Foruden løftevognens indbyggede sikkerhed kan der kræves yderligere
sikkerhedsforanstaltninger på eller i forbindelse med løftevognen. Der bør diskuteres
passende sikkerhedsforanstaltninger med Hallins-repræsentanten,
sikkerhedsrepræsentanten eller med en person fra Arbejdstilsynet eller lignende.
Vi anbefaler, at der oprettes en risikoanalyse ifølge Maskindirektivet for den aktuelle
arbejdssituation.
Platformsudvidelser, skrå last, punktlast eller horisontal last er ikke tilladt, medmindre
noget sådant er beskrevet som tilladt for den aktuelle situation. Valg af passende løftevogn
skal ske med udgangspunkt i de belastningsforudsætninger, som gælder i hver enkelt
anvendelsessituation.
6 SIKKER BRUG
Løftevognen er konstrueret og udrustet med sikkerhedsudstyr for at forebygge og eliminere
skader og arbejdsulykker. Det er desuden meget vigtigt, at brugeren er grundigt skolet i at
håndtere løftevognen korrekt.
Løftevognen må kun bruges til det tiltænkte anvendelsesformål.
Løftevognen må kun håndteres af personer, som er specialuddannet heri, og som er
autoriseret til at bruge den. Arbejdsopgaverne planlægges og gennemføres ifølge de
instruktioner, som udstikkes af ledelsen.
Husk på, at du som bruger har ansvaret for, at ingen personer kommer til skade.
Løftevognen og arbejdsområdet skal være i upåklagelig stand. Fejl og driftsforstyrrelse
skal omgående meddeles ledelsen i virksomheden. Løftevognen må ikke tages i brug,
hvis der er opstået skader eller fejl, som påvirker drifts- og funktionssikkerheden.
Løftevognen må heller ikke repareres, forandres eller justeres uden tilladelse og accept
hertil fra den ansvarshavende person.
Sørg for, at løftevognen kun anvendes på fast, plant og horisontalt underlag. Maksimal
hældning: 2%.
Operatøren skal have fuldstændigt overblik over løftevognen og lastens dele i hele den
periode, hvor der sker bevægelser.
Håndteringen skal ske på en sådan måde, at der ikke kan opstå skader på personer og
ting.
Personalet skal bære beskyttelsesfodtøj og eventuelt beskyttelseshandsker og –tøj, hvis
situationen måtte kræve det.
Betjening sker fra betjeningspositionen bag vognens håndtag. Betjeningselementet er
tilsluttet løftevognen med spiralkabel, hvilket betyder, at manøvrering også kan ske fra
en anden position.
Der må aldrig rækkes hænder, arme eller andre legemsdele eller genstande ind i
løfteanordningen, mens platformen er løftet op.
Platformen må ikke sænkes, mens der findes personer eller forhindringer under den.
6