8.2
Description
Flow-ventilen føler trykluftstrømmen gennem ventilen og giver et luftsignal til udgangs-niplen.
Ventilen bruges normalt til at styre TAV 50, men kan også bruges overalt, hvor en trykluftstrøm
skal styre en proces. Den er monteret med nipler til 13 mm (1/2") slange. Trykfaldet over
ventilen er normalt så lille, at der kan ses bort fra det.
8.3
Hovedkomponenter
Fig. 16 viser en delvist adskilt ventil.
1.
Hus med monteret vinkel-udgangsnippel
2.
Stempel
3.
Fjeder
4.
Bunddæksel
5.
Låsering
8.4
Funktion
Fig. 17a viser ventilen i åben stilling, medens der strømmer luft igennem den. Luftstrømmen
presser stemplet ned, og luften kan strømme igennem til udgangsniplen som vist med de små
pile. I lukket stilling, fig. 17b, trykker fjederen stemplet opad, så dets O-ring tætner mod sædet.
Afluftning sker fra udgangsniplen til atmosfæren via afluftningsporten (ikke vist på figuren). En
2 mm bypass-boring i stemplet tillader en lille lækstrømning uden at ventilen åbner.
8.5
Tilslutning
Normal tilslutning er vist på fig. 12. Forbindelser til andet end TAV 50 foretages på tilsvarende
måde. Sørg for at spænde-båndene er korrekt spændt.
8.6
Vedligeholdelse
ADVARSEL!
Risko for personskade.
Åbn aldrig flow-ventilen uden først at afbryde trykluften og lukke evt. resttryk ud.
Ventilen kræver ingen forebyggende vedligeholdelse, hvis trykluften er ren og tør. Snavs kan
hindre ventilen i at lukke. I så fald skal den skilles ad og renses. Hertil bruges en låseringstang,
der passer til låseringen under dækslet. Kontroller at O-ringen sidder korrekt på dækslet inden
samlingen. Hvis ventilen ikke lukker, kan årsagen også være en utæthed efter ventilen.
BEMÆRK! Afluftning skal ske i flowretningen (se pilen på ventilen, se også fig. 17)
9
Tilbehør
1.
AS-sæt med microswitch og klemkasse til styresignal. Kontakten styrer vakuumaggregatet,
så det standser, når alle ventiler er lukket, og starter det igen, når en ventil åbnes. Der
kræves en ledning til styresignalet og et passende motorskab til at udføre denne funktion.
Vacuum Valve TAV 50
DA
39