DANSK
4.0 Service
Advarsel! Enhver ikke-autoriseret ændring af produktet er ulovlig!
Der må kun bruges originale reservedele!
4.1 Udskiftning af luftkammer
Løft døren af for at undgå skader på glas og emalje.
Topladen på Jøtul F 3 er monteret med to stilleskruer, én på hvert
sidestykke (monteret tæt oppe under toppladen). Se fig. 3. Disse
skrues ud ved hjælp af den unbrakonøgle, som følger med
produktet.
Gør følgende ved sidemonteret/bagmonteret
røgudtag:
1. Skru skærmpladen af (fig. 4B). Det er da muligt at komme
til med en stjerneskruetrækker for evt. at holde igen på den
skrue, der sidder der.
2. Skru møtrikkerne ud under røgvenderpladen (fig. 8) i
bagkanten (mod bagvæg) – en på hver side.
3. Luftkammeret er i forkanten monteret på sidebrændpladerne
med skruer (fig. 9). Disse løsnes, og luftkammeret kan løftes
ud ovenfra.
Gør følgende ved topmonteret røgudtag:
1. Løft askelisten ud.
2. Løft luftkammeret op med en hånd gennem døråbningen,
samtidig med at den ene sidebrændplade vippes ind og
trækkes ud.
Luftkammeret kan nu sænkes diagonalt og drejes ud af
døråbningen.
Montering af et nyt luftkammer
Følg samme procedure i omvendt rækkefølge.
4.2 Udskiftning af brændplader/
fyrbund
Følg proceduren for: «4.1 Udskiftning af luftkammer».
De defekte dele kan udskiftes, når alt nu er løsnet. Tag først
sidebrændpladerne ud, derefter den bageste brændplade. Til sidst
tages fyrbunden ud. Hvis delene sidder lidt fast, så brug en stor
skruetrækker eller lignende til at vippe dem løs med.
Ved genmontering følges samme procedure i omvendt
rækkefølge.
NB! Vigtigt
Sørg for, at isoleringsmåtten bag brændpladerne og alle
pakninger er hele og intakte før montering påbegyndes. Det kan
også være nødvendigt at udskifte enkelte skruer og møtrikker.
12
5.0 Ekstraudstyr
5.1 Gnistfang - kat. nr. 50012922
(350166)
Hvis du ønsker at benytte brændeovnen som en åben brændeovn,
skal der benyttes gnistfang. Dette påsættes med to kroge i
underkanten og en fjederklips, som presses ind i overkanten af
døråbningen.
5.2 Gulvplade
Til Jøtul F 3 kan vi levere dekorative gulvplader.
Størrelse: 632x772x16,5 mm.
5.3 Pyntering - kat. nr. 51012200
(350466)
Når man fjerner dækslet i toppladen, kommer der en lille spalte
mellem røgudtaget og røgrøret. Hvis det ønskes, kan denne
dækkes med en pyntering. Denne kan leveres i brændeovnens
farve.