Microsoft Surface Hub 55 Manual De Usuario página 154

Ocultar thumbs Ver también para Surface Hub 55:
Tabla de contenido

Publicidad

Idiomas disponibles
  • MX

Idiomas disponibles

  • MEXICANO, página 115
VILKÅR FOR BEGRÆNSET GARANTI OG SUPPORT
Disse vilkår for Begrænset garanti og Support udgør en aftale mellem Microsoft Corporation og Dem. De bedes læse dem grundigt. VED AT ACCEPTERE LEVERING AF MICROSOFT SURFACE-HUB, SOM ER KØBT FRA EN AUTORISERET FORHANDLER
("HARDWAREPRODUKTET") ELLER VED AT ACCEPTERE VORES LEVERING AF HARDWAREPRODUKTSUPPORT, ACCEPTERER DE DISSE VILKÅR.
A. GARANTIER. Kunden er kun berettiget til garantidækning i henhold til nedenstående. Nærværende garanti giver Kunden bestemte juridiske rettigheder. Kunden har muligvis andre rettigheder alt efter bopælsland. Denne garanti gælder i det omfang, det er tilladt i henhold til
loven, og medmindre den begrænses eller forbydes ved lov.
1. Begrænset hardwaregaranti. Microsoft garanterer, at Hardwareproduktet fungerer som det skal og som beskrevet i den relevante dokumentation til Hardwareproduktet i ét år fra den første dag i måneden, efter at Kunden modtager Hardwareproduktet ("Varighed af Begrænset
hardwaregaranti"). Harddisken, pennen og tastaturet ("Advance Exchange-hardware") er underlagt Advanced Exchange og som defineret nedenfor i afsnit B. Kunden skal (i) informere Microsoft i løbet af Varigheden af den Begrænsede hardwaregaranti, og (ii) efter anmodning
fremvise købskvittering, herunder Hardwareproduktets serienummer og købsdato. Denne Begrænsede garanti på hardware gælder kun, hvis De har betalt hele Hardwareproduktet, og den dækker kun for fejl, der opstår som følge af normal brug af Hardwareproduktet.
SÅFREMT LOVEN I KUNDENS LAND OMFATTER EN UUDTALT GARANTI, HERUNDER UUDTALT GARANTI FOR SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, ER VARIGHEDEN BEGRÆNSET TIL OVENSTÅENDE GARANTIPERIODE PÅ ET ÅR. Visse lande tillader ingen
begrænsninger af varigheden af en uudtalt garanti, hvorfor denne begrænsning muligvis ikke gælder for Kunder i disse lande.
Hvis garantitjenester skal leveres for et Hardwareprodukt, der anvender et støttebeslag, gulvbeslag, rullestativer eller fastgørelsesanordninger andre end dem, der leveres af Microsoft (dvs., at hver enkelt betragtes som en "Tredjemandsholder"), skal Hardwareproduktet være
tilgængeligt; kan afmonteres og genmonteres efter behov, og der må ikke være sket nogen former for fysiske ændringer i forbindelse med Kundens valg og brug af enhver form for Tredjemandsholder.
2. Udelukkelser fra garanti. Denne Begrænsede garanti på Hardware gælder ikke for (a) software, (b) Hardwareprodukter eller Advance Exchange-hardware, der er beskadiget som følge af Kundens uagtsomhed, misbrug, uheld, force majeure, forkert brug, urigtig anvendelse,
forkert netspænding, spændingsfluktuation og overspænding, manglende overholdelse af driftsinstruktioner eller forkert installation (medmindre installationen er udført af Microsoft), (c) Hardwareprodukter og/eller Advance Exchange-hardware, der er modificeret eller har brudte
forseglinger, eller hvor serienummeret er fjernet eller ødelagt, eller (d) skader på ting eller personskader, der er opstået i forbindelse med forkert opsætning eller placering af det vægbeslag, som Hardwareproduktet er påsat eller med Kundens valg og brug af enhver form
for Tredjemandsholder. Vær opmærksom på, at Kunden er ansvarlig for korrekt installation og placering af vægbeslaget til Hardwareproduktet og for Kundens valg og brug af enhver form for Tredjemandsholder. Den udelukkelse fra garanti, der er indeholdt i underafsnit (d) ovenfor,
gælder ikke for skader eller personskade, der ikke har relation til forkert installation eller placering af vægbeslaget, som Hardwareproduktet er sluttet til, eller til Kundens valg og brug af enhver form for Tredjemandsholder.
3. Begrænset softwaresupport. Microsoft tilbyder begrænset softwaresupport i en periode på halvfems (90) dage fra den dato, hvor Kunden modtager Surface Hub. For at få softwaresupport i denne periode skal De åbne en serviceticket via http://www.surface.com/support og
anmode om hjælp til den relevante software.
4. Ingen Andre Garantier. Den udtrykkelige garanti, der er omtalt i Afsnit A, er den eneste udtrykkelige garanti, der udstedes til Kunden, og den gives i stedet for alle andre udtrykkelige eller uudtalte garantier og forpligtelser (hvis nogen), herunder eventuelle garantier i medfør af
andre meddelelser eller anden dokumentation eller emballage. Ingen personer giver andre garantier eller forpligtelser hvad angår Hardwareproduktet og den Begrænsede hardwaregaranti, herunder, men ikke begrænset til, Microsoft og disses leverandører. Ingen andre oplysninger
(mundtlige eller skriftlige) eller forslag fra Microsoft, disses agenter, leverandører eller medarbejdere, udgør en garanti eller forpligtelse eller udvider omfanget af den Begrænsede hardwaregaranti, der er angivet i Afsnit A. Der gives desuden ingen garantier eller forpligtelser
i forbindelse med stille nydelse eller ikke-krænkelse af immaterielle rettigheder i forbindelse med Hardwareproduktet. Kunden kan have flere rettigheder i henhold til lovgivningen i Kundens jurisdiktion. I tilfælde af, at et af vilkårene i den Begrænsede hardwaregaranti er forbudt ved
lov, har det pågældende vilkår ingen gyldighed, men den Begrænsede hardwaregaranti er fortsat gældende fuldt ud.
B. HARDWAREPRODUKTSUPPORT. Microsoft tilbyder følgende typer support på Hardwareprodukter. Visse supporttjenester leveres muligvis af en af Microsofts underleverandører.
1. Installation. Hvis Kunden vælger at købe installation sammen med Hardwareproduktet, aftaler Parterne installationsdatoen indbyrdes. Før installationen skal Microsoft muligvis se installationsstedet. Microsoft vurderer det planlagte installationssted, placeringen af læsserampen og
den plads, der er tilgængelig til flytning af Hardwareproduktet. Microsoft kontrollerer desuden Kundens strømkilde og netværk. Hvis installationsstedet gennemgås, giver Microsoft Kunden en vurdering af det arbejde, der skal udføres for at klargøre Kundens sted til korrekt installation
af Hardwareproduktet. På installationsdatoen ankommer en Microsoft-ressource til Kundens adresse. Microsoft-ressourcen pakker Hardwareproduktet ud, rengør og undersøger det for skader, og derefter installerer vedkommende Hardwareproduktet. Desuden starter Microsoft-
ressourcen Hardwareproduktet og udfører en grundlæggende funktionstest.
2. Advance Exchange-support - I forbindelse med ønsket udskiftning af Advance Exchange-hardware (harddisk, pen og/eller tastatur) skal kunden åbne en serviceticket via http://www.surface.com/support og anmode om Advance Exchange-support til Advance Exchange-
hardware. Microsoft kontakter derefter Kunden for at identificere og kontrollere fejlen. Hvis der er en rimelig formodning om, at problemerne skyldes Advance Exchange-hardwaren, udskifter Microsoft Advance Exchange-hardwarekomponenterne ved at sende dem til Kundens
registrerede adresse inden for 3 hverdage og på Microsofts regning. Kunden er ansvarlig for at installere de byttede komponenter, pakke de defekte Advance Exchange-hardwarekomponenter i samme pakke som Advance Exchange-hardwarekomponenterne blev modtaget i,
og returnere den defekte Advance Exchange-hardware til Microsoft inden for syv (7) hverdage. Microsoft betaler udgifterne til fragt. Kunden faktureres fuld pris for Advance Exchange-hardware, der ikke er returneret til Microsoft inden for 10 hverdage.
3. Lokal reparation. Kunden skal åbne en serviceticket via http://www.surface.com/support og anmode om Support til lokal reparation af Hardwareproduktet. Kunden bliver kontaktet af en Microsoft-ressource for at aftale en servicedato. Microsoft-ressourcen er tilgængelig inden
for 3 hverdage. Microsoft-ressourcen ankommer hos Kunden på den aftalte dato og det aftalte tidspunkt for at udføre service på Hardwareproduktet.
4. Rådgivning og problemløsning. I forbindelse med andre problemer end dem, der er dækket af den Begrænsede softwaresupport, som er angivet ovenfor i Afsnit A(3), tilbyder Microsoft at rådgive Kunden via mail eller telefon inden for normal åbningstid [mandag til fredag fra
8.00 til 20.00 EST], så Kunden kan få hjælp til at få løst problemer og hjælp til brug af Hardwareproduktet. Microsoft skal hjælpe Kunden med diagnosticering af problemer med Hardwareproduktet. Kunden accepterer og anerkender, at hvis reparation og/eller ombytning medfører
udgifter, der ikke dækkes i henhold til Advance Exchange-supporten eller Support til lokal reparation (herunder, men ikke begrænse til, ekspresforsendelser), skal Kunden betale for disse udgifter.
5. Kundesamarbejde - Kunden er indforstået med at skulle samarbejde med Microsoft og: (a) øjeblikkeligt informere Microsoft i forbindelse med defekter, fejl eller funktionsfejl i Hardwareproduktet eller Advance Exchange-hardware og sende Microsoft de oplysninger, som Microsoft
med rimelighed kan forlange for at kunne reproducere fejlen eller funktionsfejlen i Hardwareproduktet eller Advance Exchange-hardwaren, samt de driftsbetingelser, hvorunder fejlen eller funktionsfejlen i Hardwareproduktet eller Advance Exchange-hardwaren opstod, (b) installere,
hvis Microsoft kræver det, og Kundens sikkerhedsforskrifter tillader det, en netværksforbindelse, som skal gøres tilgængelig for Microsoft med henblik på problemløsning, gennemgå Kundens brug af softwaren eller andre rimelige formål, og (c) informere Microsoft om yderligere
hardware eller software, der ikke er købt fra Microsoft, og som bruges sammen med Hardwareproduktet eller Advance Exchange-hardwaren.
C. SUPPORTVILKÅR.
1. I løbet af Varigheden af den begrænsede hardwaregaranti tilbyder Microsoft returneringssupport i henhold vil vilkårene i Afsnit A og B.
2. Mod ekstra gebyrer ved køb af Hardwareproduktet kan Kunden (1) tilføje Installationssupport, (2) tilføje Advance Exchange-support eller Support til lokal reparation i løbet af Varigheden af den begrænsede hardwaregaranti, eller (3) forlænge Advance Exchange-support og/eller
Support til lokal reparation i op til to år efter Varigheden af den begrænsede hardwaregaranti.
3. Hvis Microsoft ikke kan reparere et defekt Hardwareprodukt i løbet af den ovenfor angivne Varighed af Begrænset hardwaregaranti, udskifter Microsoft det defekte Hardwareprodukt med et tilsvarende Hardwareprodukt. Et erstatningshardwareprodukt kan være nyt eller som nyt,
forudsat at det som minimum har en funktionalitet, der svarer til funktionaliteten i det Hardwareprodukt, der udskiftes. Hardwareproduktet udskiftes i overensstemmelse med vilkårene i Afsnit B.2. Hvis der er brug for Lokal reparation, fjerner Microsoft-ressourcen det eksisterende
Hardwareprodukt og udskifter det med et tilsvarende Hardwareprodukt. Ved udskiftning af et Hardwareprodukt kan det være nødvendigt med flere besøg på stedet.
4. Hardwareproduktsupport afhænger af tilgængelige ressourcer og materialer. Microsoft skal gøre en rimelig kommerciel indsats for at stille ressourcer og materialer til rådighed.
5. Rådgivning og Problemløsning leveres sammen med Advance Exchange- og Lokal support.
6. Kunden er ansvarlig for at klargøre stedet til installation af Hardwareproduktet.
7. Kunden er ansvarlig for at bortskaffe brugt emballage, at slutte Hardwareproduktet til Kundens netværk eller andre eksterne hardwareenheder (f.eks. printere, kameraer osv.) og at indstille de nødvendige adgangskoder.
8. Microsoft sender Hardwareproduktet til Kunden via almindelig fragt.
D. BEGRÆNSNING OG FRASKRIVELSE AF ERSTATNING. Kunden kan kun inddrive erstatning fra Microsoft og Microsofts leverandører for direkte tab op til det beløb, Kunden har betalt. Medmindre andet er gældende i henhold til relevant lokal lovgivning kan
Kunden ikke inddrive anden erstatning, herunder erstatning for følgeskader, tabt fortjeneste, særlige skader, indirekte skader eller hændelige skader.
Denne begrænsning gælder i
• Alt relateret til Hardwareproduktet eller den Begrænsede hardwaregaranti,
• Hardwareproduktsupport og
• Erstatningskrav for kontraktbrud, garantibrud eller manglende overholdelse af betingelser, objektivt ansvar, uagtsomhed eller andre erstatningskrav uden for aftaleforholdet i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Begrænsningen gælder også, selvom Microsoft havde eller burde have haft kendskab til risikoen for tabene. Ovenstående begrænsning eller udelukkelse gælder muligvis ikke for Kunden, fordi der i Kundens land ikke tillades udelukkelse eller begrænsning af hændelige skader,
følgeskader eller andre skader.
E. OMRÅDESPECIFIKKE VILKÅR.
1. AUSTRALIEN. I Australien leveres Hardwareproduktet med garantier, som ikke kan udelades i henhold til australsk forbrugerlovgivning. Kunden kan være berettiget til en erstatning eller refusion for en større fejl og kompensation for alle andre rimeligt påregnelige tab eller skader.
Kunder kan også være berettigede til at få Hardwareproduktet repareret eller udskiftet, hvis Hardwareproduktet ikke er af en acceptabel kvalitet og fejlen ikke er en større fejl. Udover denne garanti kan det reparerede eller udskiftede Hardwareprodukt i Australien leveres med
lovpligtige forbrugergarantier i henhold til australsk forbrugerlovgivning, og det kan give Kunden en længere garantiperiode.
2. SAUDI-ARABIEN OG DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER. Uden præjudice for eventuelle andre lovpligtige garantier, som Kunden er berettiget til i henhold til gældende lokal lovgivning, medmindre en sådan lovgivning tillader en længere varighed, tilbyder Microsoft denne
Garanti i ét (1) gregoriansk år fra den første dag i måneden, efter at Kunden modtager Hardwareproduktet.
152
K

Publicidad

Tabla de contenido
loading

Este manual también es adecuado para:

Surface hub 84

Tabla de contenido