Omgivelsestemperaturen udøver den største påvirkning på
målenøjagtigheden. Især lodrette temperaturforskelle nede ved jorden
kan aflede laserstrålen - lignende den flimren man ser over asfalterede
gader og veje.
Dette gælder for alle optiske måleinstrumenter som f.eks. teodolit
eller nivelleringsinstrument!
Nøjagtighedskontrol
Hertil er en fri strækning på 20 m mellem to vægge (A og B) nødvendig, og
der gennemføres en omslagsmåling i vandret drift via de to akser X og Y
(4 målinger).
Apparatet placeres vandret på en jævn undergrund eller på et stativ i
nærheden af den ene væg (A). Laserpunktet rettes i X-aksens retning
mod den nærmeste væg (A). Efter nivelleringen markeres højden (strålens
midte) på væggen. Derefter drejes apparatet 180°, nivelleres og strålemidten
markeres på den anden væg (B).
1
A
1.1
Nu placeres apparatet i nærheden af væg B. Det nivellerede apparats
laserstråle rettes i X-aksens retning mod den nærmeste væg B, således at
den forinden markerede højde (fra målingen på væg A) realiseres. Apparatet
drejes 180°, nivelleres og strålemidten markeres på væg A. Differencen
mellem de to markerede punkter udgør den faktiske apparatafvigelse.
2
A
2.2
h
1.1
Når apparatet ligger ved grænsen af fabriksnøjagtigheden (± 1 mm på 10
m) udgør ved 20 + 20 = 40 m den maksimale afvigelse fra nulpositionen 4
mm. Hertil kommer unøjagtigheden af styreprismet på 1 mm/10 m, således
at afstanden ved en målestrækning på 20 m kan udgøre maksimalt 8 mm.
Dette skal gentages på samme måde for den negative X-akse og for plus-
og minus-Y, således at højden fra alle fire retninger måles på det samme
vægpunkt.
Hvis laserstrålens synlighed ikke er god, kan nøjagtigheden kontrolleres
ved hjælp af en lasermodtager. Dette foregår på samme måde som oppe,
men den roterende laserstråle detekteres og overføres til den pågældende
væg. Her skal der dog også tages højde for modtagernøjagtigheden.
20m
B
1.2
B
2.1=1.2
57