6. BREMSE. Løft et læs, der svarer til kædetaljens tilladte kapacitet, et par cm over gulvet.
Kontrollér, at kædetaljen holder læsset uden at skride. Hvis den skrider, skal du henvende dig
til det nærmeste service- og reparationssted for at få reparationsoplysninger.
7. STØTTEKONSTRUKTION. Bruges en permanent konstruktion, skal man inspicere den for at
sikre, at den uafbrudt er i stand til at understøtte belastningen (holde læsset).
8. MÆRKATER OG ETIKETTER. Kontrollér at disse er på plads og er læselige. Udskift, hvis
nødvendigt.
9. ENDEANKER. Sørg for, at kædetaljens endeanker er installeret og at det ikke er bøjet. Reparér
det, hvis det er beskadiget, eller isæt et nyt, hvis det mangler.
Kædetalje, ikke i regelmæssig brug
1. En kædetalje, der har været ubrugt i mindst en måned, men ikke længere end et år, skal, inden
den tages i brugigen, inspiceres ifølge kravene i afsnittet "Hyppig inspektion".
2. En kædetalje, der ikke er blevet brugt i mindst et år, skal, inden den tages i brugigen, inspiceres
fuldstændigt ifølge kravene i afsnittet "Periodevis inspektion".
3. Hjælpetaljer skal inspiceres mindst hvert halve år ifølge kravene i afsnittet "Hyppig inspek-
tion". Under unormale driftsforhold skal udstyret inspiceres hyppigere.
Generelt
Til gevindskårne komponenter anbefales gevindsmøremidler eller stoffer, der modvirker
fastgribning. Medmindre andet nævnes, skal man, inden delen monteres, fjerne det gamle
smøremiddel, rengøre den med et syrefrit rensemiddel og påføre en ny smøremiddelbelægning.
Gear
Afskru møtrikkerne på den side af kædetaljen, der er modsat den manuelle kæde, og aftag herefter
geardækslet og støttepladen. Fjern det gamle smørefedt og påfør nyt. Ved temperaturer mellem -29
og 10º C (-20 og 50º F) skal man bruge EP1-smøremiddel eller tilsvarende. Ved temperaturer
mellem -1 og 49º C (30 og 120º F) skal man bruge EP2-smøremiddel eller tilsvarende.
Lastekæde
• Undlader man at holde lastekæden ren og velsmurt, kan dette medføre kædesvigt, hvilket
kan resultere i personskade, død eller væsentlig materiel- og tingskade.
1. Smør hvert kædeled ugentlig. Påfør nyt smøremiddel oven på den gamle belægning.
2. Ved hård brug eller i korroderende omgivelser skal man smøre med kortere mellemrum end
normalt.
3. Smør krogens og kroglåsens drejepunkter med det samme smøremiddel, der blev brugt til
lastekæden.
4. Rengør kæden med et syrefrit rensemiddel for at fjerne rust eller ophobet slibestøv. Efter
rengøringen, skal kæden smøres.
5. Brug Ingersoll-Rand LUBRI-LINK-GREEN eller en SAE 50 til 90 EP-olie.
SMØRING
ADVARSEL
DK-8