Descargar Imprimir esta página

ADURO Asgard 1 Manual De Usuario página 6

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 52
Vigtige sikkerhedsoplysninger
Brændeovnen bliver varm under brug, og der skal derfor udvises fornøden forsigtighed.
Opbevar aldrig letantændelige væsker som benzin i nærheden af brændeovnen.
Anvend aldrig letantændelige væsker til at antænde brændet i brændeovnen.
Ved optænding og genindfyring er det vigtigt at få hurtigt gang i bålet. Hvis ilden ikke får hurtigt
fat, og brændet kun ulmer, kan det give kraftig røgudvikling og i værste fald forårsage en
eksplosionsagtig antændelse af røggasserne, hvilket kan beskadige brændeovnen.
Tøm aldrig askeskuffen, når brændeovnen er varm. Der kan ligge gløder i askeskuffen i op til 24
timer efter, at ilden er gået ud. Vent derfor med at tømme askeskuffen til du er sikker på, at der
ingen gløder er i asken.
Lågen skal være lukket, mens brændeovnen er i brug. Kun de første minutter under optænding
kan lågen stå på klem.
Lægges der brænde i en varm ovn, skal du altid åbne for primærluften og sikre dig, at brændet
antænder indenfor 2-3 minutter. Antænder brændet ikke, skal du lægge nogle
optændingsprodukter ind og antænde dem manuelt. Du skal sikre dig, at flammerne brænder
stabilt de første 10 minutter før du forlader ovnen.
I tilfælde af skorstensbrand: luk alle spjæld på brændeovnen og ring til brandvæsenet.
3.1 Luftspjæld
Brændeovnen er forsynet med luftspjæld til regulering af primær- og sekundærluften. Primærluften bruges i
starten til at få bålet i gang, og sekundærluften holder bålet ved lige. Tertiærluften sikrer, at røggasserne
afbrændes og kan ikke justeres. Der skal altid tilføres sekundær- og tertiærluft, mens der fyres i
brændeovnen.
3.1.1 Primærspjæld
Når du lægger nyt træ i ovnen, skal der åbnes for primærspjældet nederst på lågen, indtil ilden har fået rigtig
fat. For at udnytte brændslet optimalt kan du vente med at lægge nyt træ på, indtil glødelaget er så lille, at
det er nødvendigt at åbne for primærspjældet i ca. 2 min. for at få ild i de nye brændestykker.
For at reducere risikoen for at der kommer aske ud af ovnen, når lågen åbnes for indfyring af nyt træ, er det
en god ide at åbne primærspjældet nederst under lågen ca. 1 minut før, at lågen åbnes. Dette resulterer i
øget træk gennem ovnen.
3.1.2 Sekundærspjæld
Med sekundærspjældet øverst på lågen kan du tilpasse brændeovnen til skorstenstrækket og den
varmeeffekt, som du ønsker. Mod højre skruer du op for lufttilførslen og mod venstre skruer du ned.
Brændeovnen fungerer under normale omstændigheder med dette spjæld mellem 60 % og 100 % åbent. Du
må aldrig lukke så langt ned for luftspjældet, at flammerne går ud. Der skal altid være synlige flammer for at
opnå en ren og effektiv forbrænding. For lav lufttilførsel kan føre til dårlig forbrænding, høje emissioner samt
en dårlig virkningsgrad. Rudeskylluften, der forhindrer sod på frontglasset, styres ligeledes af dette spjæld.
Hvis du ønsker at betjene ovnen med laveste ydelse – dvs. omkring 3 kW – skal du lukke sekundærspjældet
næsten helt ca. 45 minutter efter indfyring. På dette tidspunkt er der kun få flammer, og ovnen kan brænde
rent ved hjælp af tertiærluften bagerst i brændkammeret.
3. Fyring i brændeovnen
6

Publicidad

loading

Este manual también es adecuado para:

Asgard 2Asgard 3Asgard 9