
MIRIN er risvin.
HOISIN SAUCE er en sød, brun sauce, som fås i
orientalske krydderiforretninger. Den kan holde
sig månedsvis i en lukket beholder i køleskabet.
LØSE GRUNDRIS.
Det klassiske tilbehør til mange af de retter, der
tilberedes i en Wok.
1 kop lange, hvide ris
1 3/4 kop koldt vand
- Kom risene i en kasserolle. Rør og skyl
grundigt adskillige gange.
- Hæld skyllevandet fra, kom kogevandet i og
bring det hurtigt i kog ved stærk varme. Risen
koges, indtil der fremkommer dampbobler på
risens overflade (2-3 minutter).
- Læg et tætsluttende låg på kasserollen og
fortsæt kogningen ved svag varme i 15
minutter.
- Rør risene løse med en gaffel før servering.
STEGTE RIS.
4 kopper kogte ris
4 spsk. madolie
1 tsk. salt
1 knivspids peber
1 kop kogt svinekød eller mager skinke skåret i
småstykker
2 forårsløg skåret i skiver
2 sammenpiskede æg
2 spsk. soya sauce
- Olien opvarmes i Wok-gryden, risen tilsættes
og varmes under jævnlig omrøring, indtil den er
let brunet.
- Kød, salt, peber og løg tilsættes og varmes
under omrøring i et minut.
- Der laves et hul midt i risblandingen, hvori
æggene hældes.
- Æggene skal have tid til at koge, hvorefter de
skæres i småstykker, som røres grundigt ud i
risblandingen.
- Der tilsættes soya sauce og røres rundt,
hvorefter retten er klar til servering.
Cirka 4 portioner.
BOUILLON MED ÆG.
3 kopper hønsebouillon
1 tsk. salt
1 knivspids peber
1 spsk. majsmel
2 spsk. koldt vand
1 let sammenpisket æg
1 hakket forårsløg
- Hønsebouillonen hældes i Wok-gryden. Der
tilsættes salt og peber, og indholdet bringes i
kog ved stærk varme.
- Majsmelet røres ud i vandet, som derefter
hældes i Wok-gryden. Der omrøres, indtil
hønsebouillonen jævnes og bliver klar.
- Ægget hældes forsigtigt i, og der røres rundt en
enkelt gang.
- Løget drysses over, hvorefter retten er klar til
servering.
4 portioner.
45

Publicidad

loading