SmartPegs er til engangsbrug og må kun anvendes til en eller flere
målinger i samme behandlingssession og kun til samme patient
(for at undgå krydskontaminering). Gentagen genanvendelse kan
resultere i forkerte aflæsninger på grund af nedslidning af de bløde
SmartPegs-aluminiumsgevind. Må ikke anvendes, hvis det sterile
barrieresystem til produktet eller dets emballage er kompromit-
teret.
Instrumentet må ikke udsættes for meget høje temperaturer
(f.eks.: Lad ikke instrumentet ligge i forruden i en bil på en varm
solskinsdag).
Osstell Beacon er ikke beskyttet mod indtrængen af væske, f.eks.
vand, ved USB-tilslutningen (beskyttelsesklasse IP20).
Net- eller USB-kablet, der bruges til opladning af instrumentet, må
ikke være inden for patientens rækkevidde.
Oplad altid instrumentet med det medfølgende Osstell USB-kabel
tilsluttet direkte i en USB-port af type A på 5 volt.
Anvend aldrig splitterkabler, da de kan forårsage permanente
skader på anordningen.
Forholdsregler:
For at undgå forstyrrelser må instrumentet ikke anbringes i
nærheden af elektroniske anordninger.
Brug kun det tilladte rengøringsmiddel, der er anført i afsnit 15),
til rengøring af instrumentet.
Brug ikke instrumentet i nærheden af sprængfarlige eller brænd-
bare materialer.
I afsnit 4), 5) og 10) kan du finde oplysninger om tilladt og
kompatibelt tilbehør.
3) Anvendelsesområder
Osstell Beacon er beregnet til at måle stabiliteten af tandimplantater.
4) Oplysninger vedrørende brugen
Osstell Beacon-modulet er indiceret til stabilitetsmåling af implantater i
mundhulen og den kraniofaciale region.
Anvendelsesbetingelser
Indopererede implantater eller abutments, hvor der er plads til at
fastgøre en kompatibel SmartPeg.
Anvendelse
Osstell Beacon tilvejebringer vigtige oplysninger i forbindelse med
vurdering af implantatstabiliteten og kan bruges som en del af en samlet
vurdering af behandlingen. Den behandlende tandlæge bærer ansvaret
for at træffe den endelige beslutning om implantatbehandlingen.
Kontraindikationer
Brugen af Osstell Beacon er kontraindiceret:
• til implantatsystemer, som SmartPeg ikke kan fastgøres til på grund
af manglende mekanisk kompatibilitet. Du kan finde nærmere
oplysninger om SmartPegs i afsnit 10).
• til Pegs, som ikke er godkendt af Osstell.
• hvis det ikke er muligt at fastgøre en SmartPeg på grund af
pladsmangel.
• hvis SmartPeg berører andre kunstige eller anatomiske strukturer.
4
25087-03 DK