at have den størst mulige kontrol over tilbageslag eller reaktionsmomenter ved opstart. Brugeren
kan ved at træffe egnede forholdsregler absorbere tilbageslag og reaktionsmomenter.
▶ Der må ikke anvendes andre skæreværktøjer end dem, der er beskrevet i denne dokumentation.
▶ Anvend ikke kunstigt bundne slibeskiver til vådskæring, medmindre de er godkendt af skiveproducenten
specifikt til dette formål.
▶ Der må ikke anvendes reduktionstyller og/eller stålbørster med snoet tråd.
▶ Brugeren og personer, der opholder sig i nærheden, skal under brugen af maskinen bære beskyttelses-
briller, sikkerhedshjelm, høreværn, beskyttelsessko, beskyttelseshandsker og et let åndedrætsværn.
▶ Brug øjenværn. Splinterne fra materialet kan medføre skader på legeme og øjne.
▶ Støv fra materialer såsom blyholdig maling, visse træsorter, mineraler og metal kan være sundhedsfarlige.
Berøring eller indånding af støv kan medføre allergiske reaktioner og/eller luftvejssygdomme hos brugeren
eller personer, der opholder sig i nærheden. For at reducere støvudviklingen ved skæring anbefaler vi
fortrinsvis at arbejde med vådskæring. Sørg for god udluftning af arbejdspladsen. Det anbefales at
bruge åndedrætsværn med filterklasse P2. Overhold de gældende nationale forskrifter vedrørende de
materialer, der skal bearbejdes.
▶ Hold altid maskinen med begge hænder på de dertil beregnede greb. Hold håndtagene rene, tørre og fri
for olie og fedt.
▶ Hvis omdrejningstallet forøges utilsigtet, skal du sætte start/stop-kontakten i stop-position. Kontakt Hilti
Service.
▶ Hvis sikkerhedsgasgrebet slippes ved fuldt omdrejningstal, udfører maskinen en lille fremadrettet
vippebevægelse på grund af opbremsningen. Vær forberedt på dette, og hold maskinen fast med
begge hænder på de dertil beregnede håndtag.
▶ Anvend aldrig maskinen uden beskyttelsesafskærmning. Indstil beskyttelsesafskærmningen korrekt.
Den skal være sikkert fastgjort og positioneret, så den yder maksimal beskyttelse og mindst muligt af
skæreskiven vender ubeskyttet hen imod brugeren. Sørg for, at gnister, som opstår ved brugen, ikke kan
fremkalde farer. Beskyttelsesafskærmningen beskytter brugeren mod dele fra brækkede skæreskiver og
utilsigtet berøring med skæreskiven samt ukontrollerede omkringflyvende gnister.
▶ Undgå berøring af roterende dele - fare for personskader!
▶ Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance. Det er derved nemmere
at kontrollere produktet, hvis der skulle opstå uventede situationer. Undgå at arbejde i unormale
kropsstillinger. Under brugen skal produktet holdes, så støv, flyvende gnister og eventuelle brudstykker
fra indsatsværktøjet eller emnet ikke rammer kroppen. Læn dig ikke ind over skæreskiven.
▶ Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår, tøj og handsker væk
fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt
hår.
▶ Hvis produktet eller skæreskiven har været udsat for et fald, skal du kontrollere produktet og skæreskiven
for skader. Udskift i givet fald skæreskiven.
▶ Sluk produktet, før du justerer beskyttelsesafskærmningen eller udskifter skæreskiven.
▶ Brug også beskyttelseshandsker, når du skifter værktøj. Berøring af skæreskiven kan medføre snitsår og
forbrændinger.
▶ Undgå hudkontakt med det slam, der opstår i forbindelse med vådskæring.
▶ Det er ikke tilladt at skære i asbestholdigt materiale.
▶ Hold pauser under arbejdet, og lav afspændings- og fingerøvelser, så dine fingre får en bedre
blodgennemstrømning. Ved længerevarende arbejde kan vibrationer medføre forstyrrelser af fingrenes,
hændernes eller håndleddenes blodkar og nervesystem.
▶ Før arbejdet påbegyndes, skal den ansvarlige statiker, arkitekt eller byggeleder tages med på råd. Riller i
bærende vægge eller andre strukturer kan påvirke statikken, især ved overskæring af armeringsjern eller
bærende elementer.
▶ Ved gennembrydningsarbejde skal du huske at sikre området på den modsatte side. Nedbrydningsdele
kan falde ud og/eller ned og volde skade på andre personer.
▶ Lad ikke produktet køre, når det ikke er under opsyn.
▶ Sluk motoren, og vent, indtil skæreskiven står helt stille, før du stiller produktet på gulvet eller bærer eller
transporterer det til næste arbejdsposition.
▶ Hvis du anvender produktet uden ekstern vandpumpe, skal pumpeafskærmningen altid være monteret.
▶ Sluk produktet efter brug.
▶ Sørg for at pleje produktet omhyggeligt. Kontrollér, om dele er gået i stykker eller er så beskadigede, at
produktet ikke længere fungerer korrekt. Få beskadigede dele repareret, inden produktet tages i brug.
▶ Brug kun originalt tilbehør og værktøj fra Hilti for at reducere risikoen for ulykker.
142
Dansk
2136486
*2136486*