da
Antistatisk tilslutning
Forsigtig: Maskinen er forsynet med et antistatisk system, der afleder den statiske elektricitet, der kan opstå
under støvsugning.
Det antistatiske system sidder forrest på motorens overdel og er jordet via beholderens slangetilslutning. For at sikre
korrekt drift anbefales brug af en elektrisk ledende eller antistatisk støvsugerslange. Vælger man at bruge engangsposer,
skal det sikres, at den antistatiske kobling stadig virker.
Køleluftfilter til motoren
For at beskytte elektronik og motor er maskinen udstyret med et køleluftfilter. Motorens køleluftfilter skal renses
regelmæssigt.
I områder med høje koncentrationer af fint støv i luften anbefales det at forsyne motoren med et ekstra køleluftfilter, PET,
for at forhindre, at der sætter sig støv inde i luftkanaler og i motoren. Kontakt din lokale forhandler.
Forsigtig: Hvis motorens køleluftfilter er tilstoppet af støv, kan motorens overbelastningssikring slå fra. Hvis
dette sker, skal man slukke for maskinen, rense motorens køleluftfilter og lade maskinen køle af i ca. 5 minutter.
Vådsugning
Forsigtig: Maskinen er udstyret med et system til måling af væskeniveauet, som slukker for maskinen, når det
maksimale niveau nås. Hvis det sker, skal man slukke for maskinen. Træk stikket ud af stikkontakten, og tøm
beholderen. Man må aldrig bruge maskinen til væsker, uden at målesystem og filter er monteret.
Vådsugning
Må ikke benyttes til brændbare væsker.
Inden man benytter maskinen til væsker, skal man altid fjerne filterposen/affaldsposen og tjekke, at systemet til måling
af væskeniveauet fungerer korrekt.
Siver der skum ud, skal man øjeblikkelig standse arbejdet og tømme beholderen.
Rens udstyret til måling af væskeniveauet regelmæssigt, og tjek for tegn på skader.
Tør det våde filter og væskebeholderens indvendige dele inden opbevaring.
Inden beholderen tømmes, skal maskinens stik trækkes ud af stikkontakten. Slangen fjernes fra indtaget ved at trække
den ud. Luk lukkebeslagene op ved at trække dem udad, så motorenheden frigøres. Løft overdelen med motoren af
beholderen. Tøm og rens altid beholder og væskeniveausystem efter vådsugning.
Tøm beholderen ved at tippe den bagover, og hæld væsken i et gulvafløb eller lignende. Anbring igen overdelen med
motoren oven på beholderen. Lås overdelen fast med beslagene. Pludselige bevægelser kan udløse væskeniveausystemet
utilsigtet. Sker det, slukker man for maskinen og venter i 3 sekunder, mens udstyret nulstilles.
Derefter kan man fortsætte med at bruge maskinen.
Tørstøvsugning
Forsigtig: Støvsugning af miljøskadelige stoffer. Opsugede materialer kan udgøre en fare for miljøet.
Bortskaf materialet i henhold til lovmæssige forskrifter.
Træk maskinens stik ud af stikkontakten efter tørstøvsugning. Luk lukkebeslagene op ved at trække dem udad, så
motorenheden frigøres. Løft overdelen med motoren af beholderen.
Filter: Tjek filtrene. Filteret kan renses ved at ryste, børste eller vaske det. Vent til filteret er tørt, før støvsugningen
genoptages.
Støvsugerpose: Undersøg posen for at tjekke, hvor fuld den er. Sæt posen tilbage igen, eller fjern den gamle. Den nye
pose sættes i ved at at føre papstykket med gummimembranen ind gennem slangetilslutningen. Sørg for, at
gummimembranen bliver skubbet ind forbi det forhøjede stykke af slangetilslutningen.
Efter tømning: Luk motoroverdelen ned over beholderen, og fastgør den med lukkebeslagene. Brug aldrig maskinen til
tørsugning, uden at der er monteret et filter i maskinen. Maskinens sugeeffekt afhænger af størrelse og kvalitet af filter
og støvsugerpose. Du bør derfor kun bruge originale filtre og støvsugerposer.
44
Mirka® Dust Extractor 1230 L - PC & AFC