Forskriftsmæssig elektrisk installation
• Elektriske installationer skal overholde de nationale byggebestemmelser og må kun udføres af en autoriseret elek-
triker.
• En person betragtes som autoriseret elektriker, hvis vedkommende som følge af sin faglige uddannelse, sin viden
og erfaring er i stand til og berettiget til at bedømme og udføre det arbejde, som er blevet overdraget til vedkom-
mende. Arbejdet som autoriseret elektriker omfatter også erkendelse af eventuelle farer og hensyntagning til rele-
vante regionale og nationale normer, forskrifter og bestemmelser.
• Ved spørgsmål og problemer rettes henvendelse til en autoriseret el-installatør.
• Det er kun tilladt at tilslutte apparatet, hvis de elektriske data for apparatet og strømforsyningen stemmer overens.
Apparatets data befinder sig på apparatets typeetikette og på indpakningen eller i denne brugsanvisning.
• Afstanden fra apparatet til bassinet skal være mindst 2 m.
• Anvend i dette tilfælde filtermodul M 1 (pumpekammer) for at opstille filterpumpen sikkert og i henhold til standard-
forskrifter.
Sikker drift
• Anvend kun originale reservedele og tilbehør til apparatet.
• Foretag aldrig tekniske ændringer på apparatet.
• Kun serviceværksteder, der er godkendt af OASE, må udføre reparationer på apparatet.
• Filteret må under ingen omstændigheder løbe over. Der er fare for udtømning af dammen.
ProfiClear Classic modulfilters funktion
ProfiClear Classic modulfilter er et modulopbygget, åbent filtersystem til mekanisk og biologisk rensning af bassinvand.
Det består af 4 filtermoduler (M 1 - M 4), der kan kombineres med hinanden næsten efter behag eller supplere allerede
eksisterende konfigurationer for at leve op til de mest forskellige krav.
Modul M1 (pumpekammer)
Modul M1 (pumpekammer) reducerer tryktab og tilslamning af filterpumpen og sikrer en opstilling i henhold til standard-
forskrifterne ved svømmebassiner. Alt efter driftstype efterkobles modul M1 til de andre filtermoduler (gravitationsprin-
cip) eller forkobles (pumpet system).
Modul M 2 (Screenex-groftsmudsudskiller)
Med de to stordimensionerede Screenex-udskilningssier gør modul M 2 (Screenex-groftsmudsudskiller) det muligt at
rense bassinvandet mekanisk for faste stoffer til en størrelse af 800 micron.
Modul M 3 (skumfilter)
Modul M 3 (skumfilter) sørger for den mekaniske og biologiske rensning af bassinvandet. Porerne i skumstoffet danner
en stor indvendig overflade, der er vækstplads for mikroorganismer. Skumstofferne adskiller sig fra hinanden i tæthed.
Derved opstår der zoner, hvor vandet løber med forskellig hastighed. I zoner, hvor strømhastigheden er høj (lav fil-
tertæthed) fremmes væksten af mikroorganismer, der omdanner ammonium til nitrat over nitrit (nitrifikation). En ekstern
tilslutning på filtermodulet sikrer den øgede ilttilførsel, der kræves dertil. I zoner med lav strømhastighed (højere fil-
tertæthed) fremhjælpes væksten af anaerobe mikroorganismer, der reducerer nitrat til kvælstof (denitrifikation), der
frigøres fra bassinet som gas.
Modul M 4 (fosfatbinder)
Modul M 4 (fosfatbinder) omdanner nitrat til gasformigt kvælstof (denitrifikation) men binder først og fremmest fosfater,
hvorved væksten af især trådalger nedsættes betragteligt. En stor del af volumenet filtreres i bistrømmen. Derved
opstår der inde i filterskummet et iltfattigt miljø, der begunstiger væksten af denitrificerende mikroorganismer. En
mindre del af volumenstrømmen føres gennem Phosless-indsatserne, hvor specielle fosfatbindere sørger for fosfata-
flejringen.
Fælles kendetegn
Modul M 2 - M 4 har forskellige variable tilslutninger, en vandstandsmåler, der kontrollerer filtrenes tilsmudsning (ser-
vicebehov ved pumpede systemer, ved gravitationspricip uden funktion), et termometer, der kontrollerer brugstempera-
turen, en lufttilslutning, der beriger vandet med ilt ved indløbet i filtermodulet samt en sprøjteanordning til rengøring af
filtermodulet. Alle moduler har et smudsafløb med spærreskyder, så smudsvandet kan ledes kontrolleret væk under
rengøringen.
Den maksimale gennemstrømningsmængde for et filtermodul ligger på 12500 l i timen, den optimale gen-
nemstrømningsmængde (bedste virkningområde) ligger på 6000-8000 l i timen (DN 100). Hvis bassinets størrelse
og/eller belastningen øges, er det tilrådeligt, at parallelkoble ekstramoduler for at fordoble gennemstrømningsmæng-
den.
- DK -
49