Betjeningsvejledning
DK
Tænd:
Når det håndfri installationssæt (HIS) tilføres strøm, lyder der et langt signal. HIS forsøger nu i 90 sek.
(afhængig af antallet af forbundne telefoner) at oprette en forbindelse til den mobiltelefon i nærheden, der
sidst var forbindelse til.
Profiler:
Mobiltelefoner, som ikke bruger profilen "Håndfri funktion", forbindes principielt med HIS i "Headset"-
profilen. En del mobiltelefoner understøtter begge profiltyper. For at etablere den ønskede
forbindelsestype skal der først foretages et manuelt profilskift på HIS (se tabel). Bemærk, at bestemte
funktioner, som f.eks. visning af telefonbogsopslag på kompatible og tilsluttede systemer med displays,
kun kan realiseres, hvis der er oprettet en Bluetooth-forbindelse i profilen "Håndfri funktion". Her vil det evt.
være nødvendigt (om overhovedet muligt) selv at omstille den foretrukne profil på mobiltelefonen.
Audiokvaliteten kan variere alt efter den benyttede profil.
Kobling:
Vil du oprette en Bluetooth-forbindelse for første gang, skal du aktivere Bluetooth-funktionen på din
mobiltelefon og lade den søge efter Bluetooth-enheder. I dette tilfælde skal du søge efter en enhed med
betegnelsen "comf_comp V...". Hvis der er fundet flere enheder, skal du vælge HIS og indtaste PIN-koden
1234. Herefter oprettes Bluetooth-forbindelsen (kobling) mellem din mobiltelefon og HIS.
Når forbindelse til HIS er oprettet, vises en meddelelse på mobiltelefonens display. Hvis det ikke lykkes at få
en forbindelse i stand, skal du kontrollere og opdatere software-status på din mobiltelefon eller HIS. Dette
emne behandles nærmere på internettet på adressen www.bury.com. Skulle du have spørgsmål angående
menustruktur, funktioner eller betjening, så prøv at se i betjeningsvejledningen til din mobiltelefon.
Menustrukturerne kan være meget forskellige, alt efter producent og telefontype.
HIS har en hukommelse, som lagrer identiteter på op til 6 mobiltelefoner. Ved kobling af den næste
mobiltelefon, slettes den ældste post i hukommelsen i HIS.
Hvis du vil afbryde en Bluetooth-forbindelse, kan du vælge at gøre det enten på HIS eller fra din
mobiltelefon. Endvidere afbrydes forbindelsen, hvis du med din mobiltelefon bevæger dig for langt væk fra
bilen og dermed fra HIS' modtageradius.
Hvis du afbryder for spændingsforsyningen til et håndfrit Plug&Play-installationssæt ved at trække
cigarettænderen ud (eller til en fast indbygget variant), vil en eksisterende Bluetooth-forbindelse ligeledes
blive afbrudt.
Bluetooth-forbindelsen genoprettes først automatisk, når du og din mobiltelefon er tilbage inden for HI-
sættets rækkevidde (ca. 10 m) og du vil foretage eller modtage et opkald. En del mobiltelefoner udgør her
en undtagelse, idet de først genopretter Bluetooth-forbindelsen, efter at en meddelelse er blevet bekræftet.
Der kan altid kun oprettes en Bluetooth-forbindelse til en mobiltelefon, også selv om der skulle opholde sig
flere mobiltelefoner i nærheden, som HIS kender. Når HIS tændes, opretter anlægget forbindelse med den
sidst forbundne mobiltelefon. Det er en betingelse, at denne befinder sig i køretøjet, Bluetooth-funktionen
er aktiveret, og at koblingsidentiteten til HIS ikke er blevet slettet. Ønsker du at koble en mobiltelefon påny,
som HIS allerede kender, men som ikke var den sidst forbundne mobiltelefon, går du til mobiltelefonens
Bluetooth-menu, vælger koblingsidentiteten for HIS og opretter forbindelsen. Dette fungerer kun, når HIS
har indstillet den automatiske søgning efter den sidst koblede mobiltelefon (se ovenfor).
Vær opmærksom på, at batteriets kapacitet hurtigt kan aftage med Bluetoothfunktionen aktiveret. Hvis du
ikke mere vil bruge Bluetooth-funktionen, f.eks. fordi du forlader bilen i længere tid, bør funktionen slås fra.
For at kunne benytte din mobiltelefons funktioner for stemmestyret opkald (Voice-Tags) sammen med HI-
sættet skal du først markere telefonnumre i din mobiltelefon.
56
21