•
Hvis enheden opbevares på et koldt sted, skal den tilpasses til
stuetemperatur, før den anvendes.
•
Undlad at foretage målinger under lave (mindre end 10°C) eller høje (mere
end 40°C) temperaturer, da målingerne kan blive upræcise.
•
Vent 30-45 minutter, før du foretager en måling, hvis du lige har indtaget
drikkevarer, der indeholder koffein, eller har røget cigaretter.
•
Du bør være i hvile i mindst 5-10 minutter, før du foretager en måling.
•
Slap af i mindst 3-5 minutter imellem målinger.
•
Sørg for, at manchetstikket er tilsluttet udstyret.
•
Vi anbefaler, at du anvender samme arm (helst venstre arm) og foretager
målingen på samme tid hver dag.
•
Foretag målingerne i et stille og afslappet miljø ved stuetemperatur.
•
Sæt dig komfortabelt, og læg armene på bordet med fødderne fladt
imod gulvet.
•
Vikl manchetten tæt om din bare overarm, og læg armen på et bord eller en
flad overflade på samme niveau som dit hjerte. Dine fødder bør hvile fladt
mod gulvet.
•
Undlad at bevæge eller ryste udstyret, mens du foretager en måling.
•
Blodtryksmålinger bør fortolkes af en læge eller uddannet
sundhedspersonale, som kender din sygehistorie.
•
Ved at bruge enheden og nedskrive dine resultater regelmæssigt for din
læge, kan du holde din læge informeret om løbende ændringer i dit blodtryk.
•
Hvis du har kredsløbsproblemer, som f.eks. åreforkalkning, diabetes,
leversygdomme, nyreproblemer, meget forhøjet blodtryk, problemer med det
perifere kredsløb, skal du konsultere en læge, før du bruger udstyret.
•
Produktet er ikke egnet til personer med arytmi eller gravide kvinder.
•
Blodtryksmålinger, der foretages med denne enhed, svarer til de målinger,
der foretages af en uddannet observatør vha. manchetten/
stetoskopaflytningsmetoden, og ligger inden for de nøjagtighedsgrænser,
der er fastsat af American National Standard for elektroniske eller
automatiserede sphygmomanometre.
•
Dette produkt er ikke et stykke legetøj. Lad ikke børn lege med det.
•
Dette produkt bør opbevares utilgængeligt for børn for at undgå
kvælningsuheld. Børn må ikke vikle slangen om halsen.
5
Blodtryk
5.1
Hvad er blodtryk?
Blodtryk er det tryk, der udøves på arterievæggen, når blodet løber gennem arterierne. Det tryk,
der måles, når hjertet trækker sig sammen og sender blod ud af hjertet, er systolisk (højeste). Det tryk,
der måles, når hjertet udvider sig, når blodet løber tilbage i hjertet, kaldes det diastoliske (laveste)
blodtryk.
5.2
Hvorfor måle blodtrykket?
Problemer i forbindelse med for højt blodtryk er de mest almindelige af de forskellige
sundhedsproblemer, der plager moderne mennesker. Et højt blodtryk har ofte en farlig forbindelse med
hjertekarsygdomme og en høj dødelighed, og det er derfor nødvendigt at måle blodtrykket for at finde
ud af, om man tilhører risikogruppen.
BPM Arm 1500
65