18
Dansk
Justerbar halskrave
Indledning.
Ambu
®
Mini Perfit ACE™ halskrave er udviklet for at hjælpe redderen med at fastholde patientens hoved
i en neutral linie, modvirkning af lateral (fra side til side) drejning og anterior/posterior (frem og tilbage)
bevægelser samt udstrækning af halsvirvelsøjlen under transport og rutinebehandling af patienten.
Ambu Mini Perfit ACE giver mulighed for at én halskrave kan tilpasses både til en baby, et barn eller en
meget lille voksen. Ambu Mini Perfit ACE har 12 forskellige indstillinger til patientimmobilisering - den
mest nøjagtige tilpasning for en korrekt immobilisering.
Principper for immobilisering.
Forebyggelse eller modvirkning af yderligere forværring af skader på halsvirvelsøjlen og rygmarven opnås
ved at fastholde hoved og hals i en neutral position. Hoved og hals må ikke bøjes fremover, strækkes
bagud eller drejes til den ene eller anden side. Den neutrale position modvirker skader på hvirvlerne og at
fremmedlegemer beskadiger rygmarven. Tillige modvirker den neutrale position vrid og fysisk skade af
rygmarven. En halskrave er kun én del af den totale patientimmobilisering.
Advarsel
Ambu Mini Perfit ACE halskrave bør kun anlægges af en læge eller uddannet redningspersonel.
Anden brug end anvist af en læge kan resultere i permanent skade. Det er vigtigt at alle brugere er trænet
i brug og påsætningen af halskraven samt at alle instruktioner er læst og forstået inden påsætning af en
halskrave. Alle anvisninger er at betragte som retningsgivende og er ikke et forsøg på at definere
medicinsk praksis.
Anvendelse
STEP 1
En redder skal manuelt stabilisere hoved og hals i en neutral position (Se fig. 1).
Bemærk: Hvis der føles modstand eller et øget ubehag for patienten, følg da dine instruktioner for
immobilisering af halsvirvelsøjlen, hvis der er mistanke om eller en erkendt forskydning af denne.
STEP 2
Når hovedet og halsen er manuelt stabiliseret, skal den anden redder påsætte en Ambu Mini Perfit ACE
halskrave af en passende størrelse, som beskrevet nedenfor. Den påsatte krave må ikke overstrække
patientens hals.
STEP 3
Mål afstanden mellem en imaginær linie horisontalt og umiddelbart neden under patientens hage og en
anden line umiddelbart på overkanten af patientens skulder (Se fig. 2).
STEP 4
Sammenlign denne afstand med afstanden fra halskravens målelinie til underkanten af halskravens
plastickant, (ikke skumkanten) (Se fig. 3).
STEP 5 Valg af størrelse:
Ambu Mini Perfit ACE leveres som størrelse 1, baby. Hvis en større halskrave skal anvendes udløses
sikkerheds låsene ved at låseknapperne trækkes op ad (Se fig. 4).
STEP 6
Indstil halskraven til en passende størrelse: Ambu Mini Perfit ACE giver mulighed for 12 forskellige
indstillinger, fra baby (størrelse 1), til lille voksen (størrelse 3).
Træk halskraven fra hinanden indtil afstanden mellem målelinien plasticdelen på
halskraven svarer til den, du målte med fingrene (Se fig. 5).
STEP 7
Lås sikkerhedslåsene ved at trykke låseknapperne ned (Se fig. 6).
STEP 8
Såfremt det er nødvendigt at justere Ambu Mini Perfit ACE udløs da sikkerhedslåsene og træk de blå pile
udad. (Se fig. 7 og 8).
Ambu Mini Perfit ACE kan nu justeres til en mindre størrelse (Se fig. 9).
Tryk de blå pile ind (Se fig. 10).
Lås derefter halskraven ved at trykke låseknapperne ned (Se fig. 11).