1. FORHOLDSREGLER OG SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
�
Advarsler: Læs inden ibrugtagning
For at undgå elektrisk stød eller kvæstelser:
• Brug kun produktet som specificeret i denne brugervejledning. I modsat fald kan
instrumentets beskyttelsesmekanismer være uden virkning.
• Undgå at arbejde alene, så du kan søge assistance, hvis det skulle være nødvendigt.
• Test på en kendt signalkilde indenfor produktets opgivne spændingsområde, både før
og efter brug for at sikre, at produktet er i god stand.
• Produktet må ikke bruges i områder med eksplosive gasser eller damp, eller i fugtige
eller våde omgivelser.
• Efterse produktet inden brug, og brug ikke produktet, hvis det er beskadiget. Se
efter revner eller manglende plastik. Vær særlig opmærksom på isoleringen omkring
terminalerne.
• Kontroller terminalerne inden brug. De må ikke bruges, hvis isoleringen er beskadiget
eller metallet er frit tilgængeligt.
• Brug ikke produktet, hvis det ikke fungerer korrekt. Beskyttelsesanordningerne kan
være forringet. Hvis du er i tvivl, bør du få produktet kontrolleret af en servicetekniker.
• Kontroller terminalerne for gennemgang. Udskift beskadigede testkabler inden brug
af produktet.
• Få kun produktet kontrolleret af en kvalificeret servicetekniker.
• Vær meget forsigtig, når du arbejder ved frie ledere eller busterminaler. Hvis du rører
ved en fri leder, kan det medføre elektrisk stød.
• Hold ikke på produktet ud over fingerbeskyttelsen.
• Tilfør ikke mere end den nominelle spænding og CAT-angivelse, som er mærket på
produktet imellem terminalerne eller imellem en terminal og jord.
• Fjern testkablerne fra produktet, inden du åbner produktets kabinet eller
batteridæksel.
• Produktet må ikke betjenes med batteridækslet fjernet eller kabinettet åbent.
• Udvis forsigtighed, når du arbejder med spændinger på over 30 V AC RMS, 42 V AC
PEAK eller 60 V DC. Disse spændinger udgør en risiko for elektrisk stød.
• Forsøg ikke at måle på noget kredsløb, som kunne overstige maksimumsområdet for
produktet.
• Brug de korrekte terminaler, funktioner og måleområder.
• Hold fingrene bagved fingerbeskyttelsen, når du bruger alligatorklemmer eller
testproberne.
• Brug kun de specificerede sikringer og reservedele.
• Når du forbinder til elektriske ledninger, skal du forbinde minusterminalen inden du
forbinder den strømførende terminal; når du afbryder, skal du fjerne den strømførende
terminal inden du fjerner minusterminalen.
• For at undgå forkert aflæsning, som kan medføre elektrisk stød eller kvæstelser, skal
du udskifte batteriet, så snart indikatoren for lavt batteri vises. Inden og efter brug
skal du altid teste produktet ved en kendt spændingskilde.
• Brug kun AA-batterier, som er korrekt installeret i produktet, til at strømforsyne
produktet (se afsnit 5.1: Udskiftning af batterier).
• Brug kun de specificerede reservedele ved vedligeholdelse.
• De lokale og nationale sikkerhedsbestemmelser skal overholdes. Brug personligt
beskyttelsesudstyr for at forhindre skader pga. stød og gnister på steder, hvor der er
farlige strømførende ledninger.
• Brug kun de medfølgende testkabler med produktet eller UL-listede probesæt i
kategori IV 600 V eller bedre.
• Brug ikke HOT STICK'en (TIC 410A) til at betjene AT-8000-RE modtageren ved
spændinger over 600 V.
• Fjern batterierne, hvis produktet ikke skal bruges i længere tid, eller hvis det opbevares
i temperaturer over 50° C. Hvis du ikke fjerner batterierne, kan de lække og beskadige
produktet.
• Følg alle vejledningerne fra producenten om behandling og opladning af batterierne.
• Brug ikke produktet til at tjekke, om der er spænding eller ej. Brug i stedet en
spændingstester.
3