1.6 FORHOLDSREGLER
• Afprøv altid Provox XtraHME kassettens funktion inden brug. Det øverste
låg skal straks glide tilbage til åben position, når man slipper med fingeren.
• Undlad at skille Provox XtraHME kassetten ad, da det vil påvirke dens
funktion.
• Provox XtraHME kassetten må ikke genbruges eller skylles med vand eller
andre stoffer. Dette vil nedsætte HME's funktion væsentligt. Derudover kan
der være øget risiko for potentiel infektion pga. bakteriel kolonisering af
skummet.
• Provox XtraHME kassetten må ikke anvendes i over 24 timer. Risikoen for
potentiel infektion kan blive forøget over tid pga. bakteriel kolonisering af
skummet.
• Der må ikke administreres medicineret forstøverbehandling via anordningen,
eftersom lægemidlet kan udfældes i anordningen.
• Anvend ikke fugtere eller opvarmet fugtet ilt via en maske over trakeostomaet,
mens anordningen anvendes. HME (fugt- og varmeveksleren) vil blive for
våd. Hvis iltbehandling er påkrævet, må der kun anvendes ikke-opvarmet,
fugtet ilt.
2. Brugsanvisning
2.1 Betjeningsvejledning
Sæt Provox XtraHME kassetten ind i fastgørelsesanordningens konnekter
(fig. 1 eller 2). Træk vejret normalt.
Tryk med en finger på det øverste låg på Provox XtraHME kassetten for
at tale (fig. 3).
Bemærk: Slip altid låget helt ved indånding for at undgå øget vejrtræknings-
modstand.
Provox XtraHME kassetten fjernes ved at holde fastgørelsesanordningen
fast med to fingre og tage HME kassetten ud af holderen (fig. 4).
2.2 Anordningens levetid og bortskaffelse
HME er beregnet til engangsbrug og skal udskiftes hver 24. time eller oftere
ved behov.
Følg altid lægelig praksis og nationale krav med hensyn til biologisk risiko
ved bortskaffelse af en brugt medicinsk anordning.
2.3 Tilbehør
Provox XtraHME kassetter er hovedsageligt beregnet til brug sammen med andre
komponenter i Provox HME-systemet: Provox Adhesives, Provox LaryTubes
og Provox LaryButtons (se Bestillingsoplysninger).
39