11. Brug af den trykfølsomme EMOTION™-knap til at øge
forståeligheden – det er NEMT!
HVORFOR LÆRE DET HER? Ved at øge og reducere trykket på knappen kan du
tilføje følelser i din tale. Dette kan få din stemme til at lyde mere naturlig, og det kan
øge lytterens forståelse, så du opnår større forståelighed – en fordel, som er bevist i
en undersøgelse af University of Minnesota. Små ændringer i tonen er nok til at fjerne
det "robotagtige" i din stemme og gør det nemmere for lytteren at skabe en relation.
HVORDAN? Følg disse enkle trin for at komme i gang:
• Det anbefales at bruge enten TILSTAND 3 eller TILSTAND 4 til øvelserne. (Se
"Indstilling af TILSTAND".)
• Giv tænd/sluk-knappen et svagt tryk for at aktivere basistonen.
• Start med at holde Electrolarynx op i luften for at øve dig.
• Øg trykket lidt for at øge tonen. Reducer trykket for at komme tilbage til
basistonen.
• Øv dig på en glidende overgang op og ned, hvor du langsomt øger og reducerer
trykket på knappen. Vær opmærksom på kransen omkring knappen, når du letter
trykket, så din stemme ikke falder ud ved et uheld.
• SPØRGSMÅL: Mens enheden stadig summer oppe i luften, kan du mime
spørgsmålet "hvordan HAR du det?", så du imiterer den langsomme op- og
nedgang i tone. Når din timing er på plads, skal du tale ved hjælp af enheden. Øv
dig på dette et par gange.
• SVAR: Nu kan du øve dig på svaret "hvordan har DU det?", hvor tonen skal
gå op på ordet 'du'. Først skal du øve dig i luften, hvor du mimer ordene, holder
niveauet på de to første ord og derefter øger intensiteten på det sidste ord, "DU",
og til sidst klikker med din tommelfinger på tænd/sluk-knappen, så du ikke bliver
ved. Når timingen er på plads, kan du tale ved hjælp af enheden.
• TRÆT: Endelig kan du øve dig på den mindre almindelige, trætte "HVORDAN
HAR du det?", hvor du hurtigt klikker på tænd/sluk-knappen og derefter langsomt
reducerer trykket på det sidste ord, "du". Den er svær, fordi du ikke må slippe, før
du er færdig med at tale. Øv dig, indtil timingen er på plads.
HVORNÅR?
• Bare husk at trykke så forsigtigt som muligt på tænd/sluk-knappen og øge
trykket, når du ønsker at vise følelser eller bruge betoning. Overfør dine følelser til
tænd/sluk-knappen.
• Du behøver ikke at bruge intonation i hvert eneste ord, men det vil være naturligt
for dig at bruge lidt til at fremhæve individuelle stavelser, ord eller sætninger efter
behov.
• Gå ikke så meget op i, om det lyder perfekt – det bliver bedre, og i det mindste
vil du ikke lyde monoton.
• Tryk ikke hårdere på knappen, end hvad din personlige sundhed og komfort
tillader.
• Selv hvis du ikke bevidst bruger Emotion™-knappen, kan du stadig opnå en grad
af naturlig betoning med naturlige ændringer i trykket på knappen.
Et par øvelsessætninger
woOOow. vs. wow. (Bemærk: entusiastisk vs. træt)
Jeg ELSKER dig. vs. jeg elsker DIG.
Hvordan HAR du det? vs. Hvordan har DU det? (Hilsen vs. svar)
HEJ hej, vs. Hej HEJ.
Øv dig derefter på nogle sætninger, som du ofte siger – sætninger, der er en del
af din personlighed. Måske kan du få en ven eller et familiemedlem til at foreslå
sætninger, de er vant til at høre dig sige. Bare øg og reducer trykket lidt til rytmen af
de skiftende ord og stavelser. Tænk ikke for meget over det, mens du er i gang med
samtalen – efterhånden vil det blive naturligt.
64