Würth MIG 180-5S Traducción Del Manual De Instrucciones De Servicio Original página 117

b. Når elektroden er for tynd,
- er svejsestrengen for høj og ujævn,
- er det svært at fastholde buen,
c. Når elektroden er for tyk,
- brænder buen gennem tynde materialer,
- kan svejsestrengen medføre underskæring,
- er svejsestrengen flad og porøs,
- kan stangen sætte sig fast på arbejdsemnet.
BEMÆRK: Længden af svejsestrengen
på arbejdsemnet påvirker også svejsningens
kvalitet. For at sikre korrekt gennemtrængning
og tilstrækkeligt svejsemateriale skal man bevæge
buen langsomt og jævnt langs svejsesømmen.
(se fig. M på side 10)
Betjening
1. Indstilling af tilstrækkelig strømstyrke
Svejseapparatet kan svejse med elektroder
på 2,5 mm, 3,2 mm og 4 mm. Der er ingen
tommelfingerregel til at finde frem til den
påkrævede strømstyrke i enhver situation. Det
er mest hensigtsmæssigt at øve svejsninger på skrot,
der svarer til det metal, der skal arbejde på for
at kunne fastlægge de korrekte indstillinger til det
pågældende arbejde. Elektrodens type og tykkelsen
af metalemnet er afgørende for mængden
af varme, der er behov for under svejseprocessen.
Jo tungere og tykkere metallet er, jo mere strømstyrke
er påkrævet, mens der er behov for lavere
strømstyrke ved lettere og tyndere metal.
2. Svejseteknikker
Man lærer bedst at svejse ved at øve sig i korte perioder
med jævne mellemrum. Alle former for svejseøvelser
bør udføres på skrot, som man efterfølgende kan smide
ud. Undlad at udføre reparationer på dyrebart udstyr,
før man er tilfreds med egne evner, og svejsningerne er
pæne, fri for slagge og luftbobler.
2.1 Håndtering af elektroden
Den bedste måde at tage fat i elektrodeholderen er
den måde, som man finde mest hensigtsmæssig. For
at placere elektroden på et arbejdsemne, når en bue
tændes, skal man holde elektroden i en lodret vinkel
i forhold til arbejdsemnet. Når buen er tændt, skal
elektrodens vinkel i forhold til arbejdsemnet være
mellem 10 og 30 grader. Dermed opnås ordentlig
svejsegennemtrængning med mindst mulig stænk.
2.2 Tænding af en bue
ADVARSEL!
DET ER EKSTREMT SKADELIGT FOR ØJNE OG
HUD AT BLIVE UDSAT FOR SVEJSEBUER.
- Tænd aldrig en bue eller undlad at påbegynde
svejsning uden tilstrækkelig beskyttelse.
- Bær brandsikre svejsehandsker, langærmet trøje,
bukser uden opslag, sko med høj kant samt
en svejsehjelm eller svejseskærm.
Skrab i arbejdsemnet med enden af elektroden
for at tænde buen, og løft den derefter hurtigt,
så der er en afstand på cirka 3 mm mellem stangen
og arbejdsemnet.
(se fig. N på side 10)
Det er vigtigt, at denne afstand bevares under hele
svejsningen, den må hverken være for stor eller
lille. Hvis den er for lille, sætter stangen sig fast
på arbejdsemnet. Hvis den er for stor, går buen ud.
Det kræver meget øvelse at fastholde afstanden.
Nybegyndere vil opleve, at stangen sætter sig fast,
eller at buen går ud. Når stangen sætter sig fast på
emnet, skal man forsigtigt vrikke den fri af emnet. Ellers
opstår der kortslutning, som medfører overbelastning
af svejseapparatet. En god bue producerer en sprød,
knasende lyd. Den minder om lyden fra et æg, der
spejles på panden. Kun to bevægelser er påkrævet for
at producere en svejsestreng: Nedad og i den retning,
som svejsningen skal lægges i.
(se fig. O på side 10)
2.3 Typer af svejsestrenge
De følgende afsnit omhandler de mest almindelige
svejsestrenge.
En langsgående svejsestreng dannes, når elektroden
bevæger sig i en lige linje direkte henover fugen.
(se fig. P (a) på side 10)
Den flettede svejsestreng anvendes, når der skal
svejses metal over et større område, hvilket ikke ville
være muligt med et langsgående svejsestrenge (uden
anvendelse af pendulbevægelse). Den udføres ved
at bevæge elektroden fra side til side med en smule
forsinkelse for hver svingning, mens man bevæger
elektroden i langsgående retning. Det er den bedste
måde til at forbedre svejsningens gennemtrængning.
(se fig. P (b) på side 10)
2.4 Svejseposition
Den flade position er den nemmeste og mest
anvendte svejseposition. Det er bedst, hvis man
kan svejse i flad position, idet det så er nemmere
at få gode resultater.
(se fig. Q (a) på side 10)
117