Advarsler og forsigtighedsregler
Læs denne brugervejledning, og følg anvisningerne omhyggeligt. Ordene
"advarsel", "forsigtig" og "bemærk" har særlig betydning, og den tilhørende
tekst bør læses omhyggeligt:
Advarsel
Advarsler angiver risici for patientens eller brugerens sikkerhed.
Hvis disse oplysninger ikke følges, kan det føre til skade på
patienten eller brugeren.
Forsigtig
Forholdsregler angiver risici for udstyret. Hvis disse
forholdsregler ikke følges, kan det føre til beskadigelse af
produktet.
Bemærk
Bemærkninger indeholder særlige oplysninger for at præcisere
anvisninger eller angive yderligere nyttige oplysninger.
For at undgå potentiel alvorlig skade på brugeren og patienten og/eller
beskadigelse af udstyret skal brugeren iagttage følgende advarsler. Garantien
er ugyldig, hvis én eller flere af disse advarsler ignoreres.
1.
Læs denne brugervejledning grundigt og bliv fortrolig med dens
indhold, inden udstyret opstilles eller tages i brug.
2.
Pak forsigtigt enheden ud og efterse den for eventuel beskadigelse, der
kan være sket under forsendelsen. Der henvises til afsnittet Service og
reklamationer i denne brugervejledning, hvis udstyret er beskadiget.
3.
Brugen af dette udstyr er begrænset til læger eller sundhedspersonale,
der har fuldt kendskab til brugen af dette udstyr og anordninger, der kan
forbindes til dette udstyr.
4.
Anvend IKKE Crossfire™-systemet sammen med ikke-ledende
irrigeringsmidler (f.eks. sterilt vand, luft, gas, glycin osv.). Anvend
udelukkende ledende irrigeringsmidler, som f.eks. saltvand eller Ringers
lactat, for at systemet kan fungere korrekt.
5.
Afprøv udstyret, inden det anvendes til et kirurgisk indgreb. Denne
enhed er blevet fuldt afprøvet på fabrikken inden forsendelse, men den
skal alligevel afprøves for at sikre korrekt funktion i det miljø og i den
opsætningskonfiguration, som den skal anvendes i.
6.
Forsøg aldrig at foretage indvendige reparationer eller justeringer, som
ikke er specificeret i denne brugervejledning. Der henvises til Stryker
Endoscopy eller firmaets autoriserede repræsentanter med henblik på
efterjusteringer, ændringer og/eller reparationer.
DA-113