FIRMWARE & OPEN SOURCE SOFTWARE
Firmware-opdatering
Dremel anbefaler, at firmwaren bliver opdateret, når Dremel udgiver en opdatering.
Dremel vil udgive firmware-opdateringer for at forbedre ydeevnen og tilføje yderligere faciliteter til Dremel 3D45
igennem produktets levetid. Der er to måder at opdatere Dremel 3D45 på: (1) Download opdateringer fra dremel3d.
com, og installer dem via et USB-flashdrev. (2) Tilslut Dremel 3D45 til internettet og opdater via Dremel 3D45´s
berøringsfølsomme skærm.
Open source software, der anvendes i dette Dremel-produkt
Dette produkt indeholder softwarekomponenter, der er licenseret af indehaveren af rettighederne under en hvilken
som helst version af GNU General Public License (GPL), GNU Lesser General Public License (LGPL) eller en
hvilken som helst open source softwarelicens, som kræver, at kildekoden gøres tilgængelig. Du kan få en komplet,
maskinlæsbar kopi af den tilsvarende kildekode ved at sende en skriftlig forespørgsel til:
Dremel
Att.: Open Source Software Officer
P.O Box 081126
Racine, WI USA 53408-1126
Din forespørgsel skal indeholde: (i) navnet på Dremel-produktet, (ii) dets serienummer (hvis relevant), (iii)
softwareversion (hvis relevant), (iv) dit navn, (v) din virksomheds navn (hvis relevant) og (vi) din returmail og e-mail-
adresse (hvis disponibel).
Vi opkræver eventuelt et symbolsk gebyr for at dække udgifterne til de fysiske medier og distributionen.
Du kan sende din forespørgsel (i) inden for tre (3) år fra den dato du har modtaget produktet, der omfattede den
software, som er genstand for din forespørgsel eller (ii) i tilfælde af en kodelicensering under GPL-version 3, så
længe Dremel tilbyder reservedele eller kundesupport til dette produkt.
Garanti med hensyn til yderligere brug af open source software:
DREMEL yder ingen garanti på open source software programmer, der er indeholdt i denne enhed, hvis sådanne
programmer anvendes på en anden måde end den programeksekvering, der er tilsigtet af DREMEL. De licenser,
der er angivet nedenfor, definerer garantien, hvis nogen, fra forfatterne eller licensgiverne af open source softwaren.
DREMEL frasiger sig specifikt enhver garanti på defekter, der er forårsaget ved at ændre et open source software
program eller produktets konfiguration. Man kan ikke gøre garantikrav gældende mod DREMEL i tilfælde af, at open
source softwaren krænker intellektuelle ejendomsrettigheder tilhørende en tredjepart. Teknisk support, hvis nogen,
vil kun blive ydet på software, der ikke er modificeret.
245