Digital optager - International brugervejledning - Dansk version (Danish)
Vedligeholdelse og pleje af optager, afledninger og kabler
• Tag altid batteriet ud inden rengøring af optageren.
• Batterierne må ikke sidde i optageren i lang tid ad gangen (mere end to uger), når optageren
ikke er i brug.
• Rengør de udvendige dele af optageren med en fugtig, blød klud mellem hver brug. Anvend
vand og en ikke-slibende, flydende sæbe efter behov. Anvend IKKE slibende rengøringsmidler
som f.eks. acetone på optagerens udvendige dele.
• Patientafledninger og kabler skal rengøres og desinficeres mellem hver brug med 70 %
isopropylalkohol og en blød klud til desinfektion og en ikke-slibende, flydende sæbe og blød
klud til rengøring. Sterilisation er ikke nødvendig.
• Desinficer efter behov ifølge anvisningerne fra afdelingen for infektionskontrol. Det anbefales
at bruge Sani-Cloth bakteriedræbende servietter. Sterilisation er ikke nødvendig.
• Undlad at udstrække eller trække i patientkabler og afledninger under rengøring. Dette kan
medføre for tidligt kabelsvigt. Læg i stedet kablet og de tilsluttede afledninger på en ren, jævn
overflade, hold dem nede med den ene hånd og brug den anden hånd til at gnubbe alle kablets
flader med en klud.
• Optageren og kablerne må ikke lægges i vand.
• Optageren må ikke opbevares under en temperatur på mellem 10 og 45 grader C (50 til 110
grader F).
• NorthEast Monitoring, Inc. produkter skal bortskaffes ifølge lokale bestemmelser, når deres
levetid er ophørt.
LCD-skærm og fejlmeddelelser
• Skærmen viser klokkeslættet: Hvis du kan se klokkeslættet på skærmen, optager optageren.
• Batteri % - Viser hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet.
• Tom skærm: Hvis LCD-skærmen er helt tom, betyder det, at optageren ikke optager. Det er
muligt, at der ikke er mere strøm på batteriet, eller at det er udtaget.
• Batteri LAV: Batteriet er snart fladt. Når denne meddelelse vises, er der ca. 5 dages optagetid
tilbage i optageren.
• Batteri FEJL: Optagelsen er stoppet, da batteriet ikke har nok strøm tilbage.
• ELEKT. LØS: Denne fejl forekommer, hvis der er et problem med patienttilslutningen. Der
kan være et problem med en elektrode, en afledning, eller med kablet der forbinder
afledningerne med DR200. Meddelelsen ELEKT. LØS bliver på skærmen i ca. 10 sekunder
efter, at problemet er løst. Fejlmeddelelsen kan slås fra under Gen. indstil.
• SD-kort fuldt: Kortet kan ikke skrive flere data. Optagelsen er stoppet.
• Intet kort eller flash.dat-fil i monitor: Ved Holter-optagelser er det nødvendigt at bruge et
SD-kort med en flash.dat-fil. Se kortet via Stifinder for at se filer og/eller reinitialiser kortet
vha. LX-analyse.
• SD-kort er skrive-beskyttet: Skrivebeskyttelseslåsen er slået til på SD-kortet. Lås
skrivebeskyttelseslåsen op og prøv igen.
• SD-opsætn. Fejl: Fejl ved skrivning af patient-id til SD-kort. Du skal reinitialisere kortet med
LX softwaren.
• SD-kort ukorrekt slettet: Der kan være ikke-tilladte filer på SD-kortet. Tag SD-kortet ud af
optageren og brug kortlæseren og Stifinder til at identificere og slette disse filer. Den eneste
tilladte fil er flash.dat.
• Kan ikke skrive på SD-kort: Der blev fundet en fejl under forsøg på at skrive til SD-kortet.
Denne meddelelse vises, når kortet er fuldt. Nogle gange vises meddelelsen, når kortet er
defekt.
NorthEast Monitoring, Inc.
Page 16