D A N S K
Justering af anlægget (fig. J)
Den øverste venstre del af anlægget kan justeres til venstre for at skabe
spillerum og give saven en smigvinkel på 48° til venstre. Det højre anlæg (3)
justeres således:
• Løsn de to plastknapper (30) og skub anlægget til venstre.
• Foretag en prøvekørsel med saven frakoblet (OFF) og kontroller
spillerummet. Juster anlægget så det sidder så tæt på klingen som
formålstjenligt for at give maksimal støtte for arbejdsemnet uden at
indvirke på armens op- og nedbevægelser.
• Stram knappen sikkert.
Styresporet (60) kan blive tilstoppet med savsmuld.
Brug en pind eller lavtryksluft til at rense styresporet med.
Tilsidesættelse af smigstoppene (fig. K)
Smigstoppene gør det nemt at sætte savklingen i den lodrette stilling og i
45° smigstilling. Ved at tilsidesætte smigstoppene kan man få smigvinkler
fra 2° højre til 48° venstre.
• Smigstoppene tilsidesættes således: Løsn først savhovedet og skub
det en smule til venstre, træk derefter tilsidesættelsesknappen ud (27)
og drej den om i tilsidesættelsespositionen (62).
Tilsidesættelsesknappen klikker automatisk på plads.
• Indstil den nødvendige smigvinkel og lås hovedet i denne stilling.
• Tilsidesættelsen afbrydes således: Drej tilsidesættelsesknappen (27)
tilbage i smigstoppositionen (61).
Mellemliggende smigstop
Den mellemliggende smigvinkel er på forhånd indstillet til 33,85°,
hvorved det er muligt hurtigt at indstille til savning af en topliste.
• Det mellemliggende smigstop aktiveres således:
Drej tilsidesættelsesknappen (27) om i den mellemliggende
smigstopposition (63).
Kontrol og justering af smigvinklen (fig. A1, A2 & I5)
• Sørg for at tilsidesættelsesknappen (27) befinder sig i smigstoppositionen.
• Løsn venstre anlægs lås (30) og skub venstre anlægs øverste del så
langt mod venstre som muligt.
• Løsn smiglåsen (11) og før savhovedet til venstre. Dette er 45° smigposition.
• Indstil på følgende måde:
• Drej stopskruen (9) ind eller ud efter behov indtil viseren (58) viser 45°.
Kontrol og justering af den mellemliggende smigvinkel (fig. A1, A2 & I6)
• Sørg for at tilsidesættelsesknappen (27) befinder sig i den
mellemliggende smigstopposition.
• Løsn venstre anlægs lås (30) og skub venstre anlægs øverste del så
langt mod venstre som muligt.
• Løsn smiglåsen (11) og før savhovedet til venstre. Dette er 33,85°
smigposition.
• Indstil på følgende måde:
• Drej stopskruen (8) ind eller ud efter behov indtil viseren (58) viser 33,85°.
Justering af skinnefører (fig. L)
• Check med regelmæssige mellemrum, at skinnerne har spillerum.
• Spillerummet reduceres ved gradvist at dreje stilleskruen (64) med uret,
mens savhovedet skubbes tilbage og frem.
Brugervejledning
Overhold altid sikkerhedsinstruktionerne og gældende foreskrifter.
Før værktøjet tages i brug:
• Monter en passende savklinge. Brug ikke for slidte savklinger.
Den maksimale omdrejningshastighed for værktøjet må ikke overstige
savklingens maksimale omdrejningshastighed.
• Forsøg ikke at save for små genstande.
16
• Lad klingen save frit. Pres ikke.
• Lad motoren nå op på fuld hastighed før savningen påbegyndes.
• Se til at alle låseknopper og klemmehåndtag er spændte.
• Spænd arbejdsemnet fast.
• Selv om denne sav kan save træ og mange andre ikke-jernholdige
materialer, vedrører disse brugsanvisninger kun savning af træ.
De samme retningslinier gælder for de andre materialer. Sav ikke
jernholdige materialer (jern eller stål), fibercement eller murværk med
denne sav!
• Brug savsporspladen. Brug ikke maskinen, hvis savsporet er bredere
end 10 mm.
Tænd og sluk (fig. M)
Der er et hul (65) i afbryderen, hvor der kan anbringes hængelås til at låse
maskinen med.
• Værktøjet sættes i gang ved at trykke på sikkerhedslåsen (20) og
derefter trykke på afbryderkontakten (1).
• Slip sikkerhedslåsen (20).
• Værktøjet standses ved at slippe afbryderen.
Grundlæggende savning
Lodret tværsnit (fig. A1, A2 & N)
• Løsn geringsstangen (4) og tryk geringslåsen (5) ned.
• Sæt geringslåsen i 0° positionen og spænd geringsstangen.
• Placer det træstykke, som skal saves, mod anlægget (3 & 7).
• Grib fat om aktiveringshåndtaget (18) og tryk på udløserarmen (17) for
at frigøre hovedet. Tryk på afbryderen (1) for at starte motoren.
• Tryk hovedet ned, så klingen kan save sig igennem træet og gå ind i
plastsavsporspladen (32).
• Slip afbryderen, når savningen er gennemført, og vent til savklingen står
helt stille, før du drejer hovedet tilbage til dets øverste hvileposition.
Glidende skæring (fig. O)
Med skinneføreren kan man save større arbejdsemner, fra 50 x 100 mm
op til 500 x 1000 mm med en glidende bevægelse ud-ned-tilbage.
• Løsn skinnelåseknappen (13).
• Træk savhovedet ind imod dig og tænd for maskinen.
• Sænk savklingen ned i arbejdsemnet og skub hovedet tilbage for gøre
snittet færdigt.
• Gå frem som beskrevet ovenfor.
• Lav ikke glidende snit på arbejdsemner, der er mindre end
50 x 100 mm.
• Husk at låse savhovedet i den bageste position, når de
glidende snit er færdige.
Lodret geringstværsnit (fig. A1, A2 & P)
• Løsn geringsstangen (4) og tryk geringslåsen (5) ned. Før armen til
venstre eller til højre til den står i den ønskede vinkel.
• Geringslåsen standser automatisk ved 10°, 15°, 22.5°, 31.62° og 45°,
både højre og venstre, og ved 50° venstre og 60° højre. Hvis der
ønskes en mellemliggende vinkel, så hold hovedet fast, og lås det ved
at spænde geringsstangen.
• Sørg altid for at geringsstangen er stramt låst før savningen.
• Fortsæt som ved lodret lige tværsnit.
Når man geringssaver enden af et stykke træ og kun saver lidt
af, skal træstykket placeres sådan, at afskæringen sker på den
side af klingen, der har den største vinkel mod anlægget; dvs.
venstre gering, afskæring til højre - højre gering, afskæring til
venstre.