5. Hængetraume eller ortostatisk intolerance er en
alvorlig tilstand, der dog kan holdes under kontrol
ved hjælp af god konstruktion af klatreselen,
omgående redning og anordninger til ophængning-
saflastning efter nedstyrtningen. En bruger, der er
ved bevidsthed, kan anvende en anordning til
ophængningsaflastning, som løsner spændingen om
brugerens ben, retablerer blodcirkulationen og
dermed forsinker begyndelsen af hængetraumet. En
befæstelseselementforlængelse bør ikke fastgøres
direkte til en forankring eller en forankringsforbind-
elseskomponent for faldsikring. Faldkraften skal be-
grænses til maksimalt 816 kg (8 kN) ved hjælp af den
falddæmper. Længden af befæstelseselement-
forlængelsen kan have indflydelse på frifaldshøjden
og beregningerne af frifaldsspillerummet.
6. Helkropsselens udvidelse, det mål, som helkrops-
selekomponenten af et personligt faldsikringssystem
kan udvides og deformeres med ved en nedstyrtning,
kan bidrage til den samlede udvidelse af systemet
ved forhindringen af et fald. Ved beregningen af det
samlede spillerum for et bestemt faldsikringssystem
er det vigtigt, at der tages hensyn til stigningen af
faldhøjden, der skyldes udvidelsen af helkropsselen,
samt længden af helkropsselens forbindelseskom-
ponent, placeringen af brugerens krop i helkropssel-
en og alle andre bidragende faktorer.
7. Hvis de ikke er i brug, bør ubrugte klatrestisæt, der
stadig er fastgjort til helkropsselens D-ring, ikke fast-
gøres til et arbejdspositioneringselement eller et
andet strukturelement på helkropsselen, medmindre
dette betragtes som tilladt af den kompetente
person og sættets producent. Dette er især vigtigt
ved brug af nogle typer sæt i Y-form, da belastningen
(farlig stødbelastning) delvis kan overføres fra det
ubrugte klatrestisæt til brugeren, hvis det ikke kan
løsne sig fra klatreselen. Sættets hvilebefæstelse
befinder sig som regel i brystområdet for at reducere
faren for at snuble eller blive fanget.
8. Løse remender kan fanges i maskiner eller med-
føre utilsigtet frakobling af en udligner. Alle helkrops-
seler bør omfatte spærreremme eller andre kompo-
nenter, der tjener til kontrol af de løse remender.
9. Pga. beskaffenheden af bløde løkkeforbindelser
bør disse kun bruges til forbindelse med andre bløde
løkker eller karabinhager. Karabinhager bør ikke
bruges, medmindre producenten tillader det i forbin-
delse med anvendelsen. Delene 10-16 indeholder
udførlige oplysninger om placeringen og brugen af
forskellige befæstelser, der er til rådighed for denne
helkropssele.
10. Ryg
Rygbefæstelseselementet bør bruges som hovedbe-
fæstelse til faldsikring, medmindre anvendelsen til-
lader, at en skiftende befæstelse bruges. Rygbefæs-
telsen kan også bruges til bevægelsesbegrænsning
eller redning. Ved en nedstyrtning med rygbefæs-
telse bør helkropsselens konstruktion styre belast-
ningen gennem skulderremmene, der støtter bru-
geren, og omkring lårene. Brugerens rygbefæstelse
vil efter en nedstyrtning medføre en oprejst krop-
sholdning, med en let hældning fremad og et let tryk
på den nederste brystregion. Valget mellem et gli-
dende og et fast rygbefæstelseselement bør
overvejes grundigt. Glidende rygbefæstelser kan
som regel lettere tilpasses til forskellige brugerstør-
relser og muliggør en mere lodret hvileposition efter
en nedstyrtning, men de kan forøge helkropsselens
udvidelse.
11. Bryst
Brystbefæstelsen kan bruges som alternativ
faldsikringsbefæstelse ved anvendelser, hvor en
kompetent person konstaterer, at rygbefæstelsen er
uegnet, og hvor en nedstyrtning i en anden retning
end med fødderne først ikke er mulig. Tilladte prak-
tiske anvendelser af en brystbefæstelse inkluderer,
men er ikke begrænset til, stigeklatring med en ført