Valg af svejsestrømmen
Svejsestrømsområdet for den anvendte elektrodetype vil være
specificeret på elektrodeemballagen af fabrikanten.
Tænding og opretholdelse af lysbuen
Den elektriske lysbue tændes ved at gnide elektrodespidsen
mod svejseemnet, der er forbundet til jordkablet og - når lys-
buen er tændt - ved hurtigt at trække stangen tilbage til den
normale svejseafstand.
Det vil normalt være nyttigt at have en højere indledende strøm
i forhold til basis-svejsestrømmen (Hot Start) for at lette tændin-
gen af lysbuen.
Når den elektriske lysbue er dannet, påbegyndes smeltningen
af den midterste del af elektroden, der aflægges i dråbeform på
svejseemnet.
Elektrodens eksterne beklædning leverer under brugen beskyt-
telsesgas til svejsningen, der således vil være af god kvalitet.
For at undgå at dråber af smeltet materiale ved kortslutning af
elektroden med svejsebadet medfører slukning af lysbuen p.g.a.
en utilsigtet tilnærmelse af de to enheder, vil det være hensigts-
mæssigt at øge svejsestrømmen forbigående, indtil kortslutnin-
gen er afsluttet (Arc Force).
Hvis elektroden hænger fast i svejseemnet, vil det være hen-
sigtsmæssigt at sænke kortslutningsstrømmen til minimum
(antisticking).
Udførelse af svejsningen
Elektrodens hældningsvinkel varierer afhængigt af antallet af
afsættelser. Elektrodebevægelsen udføres normalt med svingnin-
ger og stop i siden af sømmen, således at man undgår for stor
afsættelse af svejsemateriale i midten.
Fjernelse af slagger
Svejsning med beklædte elektroder kræver fjernelse af slagger
efter hver sveisesøm.
Slaggerne kan fjernes ved hjælp af en lille hammer eller ved
børstning, hvis det drejer sig om skøre slagger.
6.2 TIG-svejsning (kontinuerlig lysbue)
TIG-svejsemetoden (Tungsten lnert Gas) er baseret på princippet
med en elektrisk lysbue, der tændes mellem en ikke smeltbar
elektrode (ren eller legeret tungsten med smeltetemperatur
på cirka 3370°C) og svejseemnet. En atmosfære af inaktiv gas
(argon) sørger for beskyttelse af badet.
For at undgå at der opstår farlige tungstensophobninger i for-
bindelsesstedet, må elektroden aldrig komme i kontakt med
svejseemnet. Derfor er svejsegeneratoren normalt udstyret med
en anordning til tænding af lysbuen, der giver en høj frekvens
og en høj spændingsudladning mellem spidsen af elektroden
og svejseemnet. Takket være den elektriske gnist, der ioniserer
gasatmosfæren, kan lysbyen derfor tænaes uden nogen kontakt
mellem elektroden og svejseemnet.
Der findes også en starttype med reduceret tungstentilføjelse:
start med lift, der ikke kræver høj frekvens, men kun en ind-
ledende tilstand med kortslutning ved lav strøm mellem elek-
troden og emnet. I det øjeblik, hvor elektroden løftes, skabes
lysbuen, og strømmen øges, indtil den når den indstillede
svejseværdi.
For at forbedre kvaliteten af svejsevulstens afsluttende del er det
hensigtsmæssigt at kunne betjene svejsestrømsænkningen med
præcision, og det er nødvendigt, at gassen strømmer ned i svej-
sebadet endnu et par sekunder, efter at buen er gået ud.
Under mange arbejdsforhold er det hensigtsmæssigt at kunne
råde over to forindstillede svejsestrømme og med lethed at
kunne skifte fra den ene til den anden (BILEVEL).
Svejsepolaritet
D.C.S.P. (Direct Current Straight Polarity)
Dette er den mest anvendte polaritet (direkte polaritet), der
giver begrænset slid på elektroden (1), fordi 70 % af varmen
koncentreres på anoden (emnet).
Der fås smalle og dybe bade med høje fremføringshastigheder
og lav varmetilførsel. De fleste materialer svejses med denne
polaritet, undtagen aluminium (og aluminiumslegeringer) og
magnesium.
D.C.R.P. (Direct Current Reverse Polarity)
Omvendt polaritet bruges til svejsning af legeringer beklædt
med et varmebestandigt oxydlag med en smeltetemperatur, der
er højere end ved metal.
Der kan ikke anvendes høj strøm, fordi det vil medføre stort slid
på elektroden.
D.C.S.P.-Pulseret (Direct Current Straight Polarity Pulsed)
Når der anvendes en vedblivende pulseret strøm, opnås en
bedre kontrol af svejsebadets bredde og dybde under specielle
arbejdsforhold.
Svejsebadet formes af spidsimpulserne (Ip), hvorimod basis-
strømmen (lb) holder buen tændt. På denne måde bliver det
nemmere at svejse tynde plader med mindre deformering, og
der opnås en bedre formfaktor og dermed mindre fare for rev-
ner og gasgennemtrængninger.
Når frekvensen forøges (middelfrekvens) opnås en smallere,
mere koncentreret og mere stabil bue samt en højere svejsekva-
litet ved tynde plader.
141