Opstilling af fedtstensovn Morsø 6150
Fedtsten er et blødt naturmateriale, og skal derfor behandles varsomt ved monteringen. Det
anbefales at være to til at opstille ovnen, så skamferinger af fedtstenene undgås. Da det kan
være vanskeligt at fastholde fedtstenssiderne uden de vælter under monteringen, kan det være
en fordel, at spænde en snor rundt om ovnen som en sikkerhed.
Gulvet, hvor ovnen samles, skal være plant for at sikre, at monteringen af ovnen og de løse
fedtsten bliver korrekt udført.
Trin 1:
Ovnen løftes af træpallen og placeres præcist, hvor ovnen skal monteres.
Trin 2:
De nederste fedtstenssider placeres over de fastspændte dyvler på pladebunden
(A).
Start med en side ad gangen. Fedtstenssiderne låses ind til ovnen med det medføl-
gende beslag (B) (Se billede 1), der i lodret stilling trykkes ind i luftspalten mellem
den støbte bundplade og soklen for herefter at blive placeret vandret over de mid-
terste dyvler, der placeres i toppen af de nederste fedtstenssider (Se billede 2).
Trin 3:
Ønskes ovnen monteret med røgafgang ovenud, skal brikken i det store plade-
beslag (C) slås ud med små kontante slag ud for de små broer, der holder brikken
på plads.
Ønskes ovnen monteret med røgafgang bagud, skal brikken endelig blive sidden-
de, idet den skal bære fedtstensbrikken, der skal lukke hullet i fedtstenstoppen.
Trin4:
De øverste fedtstenssider placeres nu i dyvlerne i toppen af de nederste fedt-
stenssider. I toppen låses de øverste fedtstenssider med det store pladebeslag
(C) og de to midterste dyvler, der placeres i fordybningen i toppen af fedtstens-
siderne.
Det store pladebeslag (C) holder de to højre og de to venstre fedtstenssider sam-
men.
Trin 5:
De to medfølgende fjedre presses ned mellem den støbte top og forreste fedt-
stensside, en i hver side af ovnen og skubbes bagud (Se billede 3).
Trin 6:
Til sidst lægges fedtstenstoppen på plads over de fire dyvler i hver side.
Læs venligst den øvrige vejledning inden De installerer og tænder op i Deres nye ovn.
3