parkell DIGITEST 3 Instrucciones De Uso página 10

Fig. 13
stoppe den når som helst. Fortæl patienten, at
vedkommende, ved den første fornemmelse af
ændring i tanden, der testes, som en pulsering,
snurren, prikken eller et let ubehag, blot skal
slippe læbekrogen, og at testen er overstået.
• Sæt pochemåleren ind i
strømforsyningsenhedens åbne ende (Figur
13). For at fremme den elektriske ledningsevne
og kontakt mellem tanden og pochemåleren,
påføres en lille mængde tandpasta på
metalspidsen.
• Metal- eller keramiske overflader kan
ikke anvendes som berøringspunkter for
pochemålerene. Tænder, der udvælges
til pulpatestning, skal have tilstrækkeligt
eksponeret emalje eller dentin til, at kunne give
pochemåleren kontakt uden, at den berører
gingiva eller en metalrestaurering. I visse
tilfælde kan dette kræve, at der anvendes en
præcisionssonde (vedlagt).
TESTNING AF VITALITET MED
DIGITEST 3 PULPATESTEREN
1. Du aktiverer instrumentet, trykker på
startknappen og holde den nede (Figur 14)
i et halvt sekund, hvorefter du slipper den
igen. Når knappen er trykket ned, viser
displayet en række vandrette streger, hvis
stimulushastigheden er sat til "LANGSOM",
to rækker ved "MEDIUM" og tre rækker ved
"HURTIG" (Figur 15).
2. Hvis du ser den ønskede stimulushastighed
vist, kan du fortsætte med vitalitetstesten som
beskrevet i trin 4.
3. Hvis du ønsker at ændre stimulushastigheden,
skal du blot trykke på knappen og indstillingen
vil ændre sig, når du slipper knappen igen.
BEMÆRK: Instrumentet husker den sidst
indstillede stimulushastighed, selvom det
er slukket.
4. Anbring pochemålerens tandpastadækkede
spids i midten af tandens labiale eller
linguale overflade. Undgå bløddele
Fig. 15
LANGSOM
Fig. 14
og restaureringer såsom kroner,
amalgamfyldninger eller kompositter.
5. Tryk på knappen og hold den nede, og
displaytallet vil stige, hvilket angiver, at der
automatisk gives en let stimulus til tanden.
Når patienten angiver, at de kan mærke
stimulussen, skal de slippe læbekrogen af
metal, som straks vil få testen til at stoppe.
Displayet vil fryse og lade den endelige
aflæsning stå i ca. 14 sekunder, så resultatet
kan skrives ned. Instrumentet vil dernæst
automatisk slukke af sig selv.
6. Den maksimale stimulusaflæsning er
64. Selvom der ikke er noget respons på
dette niveau, er der stadig mulighed for, at
tanden er vital. Ingen følelse ved dette tal
kan blot indikere, at tanden ikke reagerer
på testtidspunktet, måske pga. et traume.
Eftersom tænder imidlertid er kendt for at
komme sig efter traumatiske skader mange
dage efter en "ikke-vital" aflæsning, er en
opfølgende testning næsten altid indiceret efter
de indledende aflæsninger. Hvis aflæsningen
er den samme efter adskillige besøg, kan man
med rimelighed konkludere, at tanden er ikke-
vital. Denne konklusion skal dog altid bekræftes
ved hjælp af en anden accepteret, endodontisk
testmetode.
7. For at bekræfte diagnosen skal en tilsvarende
kontroltand i samme bue testes. Molarer skal
matches til molarer, præmolarer til præmolarer,
hjørnetænder til hjørnetænder og incisorer til
incisorer. Hvis det ikke er muligt som følge af
manglende tænder, endodontisk behandlede
tænder eller helt dækkende restaureringer,
skal en tilsvarende tand i den modsatte bue
anvendes.
KLINISKE OBSERVATIONER
• Det er umuligt at udarbejde en "tabel
over normale værdier" til aflæsninger
af pulpatesteren, da "NORMAL" IKKE
EKSISTERER I PULPATESTNING. I stedet skal
klinikeren udføre sekventielle sammenligninger
mellem måltanden og kontroltanden under flere
klinikbesøg i træk, hvor det skal observeres,
hvordan aflæsningerne ændrer sig, som tiden
går. Ved at anvende elektrisk pulpatestning,
sammen med alle tilgængelige diagnostiske
oplysninger, er det ofte muligt at forudsige,
hvad der vil ske med tandens vitalitet. Dette
gør det muligt for det kliniske personale at
tage informerede beslutninger om, hvorvidt
endodontisk behandling er relevant, og om det
MEDIUM
10
HURTIG