GENERELLE ADVARSLER
• Brugere, der ikke er i stand til selv at fjerne masken, må kun bruge
den under opsyn af kvalificeret personale. Det er muligt, at
masken ikke egner sig til patienter, der er disponeret for
aspiration.
• Masken skal være påmonteret det viste vinkelstykke (der
indeholder ventil- og ventileringsaggregatet) for at garantere
sikker og brugsrigtig anvendelse, medmindre andet er angivet.
Anvend ikke masken, hvis ventilen eller ventileringsaggregatet
mangler eller er beskadiget.
• Masken indeholder sikkerhedsfunktioner i vinkelstykket, som er
ventilen og udluftningen, for at sikre normal vejtrækning og drive
udåndet luft ud. Tillukning af ventilerne eller
udåndingsventilhullerne skal forhindres for at undgå indvirkning
på sikkerheden og behandlingskvaliteten. Inspicer regelmæssigt
ventilen og udåndingshullet for at sikre, at de ikke er blokerede,
beskadigede eller beskidte. Masken må ikke bruges, hvis ventilen
er beskadiget, da sikkerhedsfunktionen så ikke virker.
Vinkelstykket bør udskiftes, hvis det er beskadiget, skævt eller
revnet. Udluftningshullerne og ventilen skal holdes fri.
• Masken bør kun anvendes med CPAP- eller bilevel-apparater, der
er anbefalet af en læge eller respirationsterapeut.
• Undgå at slutte fleksible PVC-produkter (f.eks. PVC-slanger)
direkte til nogen del af masken. Fleksibel PVC indeholder
bestanddele, der kan beskadige maskematerialerne og bevirke, at
komponenterne revner eller går i stykker.
• Masken bør ikke bruges, medmindre der er tændt for apparatet.
Efter tilpasning af masken bør det sikres, at apparatet blæser luft.
CPAP- og bilevel-apparatet er beregnet til brug sammen med
specielle masker (eller studse), som har udluftning, så der
konstant strømmer luft ud af masken. Når der er tændt for
apparatet, og det fungerer, som det skal, skyller ny luft fra
apparatet den udåndede luft ud gennem maskens huller. Når der
slukkes for apparatet, åbner maskeventilen ud mod atmosfæren,
og gør det muligt at indånde frisk luft. Man kan dog genindånde
en større mængde udåndingsluft, når apparatet er slået fra. Dette
gælder for de fleste typer CPAP- og bilevel apparater til brug med
hele ansigtsmasker.
• Følg alle forholdsregler ved anvendelse af supplerende ilt.
2