Bemærk!
Sugestyrken afhænger af støvposens størrelse og
kvalitet. Anvend derfor altid kun originale Nilfisk-poser.
Hvis du anvender uoriginale poser, og luftstrømmen
reduceres, så motoren overophedes, kan der opstå
skader.
Maskiner i klasse H:
Maskiner i klasse H skal forsynes med et
sikkerhedsposesystem. Dette system består af en
støvpose, der er BIA-godkendt i klasse M. Støvposen er
forstærket med et net og indkapslet i en plastpose.
Kom støvposen i beholderen. Flangen skal pege mod
indsuget.
Skub derefter flangen på indsuget, indtil den går i
indgreb.
Plastposen skal passe i beholderen, så den slutter tæt
til bunden og siderne. Fold posens kanter ned over
siderne af beholderen.
Maskiner med »Safe Pack«-enhed:
Sørg for, at motoren og den øverste beholder passer
oven på »Safe Pack«-enheden, før du starter maskinen.
»Safe Pack«-enheden er beregnet til opbevaring af
sundhedsfarligt støv og skal kasseres efter brug.
8.2 - Rengøring af hovedfilter (maskine i
standardudførelse)
For at holde maskinens sugestyrke på et konstant
niveau skal filteret jævnligt rystes, så det holdes så
rent som muligt.
Afmonter motorenheden ved at løsne de rustfri
spændebånd.
Tag bundpladen af filteret, løft det op, og ryst det
forsigtigt. Slangen skal være fastgjort til beholderen,
mens filteret rystes. Filteret kan efter rystning rengøres
i en autoclave ved 121 °C.
Maskiner i klasse H:
Maskinen er forsynet med en vakuummåler (et
manometer), så du hele tiden kan overvåge
luftstrømmen og dermed sikre en optimal
gennemstrømning gennem slangen. Hvis du løfter
gulvdysen fra gulvet, og nålen i manometeret flytter
sig fra det grønne område til det røde, er det tegn på,
at støvposen er fuld og skal udskiftes.
VIGTIGT!
Affaldsmængden i posen skal kontrolleres med jævne
mellemrum. Manometeret alene er ikke tilstrækkeligt til
at afgøre, om posen er fuld.
VIGTIGT!
Der findes ikke udstyr til rengøring af hovedfilteret.
Hvis du har udskiftet støvposen, og nålen i
manometeret stadig ikke vender tilbage til det grønne
område, skal du udskifte hovedfilteret.
8.3 - Tømning af beholder/udskiftning af pose
(fig. 9)
Sluk for maskinen, og vent et øjeblik, indtil
støvet i maskinen er faldet til ro. Adskil derefter
støvopsamlingsbeholderen fra den øverste del af
maskinen:
Tænd for motoren for at undgå, at støvet falder ned fra
filteret.
Løsn de rustfri spændebånd, løft den øverste del af
maskinen op, og lad den hvile på støtterammen.
Udskift engangssystemet, inklusive posen.
Løft den øverste del op af maskinen.
Sluk for motoren.
Sæt den øverste del ned på maskinen igen, og fastgør
den med klemmerne.
Maskiner i klasse H: (fig. 10)
Brug af sikkerhedsposesystem, støv i klasse H
Når støvposen er fuld, skal du gøre som følger:
Løsn klemmerne, og løft den øverste del op.
Tænd for motoren for at undgå, at støvet falder ned fra
filteret.
Lad slangen sidde på maskinen, eller monter
blænddækslet!
Løft den øverste del af, og udskift
sikkerhedsposesystemet.
Når du har åbnet maskinen, skal du forsigtigt
afmontere plastposen, der ligger hen over beholderens
kant. Pres posens åbninger sammen, og forsegl den.
Afmonter bagsiden af tilslutningsflangen ved at trykke
den hurtigt nedad i en skrå vinkel, imens du holder fast
på den forreste del af tilslutningsstykket.
Den fleksible plastrørskobling kommer nu til syne og
kan lukkes sikkert med et kabelbånd.
Kontrollér, at der ikke kan trænge støv ud, og
afmonter derefter den forreste del af flangen fra
tilslutningsstykket.
Montering af sikkerhedsstøvpose
Anbring den specielle støvpose fladt i beholderen, så
åbningen peger mod indsuget.
Skub derefter poseåbningen på indsuget i beholderen,
indtil den ikke kan komme længere. Undgå at dreje
posen.
Fold derefter plastposen ned over kanten af
beholderen.
Træk den del af plastposen, der vipper ud over kanten
af beholderen, tæt ind mod flangen, før du monterer
den øverste og nederste del af maskinen.
Løft den øverste del op af maskinen.
Sluk for motoren.
Sæt den øverste del ned på maskinen igen, og fastgør
den med klemmerne.
9 - Støvklasser
Overhold altid de gældende standarder.
Undersøg, hvilken støvklasse maskinen er beregnet til
(se på mærkepladen).
Maskinen må ikke anvendes til opsugning af støv i
forskellige støvklasser samtidigt, medmindre den er
forsynet med passende tilbehør.
Støvklasse L
(Let sundhedsfare, defineret iht. EN 60335-2-69).
9