4) OMHYGGELIG OMGANG MED OG BRUG AF
EL-VÆRKTØJ
a) Undgå overbelastning af el-værktøjet. Brug altid et
el-værktøj, der er beregnet til det stykke arbejde,
der skal udføres. Med det passende el-værktøj
arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne
effektområde.
b) Brug ikke et el-værktøj, hvis afbryder er defekt. Et
el-værktøj, der ikke kan startes og stoppes, er farlig og
skal repareres.
c) Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern
akkuen, hvis den er aftagelig, før maskinen
indstilles, før skift af tilbehørsdele eller før
el-værktøjet lægges til opbevaring. Disse
sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af
el-værktøjet.
d) Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns
rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke
er fortrolige med el-værktøjet eller ikke har
gennemlæst disse instrukser, benytte el-værktøjet.
El-værktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige
personer.
e) Vedligehold el-værktøj og tilbehørsdele. Kontroller,
om bevægelige maskindele fungerer korrekt og
ikke sidder fast, og om delene er brækket eller
beskadiget, således at el-værktøjets funktion
påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden
el-værktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt
vedligeholdte el-værktøjer.
f) Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene.
Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med
skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er
nemmere at føre.
g) Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. iht.
disse instrukser. Tag hensyn til arbejdsforholdene
og det arbejde, der skal udføres. Anvendelse af
el-værktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte
anvendelsesområde, kan føre til farlige situationer.
h) Hold håndtag og gribeflader tørre, rene og fri for olie
og smørefedt. Hvis håndtag og gribeflader er glatte, kan
værktøjet ikke håndteres og styres sikkert, hvis der sker
noget uventet.
5) SERVICE
a) Sørg for, at el-værktøj kun repareres af kvalificerede
fagfolk og at der kun benyttes originale reservedele.
Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.
SIKKERHEDSINSTRUKSER FOR BAJONETSAVE
•
Hold el-værktøjet i de isolerede gribeflader, når du
udfører arbejde, hvor indsatstilbehøret kan ramme
bøjede strømledninger eller elværktøjets eget kabel
(kontakt med en spændingsførende ledning kan også
sætte elværktøjets metaldele under spænding, hvilket
kan føre til elektrisk stød)
•
Brug klemmer eller en anden praktisk måde til
at fastgøre og støtte arbejdsemnet på en stabil
platform (hvis du holder arbejdsemnet i hånden eller
mod kroppen, kan du miste kontrol over værktøjet)
TILBEHØR
•
SKIL kan kun sikre en korrekt funktion af værktøjet, hvis
der benyttes originalt tilbehør
•
Der må kun benyttes tilbehør, hvis godkendte
omdrejningstal er mindst så højt som værktøjets max.
omdrejningstal i ubelastet tilstand
INDEN BRUG
•
Kontrollér altid at forsyningsspændingen er den
samme som den spænding, der er anført på værktøjets
navneskilt
•
Undgå skader forårsaget af skruer, søm eller andre
materialer i arbejdsstykket; fjern disse før De begynder
at arbejde
ELEKTRISK SIKKERHED
•
Anvend aldrig værktøjet, hvis ledningen er beskadiget.
Den skal udskiftes med en specielt forberedt ledning, der
kan fås gennem kundeservice.
•
Anvend helt udrullede og sikre forlængerledninger med
en kapacitet på 16 A
•
Anvend egnede søgeinstrumenter til at finde frem til
skjulte forsyningsledninger eller kontakt det lokale
forsyningsselskab (kontakt med elektriske ledninger
kan føre til brand og elektrisk stød; beskadigelse af en
gasledning kan føre til eksplosion; brud på et vandrør kan
føre til materiel skade eller elektrisk stød)
PERSONLIG SIKKERHED
•
I tilfælde af elektrisk eller mekanisk fejlfunktion skal
afbryderen straks afbrydes og stikket tages ud af
kontakten
•
Dette værktøj må ikke bruges af personer under 16 år
•
Bearbejd ikke asbestholdigt materiale (asbest er
kræftfremkaldende)
•
Støv fra materiale som f.eks. maling, der indeholder
bly, nogle træsorter, mineraler og metal kan være
skadeligt (kontakt med eller indånding af støvet kan
forårsage allergiske reaktioner og/eller sygdomme i
luftvejene hos den, der anvender værktøjet, eller hos
omkringstående); bær en støvmaske og arbejd med
en støvudsugningsanordning, hvor en sådan kan
sluttes til
•
Visse slags støv er klassificeret som kræftfremkaldende
(som f.eks. støv fra eg og bøg) især i forbindelse med
tilsætningsstoffer til træbehandling; bær en støvmaske
og arbejd med en støvudsugningsanordning, hvor
en sådan kan sluttes til
•
Følg de nationale krav, hvad angår støv, for de materialer,
du ønsker at arbejde med
•
Hold hænderne væk fra skæreområdet og
savklingen; tag fat om det tøndeformede greb E
(hvis begge hænder holder fast i saven, kan de ikke blive
beskadiget af savklingen)
•
Stik ikke hånden ind under arbejdsemnet (afstanden
mellem klingen og hånden er ikke synlig)
•
Hold aldrig arbejdsemnet, som skal saves, i
hænderne eller hen over et ben (det er vigtigt at
understøtte arbejdsemnet korrekt for at minimere kontakt
med kroppen, undgå at savklingen sætter sig fast eller at
De mister kontrol over saven)
•
Anvend aldrig en sløv eller beskadiget savklinge
(bøjede klinger kan let knække eller forårsage
tilbageslag)
•
Brug beskyttelseshandsker, når du tager savklingen
ud af værktøjet (savklingen kan være varm, hvis
værktøjet har været i brug i længere tid)
•
Brug beskyttelsesbriller og høreværn
FORKLARING TIL SYMBOLERNE PÅ VÆRKTØJET
3 Læs instruktionen inden brugen
4 Dobbelt isolering (jordforbindelse unødvendig)
5 Værktøj må ikke bortskaffes som almindeligt affald
24