Olympia Business Systems Vertriebs GmbH
Zum Kraftwerk 1– D-45527 Hattingen / Germany
Tel.: +49 (0)2324 – 680 175 / Fax: +49 (0)2324 – 680 197
Email: info@olympia-vertrieb.de / Web: www.olympia-vertrieb.de
Optællingsfunktioner og valg af valuta
NC 580 kan optælle sorterede og usorterede sedler (afhængigt af valuta). Med knappen "MODE" kan du skifte mellem disse to
optællingsfunktioner samt frioptælling. Det er muligt, at alle andre valutaer end Euro er deaktiveret i din maskine. Du kan selv
aktivere disse ved at følge vejledningen i den fulde manual, som kan hentes på vores hjemmeside.
Værdioptælling / usorterede sedler (EU-MIX)
Når denne tællerfunktion er valgt, kan du optælle usorterede og sorterede sedler efter valør og se resultatet i rapport-
menuen. Hvis du trykker på knappen "REP", får du et klart overblik over, hvor mange sedler af forskellig valør, der blev
optalt. Rapporten viser summen for hver valør og den samlede sum for alle sedler.
Stykoptælling / sorterede sedler (EU-SORT)
Når denne tællerfunktion er valgt, standser maskinen automatisk, hvis den opdager en seddel med en valør, der afviger fra
valøren på den første seddel i stakken. På denne måde kan du hurtigt gennemsøge store mængder af sedler med samme valør
efter sedler med lavere valør og samtidig få oplyst det samlede antal sedler.
Frioptælling (FREE-COUNT)
Med frioptælling er detektion af falske pengesedler almindeligvis deaktiveret, og NC 580 tæller alle typer papirer eller
pengesedler, som maskinen kan håndtere.
Frioptælling med UV-detektion (FREE-COUNT-UV)
Denne funktion fungerer ligesom almindelig frioptælling på alle papirer og pengesedler, som lever op til de tekniske
specifikationer for NC 580. Når denne funktion er aktiveret, kontrolleres alle sedler/papirer også med UV for tilstedeværelse
af usynlige motiver.
Rengøring af sensorerne
Med tiden vil pengesedler og støv afsætte aflejringer på maskinens sensorer. Denne forurening medfører en højere fejlrate samt
at ægte sedler evt. ikke vil blive genkendt.
Du bør regelmæssigt rengøre sensorerne i NC 580. Sluk maskinen og tag stikket ud af stikkontakten, mens
rengøringen gennemføres.
Med en blød pensel og klud kan du fjerne de grovere støvpartikler fra sensorerne i hopper og stacker så vel som fra
seddeltransporthjulene. Til rengøring af sensorerne til detektion af falske pengesedler anbefaler vi, at du tillige anvender en dåse
med ikke-brandbar trykluft, således at også det helt fine luftbårne støv og støv lejret på utilgængelige steder fjernes.
Hvis du har spørgsmål vedrørende den rette rengøring af NC 580, står vores serviceteam gerne til rådighed med råd og
vejledning.
Kontakt
Hvis der skulle opstå problemer med din NC 580, som ikke kan løses ved hjælp af denne manual, bedes du kontakte os pr. mail
med en beskrivelse af problemet, hvorefter vi kontakter dig snarest muligt med henblik på en løsning af problemet.
Gem købsbeviset, dette fungerer som garantibevis. Produktmærkatet med serienummeret i bunden af
apparatet må ikke fjernes, tildækkes, beskadiges eller på nogen måde ændres, da garantien derved bortfalder.
info@olympia-vertrieb.de
DK