BETJENING PÅ SKRÅNINGER
Skråninger er en væsentlig årsag til ulykker hvor man
mister herredømmet eller vælter og som kan medføre
alvorlige kvæstelser eller død. Arbejde på enhver skråning
kræver ekstra forsigtighed. Hvis du ikke kan gå baglæns
op ad en skråning eller hvis du ikke er tryg ved det, skal du
ikke arbejde på den.
På en skråning kan man ikke genvinde herredømmet over
en plæneklipper ved at bremse. Hovedårsagerne til at
man mister herredømmet er: dæk med utilstrækkeligt greb
på underlaget, for høj hastighed, utilstrækkelig bremsning,
maskintypen er uegnet til opgaven, manglende kendskab
til jordforholdene, forkert tilkobling og vægtfordeling.
1. Slå græs tværs over skråningen, ikke op og ned.
2. Hold udkig efter huller, furer og forhøjninger. Ujævnt
terræn kan vælte maskinen. Højt græs kan skjule
forhindringer.
3. Vælg en lav hastighed så du ikke behøver at stoppe eller
ændre hastighed mens du er på skråningen.
4. Slå ikke på vådt græs. Dækkene kan miste deres greb.
5. Maskinen skal altid være i gear, især ved kørsel på
skråninger. Lad ikke maskinen løbe i frigear ned ad
bakke.
6. Undgå at starte, stoppe eller dreje på en skråning. Hvis
dækkene mister deres grev, frakobl kniven(ene) og
fortsæt langsomt lige ned ad skråningen.
7. Sørg for at al bevægelse på skråninger er langsom og
gradvis. Foretag ikke pludselige ændringer i hastighed
eller retning som kunne få maskinen til at vælte.
8. Vær ekstra forsigtig når du bruger maskiner med
opsamlere eller andet udstyr; de kan påvirke maskinens
stabilitet. Undlad at bruge på stejle skråninger.
9. Du må ikke forsøge at stabilisere maskinen ved at sætte
din fod på jorden (ridere).
10. Slå ikke græs nær skrænter, grøfter eller jordvolde.
Plæneklipperen kan pludselig vælte hvis et hjul rager
over kanten på en skrænt eller grøft eller hvis en kant
styrter sammen.
11. Brug ikke opsamlere på stejle skråninger.
12. Slå ikke græs på skråninger hvis du ikke kan bakke op
ad dem.
13. Henvend dig til din autoriserede forhandler angående
anbefalinger om hjulvægte og modvægte.
14. Fjern forhindringer, såsom sten, grene osv.
15. Benyt lav hastighed. Dækkene kan miste deres greb på
skråninger selvom bremserne fungerer godt.
16. Drej ikke på skråninger medmindre det er yderst
påkrævet; hvis du drejer, gør det da langsomt og gradvist
nedad, såvidt muligt.
PÅHÆNGSUDSTYR (RIDERE)
1. Brug kun en maskine til bugsering hvis den har en
tilkoblingsanordning beregnet til at bugsere med.
Du må ikke koble påhængsudstyr til andet end
tilkoblingspunktet.
2. Følg producentens anbefalinger angående
vægtbegrænsning for påhængsudstyr og bugsering på
skråninger.
3. Lad aldrig børn eller andre være i eller på
påhængsudstyr.
4. På skråninger kan vægten af påhængsudstyr medføre at
maskinen mister grebet og føreren mister herredømmet.
5. Kør langsomt og påregn ekstra afstand til at stoppe.
6. Lad ikke maskinen løbe i frigear ned ad bakke.
8
ADVARSEL
Arbejd aldrig på skråninger med en stigning over 17,6
procent (10°) som er en stigning på 106 cm (3-1/2
fødder) lodret per 607 cm (20 fødder) vandret.
Når du arbejder på skråninger, brug ekstra hjulvægte
eller modvægte. Henvend dig til din forhandler/
detailhander for at finde ud af, hvilke passende vægte er
til rådighed for maskinen.
Vælg en lav hastighed før du kører ind på skråningen.
Udover de forreste vægte, skal der også udvises ekstra
forsigtighed når du arbejder på skråninger med en
bagmonteret opsamler.
Slå OP og NED ad skåningen, aldrig tværs over
overfladen, og vær forsigtig når du ændrer retning. DU
MÅ IKKE STARTE ELLER STOPPE PÅ EN SKRÅNING.
BØRN
Der kan ske alvorlige ulykker hvis føreren ikke er
opmærksom på børns tilstedeværelse. Børn tiltrækkes ofte
til enheden og aktiviteterne i forbindelse med græsslåning.
Gå aldrig ud fra at børn vil blive, hvor du så dem sidst.
1. Hold børn væk fra græsslåningsområdet og under opsyn
af en anden ansvarlig voksen.
2. Vær opmærksom og sluk for maskinen hvis der kommer
børn ind på området.
3. Før og mens du bakker skal du altid se ned og bagud og
passe på små børn.
4. Tag aldrig børn med på maskinen, selv med kniven(e) slået
fra. De kan falde af og blive alvorligt kvæstet eller være i
vejen for sikker brug af maskinen. Børn, som før har fået
en køretur, kan pludselig dukke op i græsslåningsområdet
for at få en tur mere og blive kørt ned eller bakket ned af
maskinen.
5. Lad aldrig børn bruge maskinen.
6. Udvis ekstra forsigtighed, når du nærmer dig hjørner med
dårligt sigt, buske, træer eller andre genstande, der kan
blokere dit udsyn.